¹Aßan aßin li âtin li quixye li Kâcuaß re li profeta Malaquías chirix li cßaßru teßxcßul eb laj Israel.

¹Dette utsagn er Herrens ord til Israel ved Malakias.

²—Lâin junelic nequexinra, chan li Kâcuaß reheb laj Israel. —Abanan lâex nequeye, “¿Chanru nak takanau nak nocoâra?” chanquex. ¿Ma mâcuaß ta biß rîtzßin laj Esaú laj Jacob? Lâin xinra aßan, chan li Kâcuaß.

²Jeg har elsket eder, sier Herren. Og I sier: Hvormed har du vist oss din kjærlighet? Er ikke Esau bror til Jakob? sier Herren, og enda har jeg elsket Jakob,

³—Xintzßektâna laj Esaú. Ut xinsukßisi lix naßaj chokß chaki chßochß li châbil tzûl nak quicuan. Xincanab lix chßochß chokß xnaßajeb li joskß aj xul, chan li Dios.

³men hatet Esau og gjort hans fjell til en ørken og hans arv til en bolig for ørkenens sjakaler.

⁴Ut cui ta teßxye li ralal xcßajol laj Esaú li cuanqueb saß li tenamit Edom, “Xeßxsach ru li katenamit, abanan takacuaclesi cuißchic li katenamit,” chaßkeb. Abanan li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil tixye: —Eb aßan teßxcuaclesi cuißchic lix tenamiteb ut lâin tinsach cuißchic ru. “Numtajenak chi mâusilal lix tenamiteb” chaßkeb re. Ut tâyehekß ajcuiß re, “Li tenamit aßan junelic yô xjoskßil li Dios saß xbên.”

⁴Når Edom sier: Vi er knust, men vi skal bygge ruinene op igjen, da sier Herren, hærskarenes Gud, så: De skal bygge, men jeg skal rive ned, og de skal kalles ugudelighetens land og det folk som Herren til evig tid er vred på.

⁵Riqßuin ajcuiß xnakß êru têril li cßaßru tâcßulmânk. Ut têye, “Chinimâk taxak xlokßal li nimajcual Dios yalak bar,” chaßkex.—

⁵I skal se det med egne øine, og I skal si: Herren er stor ut over Israels landemerke.

⁶Joßcaßin quixye li nimajcual Dios reheb laj tij: —Junak alalbej naxqßue xlokßal lix yucuaß. Ut junak aj cßanjel naxqßue xlokßal lix patrón. Cui lâin lê Yucuaß, ¿cßaßut nak incßaß nequeqßue inlokßal? Ut cui lâin lê patrón, ¿cßaßut nak incßaß niquinêqßue saß xnakß êru? Lâex niquinêtzßektâna. Ut nequeye, “¿Cßaßru xatkatzßektâna cuiß?” chanquex.

⁶En sønn ærer sin far, og en tjener sin herre; er nu jeg far, hvor er da min ære, og er jeg herre, hvor er da frykten for mig? sier Herren, hærskarenes Gud, til eder, I prester som forakter mitt navn. Og I sier: Hvormed har vi vist forakt for ditt navn?

⁷Lâex nequemayeja saß xbên lin artal li yibru tzacaêmk. Ut nequeye, “¿Cßaßru xkamux cuiß âcuu?” chanquex. Nequemux cuu nak nequetzßektâna lin artal riqßuin xqßuebal li mayej incßaß us.

⁷Ved å bære frem uren mat på mitt alter. Og I sier: Hvormed har vi krenket din renhet? Ved å si: Herrens bord er ingen ære verdt.

⁸Lâex nequecßoxla nak naru têmayeja chicuu li xul yaj, joß li mutzß ru, malaj li yêk rok. ¿Ma us ta biß aßan? Ayukex ut sihomak aßan re li acuabej saß lê tenamit. ¿Ma tâcuulak na chiru aßan? Ut, ¿ma tixcßul na chêru chi sa saß xchßôl? chan li nimajcual Dios.

⁸Når I kommer med et blindt dyr for å ofre det, er det da intet ondt deri? Og når I kommer med et halt eller et sykt dyr, er det da intet ondt deri? Kom med slike gaver til din stattholder! Mon han vil finne behag i dig, eller mon han vil ta nådig imot dig? sier Herren, hærskarenes Gud.

⁹Ut anakcuan, tijonkex. Chextzßâmânk taxak chiru li Kâcuaß re nak aßan târuxtâna êru. Abanan cui incßaß nequecanab xbânunquil li incßaß us, ¿chanru nak târuxtâna êru li Dios chi joßcan?

⁹Så bønnfall nu Gud at han må bli oss nådig! Med egne hender har I gjort dette - kan han da for eders skyld være nådig? sier Herren, hærskarenes Gud.

¹⁰Li Kâcuaß li nimajcual Dios quixye: —Us raj cuan ta junak êre tixtzßap raj xpuertil lin templo re nak mâ ani chic tâoc aran chixtzßabbal li xam saß xbên lin artal chi mâcßaß rajbal. Lâin incßaß sa saß inchßôl êriqßuin ut incßaß chic tincßul li nequemayeja chicuu.

¹⁰Gid det fantes nogen blandt eder som vilde lukke tempeldørene, så I ikke skal gjøre op ild på mitt alter til ingen nytte! Jeg finner ikke behag i eder, sier Herren, hærskarenes Gud, og til offergaver fra eders hånd har jeg ingen lyst.

¹¹Yalak bar saß ruchichßochß tâqßuehekß inlokßal xbaneb li cuanqueb saß li xnînkal ru tenamit. Ut yalak bar saß eb li naßajej teßxqßue xlokßal incßabaß riqßuin xcßatbal li sununquil ban chicuu ut riqßuin li châbil mayej li teßxmayeja. Nimanbilak lin cßabaß saß eb li jalan tenamit.

¹¹For fra solens opgang til dens nedgang skal mitt navn bli stort blandt hedningefolkene, og på hvert sted skal det brennes røkelse og bæres frem offergaver for mitt navn, rene offergaver; for mitt navn skal bli stort blandt folkene, sier Herren, hærskarenes Gud.

¹²Abanan lâex nequemux cuu nak nequeye nak mâcßaß na-oc cuiß lin artal ut nequeye nak mâcßaß na-oc cuiß li mayej li naqßueheß aran.

¹²Men I vanhelliger det ved å si: Herrens bord er urent, og maten som gis til det, er lite verd.

¹³Lâex nequeye, “Xotitzß chi mayejac chiru li Kâcuaß.” Lâex niquinêtzßektâna. Nequecßam chak li xul li elkßanbil malaj ut li yêk rok, malaj ut li xul yaj ut nequemayeja saß lin artal. ¿Ma tincßul ta biß chi sa saß inchßôl li mayej aßan?Tzßektânanbilak li ani nabalakßin riqßuin xyechißinquil jun li châbil xul têlom chokß xmayej ut incßaß ajcuiß naxqßue. Naxmayeja ban li xul li yaj li incßaß us. Lâin li tzßakal Rey, chan li nimajcual Dios, ut xucuanbilak cuu saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit.

¹³Og I sier: Å, for en møie! Og I blåser av det, sier Herren, hærskarenes Gud, og I bærer frem slikt som er røvet, og det som er halt og sykt - sådant bærer I frem som offergave! Skulde slike gaver fra eder behage mig? sier Herren.

¹⁴Tzßektânanbilak li ani nabalakßin riqßuin xyechißinquil jun li châbil xul têlom chokß xmayej ut incßaß ajcuiß naxqßue. Naxmayeja ban li xul li yaj li incßaß us. Lâin li tzßakal Rey, chan li nimajcual Dios, ut xucuanbilak cuu saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit.

¹⁴Forbannet være den som farer med svik*, enda der er handyr i hans hjord, og den som gjør et løfte og enda ofrer til Herren et hundyr som har lyte; for jeg er en stor konge, sier Herren, hærskarenes Gud, og mitt navn er forferdelig blandt folkene. / {* ved å foregi at han bare har hundyr å ofre.}