¹¶ A, he iti nei te haerenga atu o Rawiri i te tihi o te pikitanga, na ko Tipa, tangata a Mepipohete kua tutaki ki a ia, me nga kaihe e rua, whakanoho rawa; ko te pikaunga, he taro e rua rau, he tautau karepe maroke kotahi rau, he hua raumati kotahi rau, he ipu waina.

¹Da David var kommet lidt på den anden Side af Bjergets Top, Kom Mefibosjets Tjener Ziba ham i Møde med et Par opsadlede Æsler, som bar 200 Brød, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin.

²Na ka mea te kingi ki a Tipa, Hei aha enei mau? A ka mea a Tipa, Hei eke mo te whare o te kingi nga kaihe; hei kai ma nga tamariki te taro me nga hua raumati; hei inu ano te waina ma te hunga e ngenge ana i te koraha.

²Da sagde Kongen til Ziba: "Hvad vil du med det?" Og Ziba svarede: "Æslerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus, Brødene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke for dem, der bliver trætte i Ørkenen!"

³Na ka mea te kingi, A kei hea te tama a tou ariki? Ano ra ko Tipa ki te kingi, Kei Hiruharama tera e noho ana; i mea hoki, Ko aianei te whare o Iharaira whakahoki mai ai i te kingitanga o toku papa ki ahau.

³Så sagde Kongen: '"Hvor er din Herres Søn?" Ziba svarede Kongen: "Han blev i Jerusalem; thi han tænkte: Nu vil Israels Hus give mig min Faders Kongedømme tilbage!"

⁴Katahi te kingi ka mea ki a Tipa, Nana, mau katoa nga mea a Mepipohete. Na ka mea a Tipa, E piko atu nei ahau; kia manakohia ahau e koe, e toku ariki, e te kingi.

⁴Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Ejendom tilhøre!" Og Ziba sagde: "Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde Nåde for min Herre Kongens Øjne!"

⁵¶ A, no ka tae a Kingi Rawiri ki Pahurimi, na ka puta mai ki reira he tangata no te hapu o te whare o Haora, ko tona ingoa ko Himei, ko te tama a Kera: ko tona putanga mai e kanga haere ana.

⁵Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn Simei, Geras Søn, af samme Slægt som Sauls Hus, gående ud af Byen, alt imedens han udstødte Forbandelser,

⁶Epaina ana hoki e ia ki te kohatu a Rawiri me nga tangata katoa a Kingi Rawiri; na, ko te iwi katoa, ratou ko nga toa katoa kei tona matau, kei tona maui.

⁶og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, skønt alle Krigerne og alle Kærnetropperne gik på begge Sider af ham.

⁷Ko te kupu hoki tenei a Himei i a ia e kanga ana, Puta atu, puta atu, e te tangata toto, e te tangata o Periara.

⁷Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din Blodhund, din Usling!

⁸Kua whakahokia e Ihowa ki a koe nga toto katoa o te whare o Haora; ko koe na hoki te kingi i muri i a ia; a kua hoatu e Ihowa te kingitanga ki te ringa o Apoharama, o tau tama. Na kei tou kino na ano koe, he tangata toto na hoki koe.

⁸HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din Søn Absalon Kongedømmet; nu har Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!"

⁹Katahi ka mea a Apihai tama a Teruia ki te kingi, He aha tenei kuri mate i kanga ai ki toku ariki, ki te kingi? tena, kia whiti atu ahau ki te pouto i tona upoko.

⁹Da sagde Abisjaj, Zerujas Søn, til Kongen: "Hvorfor skal den døde Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig gå hen og hugge Hovedet af ham!"

¹⁰Na ka mea te kingi, Hei aha maku ta korua, e nga tama a Teruia? He kanganga nana, he meatanga na Ihowa ki a ia, Kanga a Rawiri; ko wai tena hei mea, He aha koe i pena ai?

¹⁰Men Kongen svarede: "Hvad har jeg med eder at gøre, Zerujasønner! Når han forbander, og når HERREN har budt ham at forbande David, hvem tør da sige: Hvorfor gør du det?"

¹¹I mea ano a Rawiri ki a Apihai ratou ko ana tangata katoa, Nana, ko taku tama i puta nei i roto i oku whekau te whai nei kia whakamatea ahau; na, tera noa ake aianei he mea ma tenei Pineamini. Waiho atu, tukua ia kia kanga; na Ihowa hoki i mea k i a ia.

¹¹Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: "Når min egen Søn, som er udgået af min Lænd, står mig efter Livet, hvad kan man da ikke vente af denne Benjaminit! Lad ham kun forbande, når HERREN har budt ham det!

¹²Tera pea a Ihowa e titiro ki toku mate, e homai i te pai ki ahau hei utu mo tana kanga ki ahau i tenei ra.

¹²Måske vil HERREN se til mig i min Nød og gøre mig godt til Gengæld for hans Forbandelse i Dag!"

¹³Na haere ana a Rawiri ratou ko ana tangata i te huarahi; me te haere ano a Himei i te taha o te maunga i tona ritenga mai: haere ana me te kanga, me te epa i te kohatu ki tona ritenga mai, me te akiri ano i te puehu.

¹³Derpå gik David med sine Mænd hen ad Vejen, medens Simei fulgte ham oppe på Bjergskråningen og stadig udstødte Forbandelser, slog med Sten og kastede Støv efter ham.

¹⁴Na haere ngenge ana te kingi ratou ko tona nuinga, a okioki ana ki reira.

¹⁴Således kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmattede til Jordan og hvilede ud der.

¹⁵¶ Na ka tae mai a Apoharama ratou ko te iwi katoa, nga tangata o Iharaira ki Hiruharama; ko Ahitopere hoki tona hoa.

¹⁵Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels Mænd, og Akitofel var hos ham.

¹⁶Na, i te taenga o Huhai Araki, o te hoa o Rawiri, ki a Apoharama, na ka mea a Huhai ki a Apoharama, Kia ora te kingi, kia ora te kingi!

¹⁶Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til ham: "Kongen leve, Kongen leve!"

¹⁷Na ka mea a Apoharama ki a Huhai, Ko tou aroha tena ki tou hoa? he aha koe te haere tahi ai i tou hoa?

¹⁷Absalon sagde til Husjaj: "Er det sådan, du viser din Ven Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?"

¹⁸Na ka mea a Huhai ki a Apoharama, Kahore, engari ko ta Ihowa, ko ta tenei iwi, ko ta nga tangata katoa o Iharaira e whiriwhiri ai, hei a ia he tikanga moku, a me noho ahau ki a ia.

¹⁸Husjaj svarede Absalon: "Nej, den, som HERREN og dette Folk og alle Israels Mænd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg træde, og hos ham vil jeg blive!

¹⁹Na, tetahi, kia mahi ahau ki a wai? kaua ianei ahau e mahi ki te aroaro o tana tama? ka rite ki taku mahi ki te aroaro o tou papa taku ki tou aroaro.

¹⁹Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans Søn? Som jeg har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!"

²⁰Na ka mea a Apoharama ki a Ahitopere, Tena koa ou whakaaro me ahau tatou?

²⁰Absalon sagde så til Akitofel: "Kom med eders Råd! Hvad skal vi gøre?"

²¹Na ka mea a Ahitopere ki a Apoharama, Haere ki nga wahine iti a tou papa, i waiho nei e ia hei tiaki i te whare, a ka rongo a Iharaira katoa kua piro whakarihariha koe ki tou papa, na ka kaha nga ringa o tou nuinga katoa.

²¹Akitofel svarede Absalon: "Gå ind til din Faders Medhustruer, som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; så kan hele Israel skønne, at du har lagt dig for Had hos din Fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil få nyt Mod!"

²²Na whakaturia ana tetahi teneti e ratou mo Apoharama ki runga ki te tuanui; a haere ana a Apoharama ki roto, ki nga wahine iti a tona papa i te tirohanga a Iharaira katoa.

²²Absalons Telt blev så rejst på Taget, og Absalon gik ind til sin Faders Medhustruer i hele Israels Påsyn.

²³Na, ko te whakaaro o Ahitopere i whakaaro ai ia i aua ra, me te mea e uia ana he tikanga ki ta te Atua kupu. Pera tonu nga whakaaro katoa o Ahitopere ki a raua tokorua, ki a Rawiri, ki a Apoharama.

²³Det Råd, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige så meget, som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert Råd af Akitofel både hos David og Absalon.