¹Li Kâcuaß li nimajcual Dios quiâtinac cuißchic cuiqßuin.

¹Og Herrens, hærskarenes Guds ord kom, og det lød så:

²Joßcaßin quixye cue: —Kßaxal ninra lin tenamit Jerusalén (Sión). Joßcan nak nachal injoskßil saß xbêneb li xicß nequeßiloc re.

²Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg er såre nidkjær for Sion, ja, med stor harme er jeg nidkjær for det.

³Lâin tincßameb cuißchic lin tenamit Jerusalén saß usilal ut tincuânk riqßuineb. “Tenamit Tîc Xchßôl” tâyehekß reheb. Lix tzûl li Dios li cuan cuiß li templo “Santil Tzûl” tixcßabaßin.—

³Så sier Herren: Jeg vender tilbake til Sion og vil bo i Jerusalem, og Jerusalem skal kalles den trofaste stad, og Herrens, hærskarenes Guds berg det hellige berg.

⁴Joßcaßin xye li Kâcuaß li nimajcual Dios: —Eb li tîxil cuînk ut eb li tîxil ixk telajeßcßojlâk cuißchic saß eb li be. Cuânkeb xxukß saß rukßeb xban nak ac tîxeb chic chi us.

⁴Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal gamle menn og kvinner sitte på torvene i Jerusalem, hver med sin stav i hånden for sin høie alders skyld,

⁵Nabalakeb li cocßal teßbatzßûnk saß eb li be.

⁵og torvene i byen skal være fulle av gutter og piker, som leker på torvene der.

⁶Ut li Kâcuaß quixye ajcuiß: —Lâex li joß qßuial chic texcanâk, têcßoxla nak incßaß târûk xbânunquil li sachba chßôlej aßin. Abanan chicuu lâin mâcßaß chßaßaj xbânunquil.

⁶Så sier Herren, hærskarenes Gud: Om dette kan være umulig i deres øine som er blitt igjen av dette folk i de dager, mon det da også skulde være umulig i mine øine? sier Herren, hærskarenes Gud.

⁷Lâin tincoleb lin tenamit chiruheb li tenamit li cuanqueb saß eb li naßajej bar na-el cuiß chak li sakße ut chiruheb li cuanqueb saß li naßajej bar na-oc cuiß li sakße.

⁷Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, jeg frelser mitt folk fra de land der solen går op, og fra de land der den går ned,

⁸Tebincßam cuißchic saß lix naßajeb Jerusalén ut aran chic teßcuânk. Aßanakeb lin tenamit ut lâinak lix Dioseb. Lâin tintaklânk saß xbêneb saß tîquilal ut saß xyâlal, chan.

⁸og jeg lar dem komme hit, og de skal bo i Jerusalem, og de skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud i sannhet og rettferdighet.

⁹Joßcaßin xye li Kâcuaß, li nimajcual Dios: —Cacuubresihomak lê chßôl chixyîbanquil lin templo. Lâex ac querabi li cßaßru queßxye li profeta chalen nak queßxtiquib chak xqßuebal li cimiento, chan.

⁹Så sier Herren, hærskarenes Gud: La eders hender være sterke, I som i denne tid hører disse ord av de profeters munn som talte på den dag da grunnen blev lagt til Herrens, hærskarenes Guds hus, templet som skulde bygges!

¹⁰Nak toj mâjiß queßxtiquib xyîbanquil lin templo, mâcßaß xtojbaleb li cuînk, chi moco cuan xtojbal rix li cßanjel nequeßxbânu li xul. Ut xiu xiu cuanqueb li tenamit xbaneb li xicß nequeßiloc reheb. Ut lâin ajcuiß quinbânun re, re nak incßaß teßxcßam ribeb saß usilal.

¹⁰For før den tid kom det intet ut hverken av menneskers eller dyrs arbeid; og ingen hadde fred for fienden, enten han drog ut eller han drog inn; for jeg slapp alle mennesker løs mot hverandre.

¹¹Joßcan quinbânu junxil. Abanan anakcuan moco joßcan ta chic tinbânu riqßuineb li tenamit Israel, li joß qßuial chic xeßcana, chan li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹¹Men nu vil jeg ikke være som i tidligere dager mot dem som er blitt igjen av dette folk, sier Herren, hærskarenes Gud;

¹²—Lâin tinqßueheb chi cuânc saß tuktûquil usilal. Ut tâûchînk cuißchic li racuîmkeb saß li chßochß aßan ut tâûchînk ajcuiß li uvas. Ut lix chußque tâtßakresînk re li racuîmkeb. Chixjunil aßin tinqßue reheb li tenamit Israel, li joß qßuial chic teßcanâk.

¹²nu skal sæden være fredet: Vintreet skal gi sin frukt, jorden skal gi sin grøde, og himmelen skal gi sin dugg, og jeg vil la dem som er blitt igjen av dette folk, få alt dette til eie.

¹³Lâex li ralal xcßajol laj Judá ut li ralal xcßajol laj Israel, junxil majecuanbilex ut tzßektânanbilex xbaneb li jalanil tenamit. Abanan, anakcuan texincol ut saß êcßabaß lâex nak osobtesinbilakeb li jalanil tenamit. Mexxucuac. Cacuubresihomak ban êchßôl chi cßanjelac.—

¹³Og det skal skje at likesom I, Judas hus og Israels hus, har vært en forbannelse blandt hedningene, således vil jeg nu frelse eder, og I skal bli en velsignelse; frykt ikke! La eders hender være sterke!

¹⁴Quixye ajcuiß li Kâcuaß li nimajcual Dios: —Lâin quincßoxla xqßuebaleb chixtojbal lix mâqueb lê xeßtônil yucuaß nak queßxchikß injoskßil ut incßaß quinjal incßaßux riqßuin li quincßoxla xbânunquil.

¹⁴For så sier Herren, hærskarenes Gud: Likesom jeg satte mig fore å gjøre eder ondt da eders fedre vakte min vrede, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg ikke angret det,

¹⁵Abanan anakcuan saß eb li cutan aßin, xincßoxla nak texcuosobtesi cuißchic lâex aj Jerusalén, joß ajcuiß chêjunilex lâex aj Judá. Joßcan nak mexxucuac.

¹⁵således har jeg i disse dager satt mig fore å gjøre vel mot Jerusalem og Judas hus; frykt ikke!

¹⁶Aßan aßin li tento têbânu lâex. Yâl chex-âtinak riqßuineb lê ras êrîtzßin. Ut chexrakok âtin saß tîquilal ut saß xyâlal re nak cuânk li tuktûquil usilal saß êyânk.

¹⁶Dette er det I skal gjøre: Tal sannhet med hverandre, døm på tinge rettferdige dommer og dommer som skaper fred,

¹⁷Mâ jun ta êre tixcßoxla xbânunquil raylal re li ras rîtzßin. Ut incßaß têpatzß incßabaß yal riqßuin ticßtiß, xban nak aßan xicß nacuil lâin, chan li nimajcual Dios.

¹⁷tenk ikke ut ondt mot hverandre i eders hjerte, og elsk ikke falsk ed! For alt dette hater jeg, sier Herren.

¹⁸Li Kâcuaß li nimajcual Dios quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹⁸Og Herrens, hærskarenes Guds ord kom til mig, og det lød så:

¹⁹—Li ayûn li nequebânu rajlal chihab saß xcâ li po, saß roß li po, saß xcuuk li po ut saß xlaje li po tâsukßisîk chokß ninkße re sahil chßôlejil chokß êre lâex li ralal xcßajol laj Judá. Joßcan nak qßuehomak êchßôl chi cuânc saß xyâlal ut saß tuktûquil usilal, chan li Kâcuaß.

¹⁹Så sier Herren, hærskarenes Gud: Fasten i den fjerde måned* og i den femte** og i den syvende** og i den tiende*** måned** skal bli Judas hus til fryd og glede og til glade høitider. Men elsk sannhet og fred! / {* da blev Jerusalem inntatt; JER 39, 2; 52, 6. 7.} / {** SKR 7, 5.} / {*** da begynte Jerusalems beleiring; 2KG 25, 1. ESK 24. 1. 2.}

²⁰Aßan aßin li quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios: —Tâcuulak xkßehil nak teßchâlk nabaleb li cristian saß lix nînkal ru tenamit chi cuânc arin, chan li nimajcual Dios.

²⁰Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal det skje at hele folkeslag og mange byers innbyggere skal komme hit.

²¹Li cuanqueb saß li junjûnk chi tenamit teßxye reheb li cuanqueb saß jalan tenamit: —Yôkeb. Toxic Jerusalén chixsicßbal li Kâcuaß. Aran takatzßâma chiru li nimajcual Dios nak torosobtesi.— Ut eb aßan teßchakßok ut teßxye: —Toxic Jerusalén lâo, chaßkeb.

²¹Og innbyggerne i den ene by skal gå til den andre og si: La oss gå avsted for å bønnfalle Herren og for å søke ham, Herren, hærskarenes Gud! Jeg vil gå, jeg og.

²²Nabaleb teßchâlk saß eb li xnînkal ru tenamit chixsicßbal li Kâcuaß arin Jerusalén, ut teßxtzßâma chiru nak teßosobtesîk.Saß eb li cutan aßan, lajêb chi cuînk jalan jalânk xtenamiteb ut jalan jalânk râtinobâleb teßchâlk ut teßxchap chi rakß junak aj judío ut teßxye re: —Lâo takaj xic chêrix lâex aran Jerusalén xban nak nakanau nak li Kâcuaß Dios cuan êriqßuin lâex aj judío, chaßkeb.

²²Og mange folkeslag og tallrike hedningefolk skal komme for å søke Herren, hærskarenes Gud, i Jerusalem og for å bønnfalle Herren.

²³Saß eb li cutan aßan, lajêb chi cuînk jalan jalânk xtenamiteb ut jalan jalânk râtinobâleb teßchâlk ut teßxchap chi rakß junak aj judío ut teßxye re: —Lâo takaj xic chêrix lâex aran Jerusalén xban nak nakanau nak li Kâcuaß Dios cuan êriqßuin lâex aj judío, chaßkeb.

²³Så sier Herren, hærskarenes Gud: I de dager skal det skje at ti menn av alle hedningefolkenes tungemål skal gripe fatt i en jødisk manns kappefald og si: Vi vil gå med eder; for vi har hørt at Gud er med eder.