¹Aßin quicßulman saß li po Nisán nak ac yô chic junmay chihab roquic chokß rey laj Artajerjes. Lâin quincßam li vino ut quinqßue re li rey. Nak quincuulac riqßuin li rey quixqßue retal nak lâin ra saß inchßôl. Lâin mâ jun sut quincuulac riqßuin chi ra saß inchßôl.

¹I måneden nisan i kong Artaxerxes' tyvende år traff det sig engang så at det var satt vin frem for ham; jeg tok da vinen og rakte kongen den, og han hadde alltid hatt godhet for mig.

²Ut li rey quixye cue: —¿Cßaßut nak kßaxal ra saß âchßôl? Lâat moco yajat ta. ¿Cßaßru na-oc âcue? Mâre cuan junak chßaßajquilal yô cuiß âcßaßux, chan. Lâin cßajoß nak qui-oc inxiu nak quixye cue chi joßcan li rey.

²Da sa kongen til mig: Hvorfor ser du så bedrøvet ut? Du er jo ikke syk; det kan ikke være annet enn hjertesorg. Da blev jeg meget redd.

³Lâin quinchakßoc ut quinye re: —At rey, chicuânk taxak lâ yußam chi junelic. Lâin ra saß inchßôl xban nak li tenamit li mukbileb cuiß lin xeßtônil yucuaß juqßuinbil ut cßatbileb lix puertil. Aßan aßin lix yâlal nak ra saß inchßôl.—

³Og jeg sa til kongen: Kongen leve evindelig! Skulde jeg ikke se bedrøvet ut når byen hvor mine fedres graver er, ligger øde, og dens porter er fortært av ild?

⁴Ut li rey quixye cue: —¿Cßaßru tâcuaj tinbânu?— Ut saß li hônal aßan quinpatzß intenkßanquil riqßuin li Dios li cuan saß choxa.

⁴Da sa kongen til mig: Hvad er det da du ønsker? Da bad jeg til himmelens Gud,

⁵Ut quinye re li rey: —At rey, cui cßojcßo âchßôl cuiqßuin ut cui lâat tixcßul âchßôl, tâbânu raj li usilal cue. Lâin nacuaj raj xic Judá re nak tinyîb cuißchic li tenamit li mukbileb cuiß lin xeßtônil yucuaß.—

⁵og så sa jeg til kongen: Om kongen så synes, og dersom du har godhet for din tjener, så ber jeg at du vil la mig reise til Juda, til den by hvor mine fedres graver er, så jeg kan bygge den op igjen.

⁶Li rixakil chunchu chixcßatk nak li rey quixpatzß cue: —¿Joß najtil tatbâyk chak nak tatxic? Ut, ¿jokße tatsukßîk chak?— Lâin quinye re joß najtil tinbâyk chak ut quixcßul xchßôl li rey nak tinxic Judá.

⁶Da spurte kongen mig, mens dronningen satt ved hans side: Hvor lenge vil din reise vare, og når kommer du igjen? Kongen syntes godt om dette og gav mig lov til å reise, efterat jeg hadde nevnt en bestemt tid for ham.

⁷Ut quintzßâma ajcuiß chiru li rey nak cui aßan tixcßul xchßôl, tixtzßîba li hu reheb li nequeßtaklan saß li tenamit li cuanqueb jun pacßal li nimaß Eufrates re nak târûk tinnumekß aran toj tincuulak Judá chi mâcßaß chßaßajquilal.

⁷Så sa jeg til kongen: Om kongen så synes, så la mig få brev med til stattholderne hinsides elven* at de skal la mig dra igjennem hos sig, til jeg kommer til Juda, / {* Eufrat.}

⁸Ut quinye ajcuiß re nak tixtzßîba junak li hu re laj Asaf li na-iloc re li qßuicheß bar narisi cuiß xcheß li rey. Tixye re nak tixqßue incheß re tinyîb cuißchic xpuertil li oquebâl re li tenamit joß ajcuiß li tzßac li sutsu cuiß li tenamit ut re nak tinyîb ajcuiß li cuochoch bar tincuânk cuiß lâin. Ut li rey quixqßue cue chixjunil li quintzßâma xban nak li Kâcuaß Dios yô chi tenkßânc cue.

⁸likeså et brev til Asaf, han som har opsyn over kongens skoger, at han skal gi mig tømmer til å tømre op portene til den borg som hører til templet, og portene til bymuren og tømmer til det hus som jeg skal bo i. Og kongen gav mig det, fordi min Gud holdt sin gode hånd over mig.

⁹Nak quincuulac jun pacßal li nimaß Eufrates côin riqßuineb li nequeßtaklan aran ut quinkßaxtesi li hu reheb li quixtzßîba li rey. Cuanqueb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb li soldado li queßtaklâc chicuix xban li rey ut cuanqueb ajcuiß li soldado li nequeßbêc chirix cacuây li queßcôeb chicuix.

⁹Da jeg kom til stattholderne hinsides elven, gav jeg dem kongens brev; kongen hadde også sendt krigshøvedsmenn og hestfolk med mig.

¹⁰Laj Sanbalat, Horón xtenamit ut laj Tobías li nataklan saß li tenamit Amón, cßajoß nak queßjoskßoß nak queßrabi nak quincuulac chixtenkßanquileb laj Israel.

¹⁰Men da horonitten Sanballat og den ammonittiske tjener Tobias hørte det, syntes de meget ille om at det var kommet en som vilde arbeide for Israels barns vel.

¹¹Nak ac cuan chic oxib cutan incuulajic Jerusalén,

¹¹Da jeg så kom til Jerusalem og hadde vært der i tre dager,

¹²quincuacli chi kßek cuochbeneb cuib oxib li cuînk. Abanan mâ ani aj e quinye li cßaßru quixye cue li Dios tinbânu re xtenkßanquil li tenamit Jerusalén. Mâ ani chic quixcßam xcacuây. Caßaj cuiß lâin.

¹²brøt jeg op om natten med nogen få menn; men jeg hadde ikke nevnt for noget menneske hvad min Gud hadde gitt mig i sinne å gjøre for Jerusalem; og jeg hadde ikke andre dyr med mig enn det jeg red på.

¹³Toj kßojyîn ajcuiß nak quin-el saß li puerta li na-iloc saß li ru takßa saß xjayal li yußam haß Dragón xcßabaß ut côin toj saß li puerta li nequeßrisi cuiß li mul. Nak yôquin chi xic yôquin chirilbal chanru li tzßac li juqßuinbil li sutsu cuiß li tenamit Jerusalén ut yôquin ajcuiß chirilbaleb li puerta li cßatbileb.

¹³Jeg drog om natten ut gjennem Dalporten og bortimot Dragekilden og kom til Møkkporten. Jeg så på Jerusalems murer som var nedrevet, og på portene som var fortært av ild.

¹⁴Chirix aßan quinnumeß saß li puerta cuan cuiß li yußam haß ut côin quicuan cuiß lix pila li rey. Abanan mâ bar quiru chi numecß lin cacuây.

¹⁴Så tok jeg over til Kildeporten og til Kongedammen; men der var det ikke rum for dyret som jeg red på, til å komme frem.

¹⁵Toj kßojyîn ajcuiß nak quinnumeß saß li rok haß ut yôquin chirilbaleb li tzßac li jucßbileb. Chirix aßan quinsukßi cuißchic saß li oquebâl li na-iloc saß li ru takßa.

¹⁵Så drog jeg op i dalen om natten og så på muren og gikk atter inn gjennem Dalporten og vendte så tilbake igjen.

¹⁶Eb li nequeßtaklan saß li tenamit incßaß queßxnau bar côin chi moco queßxnau cßaßru quinbânu chak. Chi moco quinye reheb laj judío, chi moco laj tij, chi moco li cuanqueb saß xcuanquil. Chi moco eb li teßtenkßânk saß li cßanjel aßin queßxnau cßaßru yôquin.

¹⁶Forstanderne visste ikke hvor jeg hadde vært, og hvad jeg tok mig fore; for jeg hadde ennu ikke nevnt noget om det for jødene eller prestene eller de fornemme eller forstanderne eller de andre, som skulde utføre arbeidet.

¹⁷Lâin quinye reheb: —Lâex nequenau li raylal cuanco cuiß. Lâex nequenau nak li tenamit Jerusalén juqßuinbil ut eb lix puertil cßataleb. Joßcan nak quimkex ut qßuehomak êchßôl re nak takayîb cuißchic li tzßac li sutsu cuiß li tenamit re nak incßaß chic toxutânâk xban li katenamit Jerusalén.—

¹⁷Men nu sa jeg til dem: I ser selv den ulykke vi er i, at Jerusalem ligger øde og dets porter er opbrent; kom og la oss bygge op igjen Jerusalems mur, så vi ikke mere skal være til spott!

¹⁸Ut lâin quinserakßi reheb chanru nak quinixtenkßa li Dios riqßuin xnimal rusilal. Ut quinserakßi ajcuiß reheb li cßaßru quixye cue li rey. Ut eb aßan queßxye: —Ocako chi cßanjelac. Takayîb cuißchic li katenamit, chanqueb. Ut queßxqßue xchßôl chi cßanjelac chixjûnkaleb.

¹⁸Og jeg fortalte dem hvorledes min Gud hadde holdt sin gode hånd over mig, og likeså hvad kongen hadde sagt til mig. Da sa de: Vi vil gjøre oss rede og bygge. Og de tok kraftig fatt på det gode verk.

¹⁹Nak queßrabi laj Sanbalat aj Horón ut laj Tobías li nataklan aran Amón, ut laj Gesem aj árabe, queßoc chikaseßenquil ut coeßxhob ut queßxye ke: —¿Cßaßru yôquex lâex? ¿Ma têkßet xchakßrab li rey saß êchßôl lâex? chanqueb.Ut lâin quinchakßoc ut quinye reheb: —Li Dios li cuan saß choxa, aßan tâtenkßânk ke. Ut lâo li nococßanjelac chiru, takayîb cuißchic li tenamit Jerusalén. Ut lâex incßaß naru têchßic êrib kiqßuin xban nak mâcuaß lâex yal êre ut xban nak mâcßaß cuan êre Jerusalén.—

¹⁹Men da horonitten Sanballat og den ammonittiske tjener Tobias og araberen Gesem hørte det, spottet de oss og foraktet oss og sa: Hvad er det I gjør der? Vil I sette eder op imot kongen?

²⁰Ut lâin quinchakßoc ut quinye reheb: —Li Dios li cuan saß choxa, aßan tâtenkßânk ke. Ut lâo li nococßanjelac chiru, takayîb cuißchic li tenamit Jerusalén. Ut lâex incßaß naru têchßic êrib kiqßuin xban nak mâcuaß lâex yal êre ut xban nak mâcßaß cuan êre Jerusalén.—

²⁰Da svarte jeg dem så: Himmelens Gud, han vil la det lykkes for oss, og vi hans tjenere vil gjøre oss rede og bygge; men I har hverken del eller rett eller eftermæle i Jerusalem.