¹At inDios, âcue li lokßonîc arin Sión. Ut âcßulub nak takabânu li cßaßru xkayechißi âcue,

¹Til sangmesteren; en salme av David; en sang.

²xban nak nacasume li cßaßru nakatzßâma âcue. Chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß, âcuiqßuin teßxtzßâma li cßaßru teßraj.

²Dig, Gud, priser de i stillhet på Sion, og dig gir de det de har lovt.

³Cuan nak li mâc nanumta saß kabên, abanan lâat junelic nacacuy kamâc.

³Du som hører bønner, til dig kommer alt kjød.

⁴Us xak reheb li sicßbileb ru âban chokß âcualal âcßajol re teßcuânk âcuiqßuin saß lâ santil ochoch. Ut chisahokß taxak li kachßôl riqßuin li kosobtesinquil li tâqßue ke nak cuânko saß lâ santil ochoch.

⁴Når mine misgjerninger er blitt mig for svære, så forlater du våre overtredelser.

⁵At kaDios, at aj Colol ke, riqßuin xnînkal ru usilal nacasume li cßaßru nakatzßâma âcue, ut nacaqßue ke saß tîquilal. Li cuanqueb saß chixjunil li ruchichßochß, junes âcuiqßuin nequeßyoßonin joßqueb ajcuiß li cuanqueb toj jun pacßal li nînki palau.

⁵Salig er den du utvelger og lar komme nær, så han bor i dine forgårder; vi vil mette oss med de gode ting i ditt hus, ditt hellige tempel.

⁶Lâat xatxakaban reheb li tzûl ut cuanqueb saß xnaßajeb xban xnimal lâ cuanquilal.

⁶Med forferdelige gjerninger bønnhører du oss i rettferdighet, du vår frelses Gud, du som er en tilflukt for alle jordens ender og havet langt borte.

⁷Lâat nacattukuban ru lix cau ok li palau nak naxcutle rib. Ut lâat ajcuiß nacattukuban ruheb li tenamit nak nequeßchokoknac chixpletinquil ribeb.

⁷Han gjør fjellene faste med sin kraft, omgjordet med velde.

⁸Chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß nequeßsach xchßôleb chirilbal li sachba chßôlej li nacabânu. Junelic nequeßxjap reheb xban xsahil xchßôleb chi kßek chi cutan.

⁸Han stiller havenes brusen, deres bølgers brusen og folkenes bulder.

⁹Lâat nacat-iloc re li ruchichßochß. Lâat nacattaklan chak re li hab ut nacaqßue chi châbilocß li chßochß. Lâat nacatqßuehoc re li haß saß eb li nimaß ut lâat nacatbânun re nak tâêlk li acuîmk saß li chßochß. Joßcaßin nacabânu riqßuin li chßochß.

⁹Og de som bor ved jordens ender, frykter for dine tegn; de steder hvor morgen og aften bryter frem, fyller du med jubel.

¹⁰Nacatßakresi li chßochß riqßuin li hab nacatakla chak. Nacatßakresi chi us li chßochß ut nacaqßue chi qßuîc li acuîmk.

¹⁰Du har gjestet jorden og gitt den overflod, gjort den såre rik, Guds bekk er full av vann; du har latt dem få sitt korn, for således lager du jorden til.

¹¹Xban xnimal lâ cuusilal nabal li nakßolman. Yalak bar chßinaßus li acuîmk ut osobtesinbil âban.

¹¹Du vannet dens furer, senket dens plogland; du bløtte den med regnskurer, velsignet dens grøde.

¹²Naraxoß ru li pim saß li chaki chßochß ut nabaleb li quetômk cuanqueb aran. Cßajoß xchakßal ru li pim chiru li tzûl ut cßajoß xsahileb xchßôl.Numtajenakeb li quetômk saß li naßajej bar cuan cuiß li pachßayaß ut cßajoß xchakßal ru li acuîmk saß li ru takßa. Joßcan nak chixjunileb nequeßsahoß saß xchßôleb ut nequeßbichan.

¹²Du har kronet din godhets år, og dine fotspor drypper av fedme.

¹³Numtajenakeb li quetômk saß li naßajej bar cuan cuiß li pachßayaß ut cßajoß xchakßal ru li acuîmk saß li ru takßa. Joßcan nak chixjunileb nequeßsahoß saß xchßôleb ut nequeßbichan.

¹³Ødemarkens beiter drypper, og haugene omgjorder sig med jubel.

¹⁴Engene er klædd med får, og dalene er dekket med korn; folk roper med fryd og synger.