¹¶ A, i te rongonga o te kuini o Hepa ki te rongo o Horomona, ka haere mai ki te whakamatau i a Horomona ki nga kupu pakeke ki Hiruharama. Nui atu hoki te tira, he kamera ano e waha ana i nga mea kakara, i tona nui o te koura, i te kohatu utu nui. A, no tona taenga mai ki a Horomona, ka korerotia e ia ki a ia nga mea katoa i tona ngakau.

¹Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun, for at prøve ham med Gåder, til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler, der har Røgelse, Guld i Mængde og Ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende på Hjerte.

²A whakaaturia ana e Horomona ki a ia te tikanga o ana kupu katoa; kahore he kupu i ngaro i a Horomona, i kore te whakaatu ki a ia.

²Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst var skjult for Salomo, han gav hende Svar på alt.

³A, no te kitenga o te kuini o Hepa i te mohio o Horomona, i te whare hoki i hanga e ia,

³Og da Dronningen at Saba så Salomos Visdom, Huset, han havde bygget,

⁴I te kai o tana tepu, i te nohoanga o ana tangata, i te turanga o ana kaimahi, i o ratou kakahu, i ana kairiringi waina, i o ratou kakahu; i tona pikitanga i piki atu ai ia ki te whare o Ihowa; kore ake he wairua i roto i a ia.

⁴Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optræden og deres Klæder, hans Mundskænke og deres Klæder og Brændofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;

⁵Na ka mea ia ki te kingi, Pono tonu nga mea i rongo ai ahau i toku whenua mo au mahi, mo tou mohio.

⁵og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte sige om dig og din Visdom!

⁶Otiia kihai ahau i whakapono ki a ratou korero, a tae noa mai ahau, kite noa oku kanohi. Nana, kihai te hawhe o te nui o tou mohio i korerotia mai ki ahau: nui atu tau i te rongo i rongo ai ahau.

⁶Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne Øjne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig fortalt, thi du overgår, hvad Rygtet sagde mig om dig!

⁷Ano te hari o au tangata, te hari o enei pononga au e tu tonu nei i tou aroaro, e whakarongo nei ki tou mohio!

⁷Lykkelige dine Mænd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hører din Visdom!

⁸Kia whakapaingia a Ihowa, tou Atua, i ahuareka nei ki a koe, i homai nei i a koe ki runga ki tona torona, hei kingi ma Ihowa, ma tou Atua; he aroha na tou Atua ki a Iharaira, he mea ano kia whakapumautia ai ratou ake ake, koia koe i meinga ai e i a hei kingi mo ratou, hei mahi i te whakawa, i te tika.

⁸Lovet være HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig på sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til Konge over dem, til at øve Ret og Retfærdighed!"

⁹Na homai ana e ia ki te kingi kotahi rau e rua tekau taranata koura, tona tini ano o nga mea kakara, me nga kohatu utu nui; kahore ano he mea kakara hei rite mo enei i homai nei e te kuini o Hepa ki a Kingi Horomona.

⁹Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder og Ædelsten; og aldrig har der siden været så megen Røgelse i Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.

¹⁰Na, ko nga tangata a Hurama, ratou ko nga tangata a Horomona, i kawea mai ai te koura i Opira, i kawea mai ano e ratou he rakau aramuka, he kohatu utu nui hoki.

¹⁰Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir, Algummimtræ og Ædelsten;

¹¹Na ka hanga e te kingi aua rakau aramuka hei huarahi ki te whare o Ihowa, ki te whare hoki o te kingi, a hei hapa, hei hatere, hei mea ma nga kaiwaiata: kahore i kitea he pera i mua, i te whenua o Hura.

¹¹og af Algummimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage dertil var ikke tidligere set i Judas Land.

¹²Na ka hoatu e Kingi Horomona ki te kuini o Hepa nga mea katoa i pai ai ia, ana hoki i tono ai, haunga nga mea i mauria mai e ia ki te kingi. Na ko tona tahuritanga, ka haere ki tona ake whenua, ratou ko ana tangata.

¹²Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derpå vendte hun med sit Følge tilbage til sit Land.

¹³¶ Na, ko te taimaha o te koura i tae mai ki a Horomona i te tau kotahi, e ono rau e ono tekau ma ono taranata koura;

¹³Vægten af det Guld, som i eet År indførtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,

¹⁴Haunga nga mea i mauria mai e nga kairapu taonga, e nga kaihokohoko. I kawea mai ano he koura, he hiriwa, e nga kingi katoa o Arapia, e nga kawana o te whenua, ki a Horomona.

¹⁴deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og Sølv.

¹⁵Na ka hanga e Kingi Horomona etahi pukupuku, e rua rau, he mea patu te koura; e ono rau hekere o te koura patu i meatia ki te pukupuku kotahi:

¹⁵Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,

¹⁶Me etahi pukupuku iti iho, e toru rau, he mea patu ano te koura: e toru rau hekere koura i meatia ki te pukupuku kotahi: a whakatakotoria ana e te kingi ki te whare o te ngahere o Repanona.

¹⁶og 300 mindre Guldskjolde, hvert på 300 Sekel Guld; dem lod Kongen henlægge i Libanonskovhuset.

¹⁷I hanga ano e te kingi he torona nui ki te rei, whakakikoruatia iho ki te koura parakore.

¹⁷Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket mned lutret Guld.

¹⁸A e ono nga kurupae ki te torona, me te turanga waewae, he mea koura, he mea hono ki te torona, me nga okiokinga ano i te wahi e nohoia ana, i tetahi taha, i tetahi taha, e rua hoki nga raiona e tu ana i te taha o nga okiokinga.

¹⁸Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der et Latn af Guld; på begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to Løver;

¹⁹Kotahi tekau ma rua nga raiona i reira e tu ana i tetahi taha, i tetahi taha, i nga kaupae e ono. Kahore he mea pera i hanga i tetahi atu rangatiratanga.

¹⁹tillige stod der tolv Løver på de seks Trin, seks på hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.

²⁰Na, ko nga oko inu katoa a Kingi Horomona, he koura kau; me nga oko katoa o te whare o te ngahere o Repanona, he koura parakore; kahore he mea hiriwa; kihai te hiriwa i kiia he mea nui i nga ra o Horomona.

²⁰Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.

²¹He kaipuke hoki a te kingi, rere ai ki Tarahihi me nga tangata a Hurama: kotahi te unga mai i nga tau e toru o nga kaipuke o Tarahihi, me te mau mai i te koura, i te hiriwa, i te rei, i te makimaki, i te pikake.

²¹Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede på Tarsis med Hurams Folk; og een Gang hverttredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.

²²Na nui atu a Kingi Horomona i nga kingi katoa o te whenua te whai taonga, te mohio.

²²Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.

²³A i whai nga kingi katoa o te whenua ki a Horomona, kia rongo i tona mohio i homai nei e te Atua ki tona ngakau.

²³Alle Jordens Konger søgte hen til Salomo for at høre den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;

²⁴A ka mauria mai e tena tana hakari, tana hakari, nga oko hiriwa, nga oko koura, nga kakahu, nga mea mo te whawhai, nga mea kakara, nga hoiho, nga muera, he mea tatau a tau tonu.

²⁴og alle bragte de Gaver med: Sølv- og Guldsager, Klæder, Våben, Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År.

²⁵Na e wha mano nga turanga a Horomona mo nga hoiho, mo nga hariata, tekau ma rua mano nga kaieke hoiho, waiho ana e ia ki nga pa hariata, ki te kingi ano ki Hiruharama.

²⁵Salomo havde 4000 Spand Heste og Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.

²⁶Na ko ia te kingi mo nga kingi katoa, o te awa mai a tae noa ki te whenua o nga Pirihitini, ki te rohe ra ano ki Ihipa.

²⁶Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse.

²⁷Na meinga ana e te kingi te hiriwa o Hiruharama kia rite ki te kohatu; i meinga ano hoki e ia nga hita kia rite ki te hikamora i te raorao te tini.

²⁷Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som Morbærfigentræ i Lavlandet.

²⁸A mauria ana mai e ratou he hoiho mo Horomona i Ihipa, i nga whenua katoa ano hoki.

²⁸Der indførtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.

²⁹Na, ko era atu meatanga a Horomona, o mua, o muri, kahore ianei i tuhituhia ki te pukapuka a Natana poropiti, ki te poropititanga ano a Ahia Hironi, ki nga kitenga ano a Iro matakite i nga mea mo Ieropoama tama a Nepata?

²⁹Salomos øvrige Historie fra først til sidst findes optegnet i Profeten Natans Krønike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren Jedos Syn om Jeroboam, Nebats Søn.

³⁰Na e wha tekau nga tau i kingi ai a Horomona i Hiruharama ki a Iharaira katoa.

³⁰Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve År.

³¹Na ka moe a Horomona ki ona matua, a tanumia ana ki te pa o tona papa, o Rawiri; a ka kingi ko Rehopoama, ko tana tama i muri i a ia.

³¹Derpå lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.