¹Queßxchßutub ribeb chixjunileb saß li câhib xcaßcßâl xbe li po aßan ut queßxbânu lix ayûn. Queßxqßue li kßesnal tßicr chirixeb ut queßxqßue li poks saß xjolomeb retalil nak ra saß xchßôleb xban lix mâqueb.

¹På den fire og tyvende dag i samme måned samlet Israels barn sig og holdt faste, klædd i sekk og med jord strødd på sine hoder.

²Queßrisi ribeb saß xyânkeb li mâcuaßeb aj Israel. Queßxxakab ribeb ut queßxye: —Xomâcob lâo ut queßmâcob ajcuiß chak li kaxeßtônil yucuaß, chanqueb.

²Og Israels ætt skilte sig fra alle fremmede og stod så frem og bekjente sine synder og sine fedres misgjerninger.

³Ut nak ac xakxôqueb saß lix naßajeb chiru oxib ôr qui-ileß xsaß li hu li tzßîbanbil cuiß li chakßrab li quiqßueheß reheb xban li Kâcuaß lix Dioseb. Ut chiru li oxib ôr chic yôqueb chixpatzßbal xcuybal xmâqueb ut queßxlokßoni li Kâcuaß lix Dioseb.

³Så blev de stående på sin plass mens det blev lest op for dem av Herrens, deres Guds lovbok en fjerdedel av dagen, og en annen fjerdedel av dagen avla de bekjennelse og tilbad Herren sin Gud.

⁴Ut chirix aßan queßnumeß chi ubej eb laj levita. Aßaneb aßin: laj Jesúa, laj Bani, laj Cadmiel, laj Sebanías, laj Buni, laj Serebías, laj Bani ut laj Quenani. Queßxyâba xcßabaß li Kâcuaß lix Dioseb chi cau xyâb xcuxeb.

⁴Josva og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani og Kenani trådte op på levittenes forhøining, og de ropte med høi røst til Herren sin Gud.

⁵Laj Jesúa, laj Cadmiel, laj Bani, laj Hasabnías, laj Serebías, laj Hodías, laj Sebanías, ut laj Petaías queßxye reheb li tenamit: —Cuaclinkex. Qßuehomak xlokßal li Kâcuaß li kaDios, li kßaxal nim xcuanquil. Qßuehomak xlokßal chi junelic. Chiqßuehekß taxak xlokßal lix lokßlaj cßabaß ut chinimâk taxak ru chi junelic kße cutan.—

⁵Og levittene Josva og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodia, Sebanja og Petahja sa: Stå op og lov Herren eders Gud fra evighet til evighet! Ja, lovet være ditt herlige navn, som er ophøiet over all lov og pris!

⁶Ut laj Esdras quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, caßaj cuiß lâat li Dios. Mâ ani chic junak Dios. Caßaj cuiß lâat. Lâat catyîban re li choxa joß ajcuiß chixjunil li cuan chiru. Lâat catyîban re li ruchichßochß ut chixjunil li cuan chiru. Lâat catyîban re li palau joß ajcuiß chixjunil li cuan chi saß. Lâat nacaqßue xyußameb chixjunil li cßaßru cuan. Joßcan nak chixjunileb li cuanqueb saß choxa nacateßxlokßoni.

⁶Du alene er Herren, du har gjort himlene, himlenes himler og all deres hær, jorden og alt som er på den, havene og alt som er i dem, og du holder det alt sammen i live, og himmelens hær tilbeder dig.

⁷At Kâcuaß Dios, lâat catsicßoc ru laj Abram ut lâat ajcuiß cat-isin chak re Ur, saß lix tenamiteb laj Caldea. Ut lâat catqßuehoc Abraham chokß xcßabaß.

⁷Det var du, Herre Gud, som utvalgte Abram og førte ham ut fra kaldeernes Ur og gav ham navnet Abraham.

⁸Lâat caqßue retal nak aßan tîc xchßôl châcuu. Joßcan nak cabânu li contrato riqßuin ut caye re nak tâqßue reheb li ralal xcßajol lix chßochßeb laj cananeo, eb laj heteo ut eb laj amorreo ut eb laj ferezeo, ut eb laj jebuseo ut eb laj gergeseo. Lâat caqßue reheb li cßaßru cayechißi re laj Abraham xban nak lâat tîc âchßôl.

⁸Og du fant hans hjerte trofast mot dig, og du gjorde den pakt med ham at du vilde gi hans ætt kana'anittenes, hetittenes, amorittenes og ferisittenes og jebusittenes og girgasittenes land; og du holdt ditt ord, for du er rettferdig.

⁹Ut caqßue ajcuiß retal chanru nak yôqueb chi cßuluc raylal li kaxeßtônil yucuaß aran Egipto ut cacuabi nak queßxyâba lâ cßabaß nak cuanqueb chire li Caki Palau.

⁹Du så våre fedres nød i Egypten, og du hørte deres rop ved det Røde Hav,

¹⁰Cabânu lix nînkal ru milagro sachba chßôlej rilbal re risinquil xcuanquil laj faraón, joßqueb ajcuiß li nequeßcßanjelac chiru, joßqueb ajcuiß chixjunileb laj Egipto xban nak lâat caqßue retal chanru nak queßrahobtesîc li kaxeßtônil yucuaß xbaneb. Joßcan nak chalen anakcuan naßno saß chixjunil li tenamit nak lâat nacabânu li xnînkal ru milagro.

¹⁰og du gjorde tegn og undergjerninger med Farao og alle hans tjenere og alt folket i hans land; for du visste at de hadde faret overmodig frem mot dem, og du vant dig et stort navn, som det kan sees på denne dag.

¹¹Lâat cajach li palau chi ribil re nak chaki li chßochß teßnumekß cuiß laj Israel saß xyi li palau. Ut eb li yôqueb chitâkênc reheb re teßxchap, casach ruheb saß li haß. Chanchan nak nacuteß junak nimla pec saß xchamal li haß nak queßosoß.

¹¹Du kløvde havet for dem, og de gikk midt igjennem havet på det tørre; du kastet deres forfølgere i dypet, så de sank som sten i de veldige vann.

¹²Lâat catcßamoc be chiruheb laj Israel chi cutan riqßuin jun li chok ut chi kßek catcßamoc be chiruheb riqßuin jun li xam re nak teßril lix beheb bar yôkeb chi xic.

¹²Du ledet dem i en skystøtte om dagen og i en ildstøtte om natten for å Iyse for dem på den vei de skulde gå.

¹³Saß xbên li tzûl Sinaí cat-âtinac riqßuineb. Toj saß choxa cacuâtinaheb chak. Caqßue lâ chakßrab reheb re nak teßcuânk saß tîquilal. Tzßakal re ru ut châbil li chakßrab li caqßue reheb.

¹³Du steg ned på Sinai berg og talte med dem fra himmelen; du gav dem rette befalinger og trygge lover, gode forskrifter og bud.

¹⁴Ut caqßue ajcuiß reheb li chakßrab chirix li hilobâl cutan li kßaxal lokß châcuu. Li chakßrab aßin ac quicßuteß ajcuiß chak chiruheb xban laj Moisés laj cßanjel châcuu.

¹⁴Du kunngjorde dem din hellige sabbat; du gav dem bud og forskrifter og lover gjennem din tjener Moses.

¹⁵Ut nak queßtzßoca, saß choxa quichal chak li cua caqßue chixcuaßeb. Ut nak tâchakik reheb, cacuisi li haß saß li sakônac ut caqßue reheb. Caye ajcuiß reheb nak teßoc saß li naßajej li cayechißi reheb riqßuin juramento.

¹⁵Du gav dem brød fra himmelen når de hungret, og lot vann komme frem av klippen for dem når de tørstet, og du bød dem å dra inn og ta det land i eie som du med opløftet hånd hadde svoret at du vilde gi dem.

¹⁶Abanan eb li kaxeßtônil yucuaß queßxkßet lâ cuâtin. Queßxcacuubresi lix chßôleb ut incßaß queßraj rabinquil li chakßrab li caqßue reheb.

¹⁶Men de, våre fedre, var overmodige og hårdnakkede og hørte ikke på dine bud.

¹⁷Incßaß queßraj xbânunquil li cßaßru caye reheb chi moco queßjulticoß reheb li xnînkal ru milagro cabânu chak reheb junxil. Queßxcacuubresi ban xchßôleb ut queßxkßetkßeti ribeb châcuu. Xban xcacuil xchßôleb queßoc xsicßbal junak re tâcßamok be chiruheb re teßsukßîk cuißchic Egipto. Abanan lâat, at Dios, kßaxal nim lâ cuyum. Incßaß nacatjoskßoß saß junpât. Kßaxal châbilat ut nacat-uxtânan u. Joßcan nak incßaß catzßektânaheb.

¹⁷De vilde ikke høre og kom ikke i hu de undergjerninger du hadde gjort for dem, men var hårdnakkede og valgte sig en høvding og vilde i sin gjenstridighet vende tilbake til sin trældom; men du er en Gud som tilgir, nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og du forlot dem ikke.

¹⁸Ut queßxyîb jun li cuacax oro ut queßxqßue chokß xdioseb. Queßxye nak aßan lix dioseb li qui-isin chak reheb Egipto ut cßajoß li mâusilal queßxbânu. Chi moco riqßuin aßan catzßektânaheb.

¹⁸Ja, de støpte sig endog en kalv og sa: Dette er din Gud, som førte dig op fra Egypten. Og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.

¹⁹Xban xnimal lâ cuusilal lâat incßaß catzßektânaheb nak yôqueb chak chi numecß saß li chaki chßochß. Lâat ban catcßamoc be chiruheb xban nak li chok incßaß quisach chiruheb nak yôqueb chi bêc chi cutan. Joßcan ajcuiß chiru kßojyîn, incßaß quisach li xam chiruheb li yô chi cßutuc lix beheb nak yôqueb chi xic.

¹⁹Men du - i din store barmhjertighet forlot du dem ikke i ørkenen; skystøtten vek ikke fra dem om dagen, men ledet dem på veien, ei heller vek ildstøtten fra dem om natten, men lyste for dem på den vei de skulde gå.

²⁰Caqßue chak lâ Santil Musikß reheb re xcßutbal lix yâlal chiruheb. Incßaß quipaltoß chiruheb lix cuaheb. Junelic catakla chak li maná re teßxcuaß. Joßcan ajcuiß li rucßaheb, incßaß quipaltoß chiruheb.

²⁰Du gav dem din gode Ånd til å lære dem; du nektet ikke deres munn din manna, og du gav dem vann når de tørstet.

²¹Caßcßâl chihab cachßolaniheb nak yôqueb chak chi numecß saß li chaki chßochß ut mâcßaß quipaltoß reheb. Li rakßeb incßaß quikßeloß chi moco li rokeb quisîpoß chi bêc.

²¹I firti år forsørget du dem i ørkenen, de manglet intet; deres klær blev ikke utslitt, og deres føtter blev ikke hovne.

²²Lâat cakßaxtesiheb li tenamit saß rukßeb rochbeneb lix reyeb. Queßrêchani chixjunil li naßajej Hesbón bar quicuan cuiß li rey Sehón, joß ajcuiß li naßajej Basán bar quicuan cuiß li rey Og.

²²Du gav dem riker og folk, som du skiftet ut til dem på alle kanter; de tok i eie det land som tilhørte Sihon, kongen i Hesbon, og det land som tilhørte Og, kongen i Basan.

²³Caqßueheb chi tâmc li ralal xcßajoleb joß xqßuial li chahim chiru choxa. Ut cacßameb chi cuânc saß li naßajej li cayechißi reheb lix xeßtônil yucuaß.

²³Du gjorde deres barn tallrike som himmelens stjerner og førte dem inn i det land som du hadde lovt deres fedre at de skulde komme inn i og ta i eie.

²⁴Eb li ralal xcßajol laj Israel queßoc saß li naßajej Canaán ut caqßueheb chi numtâc saß xbêneb li cuanqueb aran. Queßnumta saß xbêneb laj cananeo, ut saß xbêneb ajcuiß lix reyeb. Cakßaxtesiheb saß rukßeb re nak eb aßan chic teßtaklânk saß xbêneb.

²⁴Så kom da deres barn og tok landet i eie, og du ydmyket landets innbyggere, kana'anittene, for dem og gav dem i deres hånd, både kongene og folkene der i landet, så de kunde gjøre med dem som de vilde.

²⁵Eb li tenamit li caqßue reheb ac sutsûqueb saß tzßac ut yîbanbil chi us. Châbil li chßochß li caqßue reheb. Ut eb li cab li queßoc cuiß ac yîbanbil chi us ut ac yîbanbileb lix becbil haß. Ac aubil li acuîmk uvas ut olivos saß li chßochß. Ut cuan ajcuiß nabal li cheß li naxqßue ru. Ut eb laj Israel queßcuaßac chi us ut queßnujac. Queßcßojla xchßôleb xban xnimal lâ cuusilal.

²⁵De inntok faste byer og vant sig fruktbar jord og tok huser til eie som var fulle av alle gode ting, og uthugne brønner, vingårder og oljetrær og frukttrær i mengde; og de åt og blev mette og fete og gjorde sig til gode ved din store godhet.

²⁶Abanan queßxchikß âjoskßil xban nak queßxkßet lâ cuâtin. Queßxtzßektâna li chakßrab li caqßue reheb. Queßxcamsiheb li profeta li queßyehoc reheb nak teßsukßîk cuißchic âcuiqßuin. Cßajoß li mâusilal queßxbânu.

²⁶Men de blev gjenstridige og satte sig op imot dig og kastet din lov bak sin rygg; de drepte dine profeter, som vidnet for dem og vilde føre dem tilbake til dig; og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.

²⁷Joßcan nak cakßaxtesiheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb ut saß rukßeb aßan nabal li raylal queßxcßul. Nak ac cuanqueb chic saß raylal queßxtzßâma xtenkßanquileb âcue. Ut lâat toj saß choxa cacuabi chak lix tijeb. Xban nak kßaxal nim lâ cuuxtân caxakabeb li ani teßcolok reheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb.

²⁷Da gav du dem i deres fienders hånd, og de plaget dem; men når de i sin nød ropte til dig, hørte du det fra himmelen, og i din store barmhjertighet gav du dem frelsere, som utfridde dem av deres fienders hånd.

²⁸Abanan nak ac sa chic saß xchßôleb nak cuanqueb, nequeßoc cuißchic chixbânunquil li mâusilal châcuu. Joßcan nak nacacanabeb cuißchic saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb. Ut eb aßan nequeßoc cuißchic xtzßâmanquil xtenkßanquil âcue. Ut lâat xban nak kßaxal nim lâ cuusilal, toj saß choxa nacacuabi lix tijeb ut nabal sut xacoleb chiruheb li xicß nequeßiloc reheb.

²⁸Men når de så kom til ro, gjorde de atter det som var ondt i dine øine, og du overlot dem i deres fienders hånd, så de hersket over dem; men når de så atter ropte til dig, hørte du det fra himmelen og utfridde dem i din barmhjertighet gang på gang.

²⁹Lâat caye reheb nak teßxbânu joß naxye li chakßrab. Abanan eb aßan queßxkßetkßeti rib ut incßaß queßraj xbânunquil. Incßaß queßxbânu joß caye reheb. Queßxtzßektâna ban li chakßrab. Ut li chakßrab li caqßue reheb, aßan raj quiqßuehoc xyußameb. Queßxcacuubresi ban lix chßôleb ut incßaß queßraj rabinquil li cßaßru caye reheb.

²⁹Du vidnet for dem og vilde omvende dem til din lov; men de var overmodige og hørte ikke på dine bud, de syndet mot dine lover, de som mennesket lever ved når han gjør efter dem; i sin gjenstridighet satte de skulderen imot; de var hårdnakkede og vilde ikke høre.

³⁰Nabal chihab cacuyeb xmâqueb. Ut caqßue lâ Santil Musikß reheb lâ profeta re nak teßxchßolob lix yâlal chiruheb. Abanan incßaß queßabin. Joßcan nak cacanabeb saß rukßeb li jalan xtenamiteb.

³⁰I mange år bar du over med dem og vidnet for dem ved din Ånd gjennem dine profeter; men de vendte ikke øret til, og du gav dem i fremmede folks hånd.

³¹Lâat kßaxal nim lâ cuuxtân. Joßcan nak incßaß casach ruheb chi junaj cua, chi moco catzßektânaheb. Lâat kßaxal nim lâ rahom ut kßaxal nim lâ cuusilal.

³¹Men i din store barmhjertighet gjorde du ikke aldeles ende på dem og forlot dem ikke; for du er en nådig og barmhjertig Gud.

³²Aßut anakcuan, at Kâcuaß, at kaDios, lâat li kßaxal nim âcuanquil. Kßaxal cau âcuib ut xiu xiu âcuu. Junelic nacabânu li cßaßru caye saß li contrato ut kßaxal nim lâ cuuxtân. Incßaß taxak tâcanâk yal chi joßcan li raylal li queßxcßul li karey, eb li nequeßcßamoc be chiku, eb laj tij, eb li kaprofeta, eb li kaxeßtônil yucuaß, joßqueb ajcuiß chixjunileb lâ cualal âcßajol. Chalen saß eb li cutan nak queßcuan lix reyeb laj Asiria ut toj anakcuan yôco chixcßulbal li raylal.

³²Og nu, vår Gud, du store, veldige og forferdelige Gud, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet, la det ikke tykkes dig ringe alt det onde som har rammet oss, våre konger, våre høvdinger, våre prester, våre profeter, våre fedre og alt ditt folk, fra assyrerkongenes dager til den dag idag!

³³Riqßuin chixjunil li raylal li yôco chixcßulbal nacßutun lâ tîquilal xban nak xabânu joß caye. Lâat saß tîquilal nacabânu chixjunil. Abanan lâo junes mâusilal nakabânu.

³³Du er rettferdig i alt det som er kommet over oss; for du har vist trofasthet, men vi har vært ugudelige.

³⁴Eb li karey, ut eb li nequeßtaklan saß kayânk, eb laj tij, ut eb li kanaß kayucuaß incßaß queßxbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab li caqßue ke. Incßaß queßraj rabinquil li caye reheb ut incßaß queßxpâb lâ cuâtin li caqßue chokß re xkßusbaleb.

³⁴Våre konger, våre høvdinger, våre prester og våre fedre har ikke gjort efter din lov; de har ikke hørt på dine bud og på de vidnesbyrd du lot bli dem til del.

³⁵Lâat cacuosobtesiheb ut caqßueheb chi cuânc saß li naßajej li cayechißi reheb. Cuanqueb chic saß lix cuanquil ut cuan chic chixjunil li cßaßru reheb. Cuanqueb chic saß li nimla chßochß bar na-el cuiß chi nabal li acuîmk. Abanan usta xaqßue reheb chixjunil aßan, incßaß queßxbânu li cßaßru cacuaj lâat ut incßaß queßxcanab xbânunquil li mâusilal.

³⁵Og enda de levde i sitt eget rike, og du hadde gitt dem så meget godt og overlatt dem dette vide og fruktbare land, tjente de dig ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.

³⁶Ut anakcuan chaqßue taxak retal li raylal li yôco chixcßulbal. Anakcuan lâo chic môs saß li chßochß li caqßue reheb li kaxeßtônil yucuaß re nak teßcuânk chi sa saß xchßôleb ut teßxtzaca li ru li acuîmk.

³⁶Se, vi er idag træler - vi er træler i det land du gav våre fedre, forat de skulde ete dets frukt og dets gode ting,

³⁷Kßaxal nabal cuißchic ru li acuîmk naxqßue saß li châbil chßochß aßin. Abanan chixjunil naxic chokß re li rey li xaqßue chi taklânc saß kabên xban nak xomâcob châcuu. Eb aßan nequeßxbânu li cßaßru nequeßraj ke lâo joß ajcuiß saß xbêneb li kaquetômk ut kßaxal ra cuanco.Ut riqßuin chixjunil aßin at Kâcuaß, at kaDios, anakcuan takabânu jun li contrato âcuiqßuin ut takaxakab xcuanquil li kâtin châcuu. Takatzßîba retalil ut teßxtzßîba xcßabaßeb chiru li hu li tzßîbanbil cuiß li contrato eb li nequeßcßamoc be saß kayânk, ut eb laj levita joßqueb ajcuiß laj tij, chan saß lix tij.

³⁷og sin rike grøde bærer det for de konger som du satte over oss for våre synders skyld, og de råder over våre legemer og vårt fe efter eget tykke. Vi er i stor nød.

³⁸Ut riqßuin chixjunil aßin at Kâcuaß, at kaDios, anakcuan takabânu jun li contrato âcuiqßuin ut takaxakab xcuanquil li kâtin châcuu. Takatzßîba retalil ut teßxtzßîba xcßabaßeb chiru li hu li tzßîbanbil cuiß li contrato eb li nequeßcßamoc be saß kayânk, ut eb laj levita joßqueb ajcuiß laj tij, chan saß lix tij.

³⁸På grunn av alt dette gjorde vi en fast pakt og skrev den op; skrivelsen blev forsynt med segl og underskrevet av våre høvdinger, våre levitter og våre prester.