1Saß xyânkeb lix têpal li ralal xcßajol laj Manasés cuanqueb ôb li ixk rîtzßineb rib. Eb li ôb chi ixk aßin, aßaneb lix rabin laj Zelofehad. Aßaneb aßin lix cßabaßeb: lix Maala, lix Noa, lix Hogla, lix Milca ut lix Tirsa. Laj Zelofehad, aßan li ralal laj Hefer. Ut laj Hefer, aßan li ralal laj Galaad. Ut laj Galaad, aßan li ralal laj Maquir. Laj Maquir, aßan li ralal laj Manasés. Ut laj Manasés, aßan li ralal laj José.
1Men Selofhads døtre - han var sønn av Hefer, Gileads sønn, som igjen var sønn av Makir, Manasses sønn, av Manasses, Josefs sønns ætt, og hans døtre hette Mahla, Noa og Hogla og Milka og Tirsa -
2Eb li ôb chi ixk, li rîtzßineb rib, queßcuulac chiru li oquebâl re li tabernáculo ut queßxakli chiru laj Moisés, laj Eleazar laj tij, ut chiruheb li nequeßcßamoc be ut chiruheb ajcuiß li chßutchßûqueb aran ut queßxye reheb:
2de gikk frem for Moses og Eleasar, presten, og høvdingene og hele menigheten ved inngangen til sammenkomstens telt og sa:
3—Li kayucuaß quicam saß li chaki chßochß. Aßan mâcuaß jun saß xyânkeb li queßoquen chirix laj Coré li queßxkßetkßeti ribeb chiru li Kâcuaß. Li kayucuaß quicam ban xban li mâc li quixbânu aßan. Mâ jun li ralal.
3Vår far døde i ørkenen, og han var ikke med i den flokk som satte sig op mot Herren - i Korahs flokk - men han døde for sin egen synds skyld*, og han hadde ingen sønner. / {* 4MO 14, 29.}
4¿Cßaßut nak tâsachekß xcßabaß li kayucuaß yal xban nak mâ jun li ralal quicuan? Tâqßue li kachßochß saß xyânkeb li rechßalal li kayucuaß, chanqueb.
4Hvorfor skal vår fars navn gå ut av hans ætt, fordi om han ingen sønn hadde? Gi oss eiendom blandt vår fars brødre!
5Ut laj Moisés quixpatzß re li Dios cßaßru tixbânu.
5Og Moses førte deres sak frem for Herrens åsyn.
6Li Kâcuaß quixsume laj Moisés ut quixye re:
6Da sa Herren til Moses:
7—Yâl li yôqueb chixyebal lix rabin laj Zelofehad. Tâqßue lix chßochßeb saß xyânkeb li rechßalal lix yucuaß. Qßue li chßochß reheb li xcßul raj lix yucuaßeb.
7Selofhads døtre har rett i det de sier; du skal gi dem eiendom til arv blandt deres fars brødre og la deres fars arv gå over til dem.
8Ut tâye ajcuiß reheb laj Israel nak cui junak cuînk tâcâmk ut mâ jun li ralal cuan, li chßochß li quixcßul tâcanâk chokß re lix rabin.
8Og til Israels barn skal du tale således: Når en mann dør, og han ingen sønn har, da skal I la hans arv gå over til hans datter.
9Ut cui mâ jun lix rabin cuan, li chßochß aßan tâcanâk chokß reheb li ras ut li rîtzßin.
9Og dersom han ingen datter har, så skal I gi hans brødre hans arv.
10Cui mâ jun li ras malaj ut li rîtzßin, li chßochß aßan tâcanâk chokß reheb li ras ut li rîtzßin li yucuaßbej.
10Og dersom han ingen brødre har, så skal I gi hans fars brødre hans arv.
11Ut cui mâ jun li ras ut mâ jun li rîtzßin lix yucuaß, li chßochß aßan tâcanâk chokß re li rechßalal. Aßin jun li chakßrab tento teßxbânu junelic eb laj Israel joß quinye re laj Moisés. Lâin li Kâcuaß, chan.
11Men dersom hans far ingen brødre har, så skal I gi hans arv til den nærmeste frende i ætten; han skal arve den. Dette skal være gjeldende rett blandt Israels barn, således som Herren har befalt Moses.
12Ut li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Tattakekß saß xbên li tzûl Abarim ut tâcuil li naßajej li xinqßue reheb li ralal xcßajol laj Israel.
12Siden sa Herren til Moses: Stig op på Abarim-fjellet her og se utover landet som jeg har gitt Israels barn!
13Nak acak xacuil li naßajej lâat tatcâmk ut toxâtauheb lâ xeßtônil yucuaß, joß nak quicam laj Aarón lâ cuas.
13Og når du har sett det, da skal du og samles til dine fedre likesom din bror Aron blev samlet til sine fedre,
14Tatcâmk xban nak saß cuibal quekßet lin chakßrab saß li chaki chßochß Zin nak eb laj Israel quineßxcuechßi. Lâat incßaß xaqßue inlokßal chiruheb li tenamit nak xinqßue li haß reheb, chan. (Aßan quicßulman nak li haß qui-el saß li sakônac saß li naßajej Cades li cuan saß li chaki chßochß Zin.)
14fordi I var. gjenstridige mot mitt ord i ørkenen Sin, dengang menigheten kivedes med mig, og I skulde helliget mig ved å la vann strømme frem for deres øine. Det er Meribas vann ved Kades i ørkenen Sin.
15Laj Moisés quixye re li Kâcuaß:
15Da talte Moses til Herren og sa:
16—At Kâcuaß, lâat li nacatqßuehoc ke li kayußam. Nintzßâma châcuu nak tâxakab junak li cuînk chi cßamoc be chiruheb li tenamit aßin.
16Herre, du Gud som råder over livsens ånde i alt kjød, vil du ikke sette en mann over menigheten,
17Li cuînk aßan tâxic chi ubej chi cßamoc be chiruheb nak teßxic yalak bar. Incßaß taxak teßcanâk lâ tenamit joß eb li carner li mâcßaß aj ilol reheb, chan laj Moisés.
17som kan gå ut og inn foran dem, og som kan føre dem ut og føre dem inn, så Herrens menighet ikke skal være som får uten hyrde!
18Ut li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Laj Josué li ralal laj Nun, aßan cuan lin musikß riqßuin. Tâqßue lâ cuukß saß xjolom ut tâxakab chi cßamoc be chiruheb li tenamit.
18Og Herren sa til Moses: Ta Josva, Nuns sønn. Han er en mann som det er ånd i. Legg din hånd på ham,
19Tâcßam riqßuin laj Eleazar laj tij, ut tâxakab chiru ut chiruheb ajcuiß chixjunileb laj Israel. Ut lâat tâqßue li cßanjel saß xbên.
19og still ham frem for Eleasar, presten, og for hele menigheten og innsett ham i hans tjeneste for deres øine,
20Lâat tâqßue xcuanquil chiruheb li tenamit re nak eb aßan teßxbânu li cßaßru tixye.
20og legg noget av din verdighet på ham, så hele Israels barns menighet må lyde ham!
21Laj Josué tâxic riqßuin laj Eleazar laj tij ut tixpatzß re cßaßru tixbânu. Ut laj Eleazar tixsicß li cßaßru nacuaj riqßuin li Urim. Laj Josué, aßan li tâtaklânk saß xbêneb laj Israel riqßuin chixjunil li cßaßru teßxbânu, chan li Kâcuaß.
21Og han skal stå frem for Eleasar, presten, og Eleasar skal for Herrens åsyn søke urims dom for ham; efter hans ord skal de gå ut, og efter hans ord skal de gå inn, han selv med alle Israels barn og hele menigheten.
22Laj Moisés quixbânu li cßaßru quixye li Kâcuaß. Quixcßam laj Josué ut quixxakab chiru laj Eleazar ut chiruheb chixjunileb laj Israel.Quixqßue li rukß saß xjolom laj Josué ut quixxakab saß xcßanjel joß quiyeheß re xban li Kâcuaß.
22Så gjorde Moses som Herren hadde befalt ham; han tok Josva og stilte ham frem for Eleasar, presten, og for hele menigheten,
23Quixqßue li rukß saß xjolom laj Josué ut quixxakab saß xcßanjel joß quiyeheß re xban li Kâcuaß.
23og han la sine hender på ham og innsatte ham i hans tjeneste, således som Herren hadde talt ved Moses.