¹Ut saß rosoßjiqueb li cutan li tzûl cuan cuiß lix Templo li Kâcuaß tânimâk xlokßal ut aßanak chic li kßaxal nim xcuanquil saß xyânkeb chixjunileb li tzûl ut aran talajeßxic nabal li tenamit.

¹Men det skal skje i de siste dager, da skal fjellet der Herrens hus står, være grunnfestet på toppen av fjellene, og høit hevet skal det være over alle høider; og folkeslag skal strømme op på det.

²Ut nabaleb li tenamit teßchâlk ut teßxye: —Yôkeb. Takekßo chiru li tzûl li cuan cuiß li templo. Toxic saß rochoch lix Dios laj Jacob ut aßan tâcßutuk chiku cßaßru târaj takabânu. Ut lâo takabânu li cßaßru naraj aßan xban nak aran Sión nayeman chak lix chakßrab li Kâcuaß. Aran Jerusalén nayeman chak li râtin li Dios.

²Og mange hedningefolk skal gå avsted og si: Kom, la oss gå op til Herrens berg og til Jakobs Guds hus, så han kan lære oss sine veier, og vi ferdes på hans stier! For fra Sion skal lov utgå, og Herrens ord fra Jerusalem.

³Li Kâcuaß târakok âtin saß xbêneb nabal chi tenamit ut tixtijeb li xnînkal tenamit cuanqueb chak chi najt. Ut talajeßxten chi martillo lix chßîchßeb nequeßpletic cuiß ut teßxsukßisi chokß asaron. Ut eb lix lânseb talajeßxsukßisi chokß cßoncßôquil chßîchß re xyocßbal li acuîmk. Ut eb li tenamit incßaß chic teßxpleti ribeb chi moco teßxcauresi ta chic ribeb re pletic.

³Og han skal dømme mellem mange folkeslag og skifte rett for veldige hedningefolk helt til de fjerneste land, og de skal smi sine sverd om til hakker og sine spyd til vingårdskniver; folkene skal ikke lenger løfte sverd mot hverandre og ikke mere lære å føre krig,

⁴Ut talajeßcßojlak chi xjûnkaleb rubel xtônal li uva ut rubel lix cheßel li higo ut mâ ani chic tâseßbesînk reheb xban nak joßcan quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios.

⁴men de skal sitte hver under sitt vintre og sitt fikentre, og ingen skal skremme dem; for Herrens, hærskarenes Guds munn har talt.

⁵Usta chixjunileb li tenamit yôkeb chixlokßoninquil lix yîbanbil dios, abanan lâo takalokßoni li Kâcuaß li kaDios ut takabânu li cßaßru naraj aßan chi junelic kße cutan.

⁵For alle folkene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vandrer i Herrens, vår Guds navn evindelig og alltid.

⁶Quixye li Kâcuaß chi joßcaßin: —Tâcuulak xkßehil nak lâin tinchßutubeb li cualal incßajol li quebinqßue chixtojbal rix lix mâqueb nak queßchapeß ut queßcßameß xbaneb li xicß nequeßiloc reheb.

⁶På den dag, sier Herren, vil jeg samle de haltende og sanke sammen de bortdrevne og dem jeg har faret ille med,

⁷Rahobtesinbileb anakcuan ut najt cuanqueb. Abanan tâcuulak xkßehil nak tinqßueheb cuißchic chi qßuiânc ut teßcuânk cuißchic xcuanquil li incßaß queßsacheß. Ut lâin li Kâcuaß tintaklânk saß xbêneb saß li tzûl Sión chalen anakcuan ut chi junelic, chan li Kâcuaß.

⁷og jeg vil la de haltende bli i live som en rest og gjøre de langt bortdrevne til et tallrikt folk. Og Herren skal være konge over dem på Sions berg fra nu og til evig tid.

⁸Ut li cuanqueb aran Jerusalén bar cuan cuiß li tzûl Sión aßanakeb chic li tenamit li kßaxal nim xcuanquil chi taklânc saß xyânkeb chixjunileb joß nak queßcuan junxil. Aran tâcuânk li Kâcuaß chixqßuebal xcacuil xchßôleb li ralal xcßajol joß nak laj ilol xul nacuan saß li cab najt xteram chirilbaleb lix quetômk.

⁸Og du hjordens tårn*, du Sions datters haug! Til dig skal det nå, ja, det skal komme det forrige herredømme, kongedømmet over Jerusalems datter. / {* kongeborgens tårn.}

⁹¿Cßaßut nak yôquex chixjapbal êre anakcuan, lâex aj Israel? ¿Ma xban nak xchapeß lê rey malaj ut xban nak xcamsîc laj qßuehol ênaßleb? Lê raylal chanchan xraylal li ixk li qßuirâc re.

⁹Hvorfor skriker du nu så høit? Er det da ingen konge i dig, eller er din rådgiver omkommet, siden veer har grepet dig som den fødende kvinnes?

¹⁰Chexyâbak ut chirahokß saß êchßôl lâex li cuanquex Sión joß jun li ixk li oc re chi qßuirâc. Chiyotßekß êchßôl xban nak anakcuan tento nak tex-êlk saß lê tenamit ut texxic chi cuânc saß cßalebâl. Texcßamekß aran Babilonia, abanan texcolekß xban nak li Kâcuaß tâisînk êre saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre.

¹⁰Vri dig og jamre dig, Sions datter, som en fødende kvinne! For nu må du dra ut av byen og bo ute på marken, og du skal komme like til Babel. Der skal du bli utfridd, der skal Herren løse dig ut av dine fienders hånd.

¹¹Anakcuan nabal chi tenamit xeßxchßutub ribeb chi pletic êriqßuin. Nequeßxye: —Takasach li tenamit Jerusalén. Takaj takil nak tâosokß chi junaj cua li tenamit Sión, chanqueb.

¹¹Nu har mange folkeslag samlet sig mot dig, og de sier: Måtte det bli vanhelliget, så våre øine kan se med lyst på Sion!

¹²Abanan eb li tenamit aßin incßaß nequeßxtau ru lix cßaßux li Dios chi moco nequeßxtau ru li cßaßru naraj. Ut incßaß nequeßxqßue retal nak li Kâcuaß ac xchßutubeb ru re tixqßueheb chixtojbal rix lix mâqueb, joß nak nequeßxchßutub li trigo nak oqueb re chirisinquil li rix.Li Kâcuaß tixye reheb lix tenamit: —Lâex aj Jerusalén, ayukex. Lâex chic texnumtâk saß xbêneb li xicß nequeßiloc êre. Lâin tinqßuehok êcacuilal. Chanchanakex li joskß aj cuacax. Chanchan cuânk lê xucub hierro. Ut lê rok chanchanak bronce. Texnumtâk saß xbêneb nabal chi tenamit. Ut li cßaßru têrêchani têkßaxtesi cue. Lix biomaleb têmayeja chicuu. Lâin li Kâcuaß li kßaxal nim incuanquil saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß, chan li Kâcuaß.

¹²Men de kjenner ikke Herrens tanker og forstår ikke hans råd, at han har samlet dem som kornbånd til treskeplassen.

¹³Li Kâcuaß tixye reheb lix tenamit: —Lâex aj Jerusalén, ayukex. Lâex chic texnumtâk saß xbêneb li xicß nequeßiloc êre. Lâin tinqßuehok êcacuilal. Chanchanakex li joskß aj cuacax. Chanchan cuânk lê xucub hierro. Ut lê rok chanchanak bronce. Texnumtâk saß xbêneb nabal chi tenamit. Ut li cßaßru têrêchani têkßaxtesi cue. Lix biomaleb têmayeja chicuu. Lâin li Kâcuaß li kßaxal nim incuanquil saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß, chan li Kâcuaß.

¹³Stå op og tresk, du Sions datter! For ditt horn vil jeg gjøre til jern, og dine klover vil jeg gjøre til kobber, og du skal knuse mange folk, og jeg vil lyse deres rov i bann til Herren og deres gods til all jordens herre.

¹⁴Nu samler du dig i skare, du skarenes datter*! Voller har de kastet op imot oss; med staven slår de Israels dommer på kinnbenet. / {* det samme som Sions datter.}