¹¶ Na ka korerotia ki a Ioapa, Nana, kei te tangi te kingi, kei te uhunga mo Apoharama.

¹Joab fik nu Efterretning om, at Kongen græd og sørgede over Absalon,

²Na puta ke ana te whakaoranga i taua ra hei tangi ma te iwi katoa; i rongo hoki te iwi i taua ra i te korero, e koingo ana te kingi ki tana tama.

²og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det hørte, at Kongen sørgede dybt over sin Søn.

³Na haere puku ana te iwi i taua ra ki te pa, ano he hunga e haere puku ana i te whakama, ina rere i te whawhai.

³Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stjæler sig bort af Skam, når man har taget Flugten i Kampen.

⁴Ko te kingi ia, taupoki tonu tona mata, nui atu te reo o te kingi ki te tangi, E Apoharama, e taku tama, e Apoharama, e taku tama, e taku tama.

⁴Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede højt: "Min Søn Absalon, min Søn, Absalon, min Søn!"

⁵Na ka haere a Ioapa ki te kingi ki roto ki te whare, a ka mea, Kua whakama i a koe inaianei nga mata o au tangata katoa i ora ai koe i tenei ra, i ora ai hoki au tama, me au tamahine, i ora ai au wahine, i ora ai ano au wahine iti,

⁵Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du beskæmmer i Dag alle dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine Sønners og Døtres, Hustruers og Medhustruers Liv,

⁶I a koe ka aroha nei ki ou hoariri, ka kino nei ki te hunga e aroha ana ki a koe. Kua whakaatu mai na hoki koe i tenei ra, he kore noa iho ki a koe nga rangatira me nga tangata: e mohio ana hoki ahau i tenei ra, kia ora kau ko Apoharama, a kia ma te ko matou katoa i tenei ra, ka pai rawa ki a koe.

⁶siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker dig; thi i dag viser du, at Øverster og Folk er intet for dig. Ja, nu forstår jeg, at du vilde have været tilfreds, hvis Absalon i Dag var i Live og alle vi andre døde.

⁷Na whakatika, puta atu ki waho, kia puaki tetahi kupu pai ki au tangata: ta te mea he oati tenei naku i a Ihowa, ki te kahore koe e puta ake, e kore tetahi tangata e noho ki a koe i tenei po: a nui atu tenei kino ki a koe i nga kino katoa i pa ki a koe o tou taitamarikitanga ake a mohoa noa nei.

⁷Stå nu op og gå ud og tal godt for dine Folk; thi jeg sværger ved HERREN, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste Mand hos dig Natten over, og dette vil volde dig større Ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!"

⁸Na ka whakatika te kingi, a noho ana i te kuwaha. Na ka korerotia te korero ki te iwi katoa, Nana, ko te kingi, kei te kuwaha e noho ana. Na haere ana te iwi katoa ki te aroaro o te kingi. Kua whati hoki tera a Iharaira ki tona teneti, ki tona te neti.

⁸Så stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide, at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,

⁹¶ Na ka puta ake he tautohetohe i nga tangata katoa o nga iwi katoa o Iharaira. I ki ratou, Na te kingi tatou i whakaora i roto i te ringa o o tatou hoariri, nana hoki tatou i mawhiti ai i te ringa o nga Pirihitini; heoi kua whati atu nei ia i te w henua i te wehi ki a Apoharama.

⁹begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at gå i Rette med hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders Hånd; det var ham, som reddede os af Filisternes Hånd; og nu har han måttet rømme Landet for Absalon.

¹⁰A, ko Apoharama i whakawahia nei e tatou hei kingi mo tatou, kua mate i te whawhai. Na, he aha koutou te whai kupu ai kia whakahokia mai te kingi?

¹⁰Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i Kampen. Hvorfor tøver l da med at føre Kongen tilbage?"

¹¹Na ka tono tangata a Kingi Rawiri ki a Haroko raua ko Apiatara, ki nga tohunga, hei ki atu, Korero atu ki nga kaumatua o Hura, mea atu, He aha koutou i tauhiku ai ki te whakahoki i te kingi ki tona whare? kua tae atu na hoki te korero a Iharaira katoa ki te kingi, ki te whakahoki i a ia ki tona whare.

¹¹Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for Øre, sendte han Bud til Præsterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas Ældste og sig: Hvorfor vil I være de sidste til at føre Kongen tilbage til hans Hus?

¹²Ko oku teina nei koutou, ko oku whenua, ko oku kikokiko, he aha koutou i tauhikuhiku ai ki te whakahoki i te kingi?

¹²I er jo mine Brødre, I er mit Kød og Blod. Hvorfor vil I være de sidste til at føre Kongen tilbage?

¹³Ma korua ano e ki atu ki a Amaha, Ehara ianei koe i te whenua noku, i te kikokiko noku? ma te Atua e mea tenei mea ki ahau me tetahi atu mea, ki te kahore koe e meinga hei rangatira ope ki toku aroaro i nga ra katoa hei whakakapi mo Ioapa.

¹³Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit Kød og Blod? Gud ramme mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal være min Hærfører i Joabs Sted!"

¹⁴A meinga ana e ia kia piko te ngakau o nga tangata katoa o Hura ano he tangata kotahi; a ka tono tangata ratou ki te kingi hei mea, Hoki mai, me au tangata katoa.

¹⁴Så vendte alle Judas Mænds Hjerter sig til ham, alle som een, og de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!"

¹⁵Na hoki ana te kingi, a ka tae ki Horano. I haere ano a Hura ki Kirikara, he haere ki te whakatau i te kingi, hei whakawhiti i te kingi i Horano.

¹⁵Og da Kongen på Hjemvejen kom til Jordan, var Judæerne kommet til Gilgal for at gå Kongen i Møde og føre ham over Jordan.

¹⁶¶ Na hohoro tonu a Himei Pineamini tama a Kera, tera i Pahurimi ra, a haere tahi ana me nga tangata o Hura ki raro, ki te whakatau i a kingi Rawiri.

¹⁶Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras Søn, fra Bahurim sig sammen med Judas Mænd ned for at gå Kong David i Møde,

¹⁷Na kotahi mano nga tangata o Pineamine i a ia, me Tipa ano, me te tangata o te whare o Haora, ratou ko ana tama tekau ma rima, me ana pononga e rua tekau; a whiti ana ratou i Horano i te aroaro o te kingi.

¹⁷fulgt af tusind Mænd fra Benjamin. Også Ziba, som var Tjener i Sauls Hus, var med sine femten Sønner og tyve Trælle ilet til Jordan forud for Kongen,

¹⁸I whiti ano he perepoti hei whakawhiti mo te whare o te kingi, hei mea hoki i nga mea e pai ana ki tona whakaaro. Na ka tapapa a Himei tama a Kera ki te aroaro o te kingi, i a ia ka whiti nei i Horano.

¹⁸og de var sat over Vadestedet for at sætte Kongens Hus over og være ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at gå over Floden kastede Simei, Geras Søn, sig ned for ham

¹⁹A ka mea ki te kingi, Kaua toku ariki e whakairi hara ki ahau, kaua ano e maharatia te tutu o tau pononga i te ra i puta mai ai toku ariki, te kingi i Hiruharama; kaua te ngakau o te kingi e mea ki tena.

¹⁹og sagde: "Min Herre tilregne mig ikke min Brøde og tænke ikke mere på, hvad din Træl forbrød, den Dag min Herre Kongen drog bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derpå;

²⁰E mohio ana hoki tau pononga i hara ahau. Koia ahau i haere mai ai inaianei, ko te tuatahi o te whare katoa o Hohepa; i haere mai hoki ki raro, ki te whakatau i toku ariki, i te kingi.

²⁰thi din Træl ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den første af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at gå min Herre Kongen i Møde!"

²¹Otiia ka oho a Apihai tama a Teruia, ka mea, E kore ianei a Himei e whakamatea mo tenei, mona i kanga i ta Ihowa i whakawahi ai?

²¹Da tog Abisjaj, Zerujas Søn, Ordet og sagde: "Skal Simei ikke lide Døden til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?"

²²Ano ra ko Rawiri, Hei aha maku ta korua, e nga tama a Teruia, i mea ai korua ki te totohe ki ahau i tenei ra? kia mate koia he tangata i roto i a Iharaira i tenei ra? kahore ianei ahau e mohio ko ahau te kingi o Iharaira i tenei ra?

²²Men David svarede: "Hvad er der mig og eder imellem, I Zerujasønner, at I vil være mine Modstandere i Dag? Skulde nogen i Israel lide Døden i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge over Israel?"

²³Na ka mea te kingi ki a Himei, E kore koe e mate. Na oati ana te kingi ki a ia.

²³Derpå sagde Kongen til Simei: "Du skal ikke dø!" Og Kongen tilsvor ham det.

²⁴¶ Na ka haere a Mepipohete tama a Haora ki raro, ki te whakatau i te kingi. Kihai ona waewae i whakapaia, kihai tona pahau i whakapaia, kihai ano ona kakahu i horoia, no te ra i haere ai te kingi a taea noatia te ra i hoki marie mai ai ia.

²⁴Også Mefibosjet, Sauls Sønnesøn, var draget ned for at gå Kongen i Møde. Han havde ikke plejet sine Fødder eller sit Skæg eller tvættet sine Klæder, fra den Dag Kongen gik bort, til den Dag han kom uskadt tilbage.

²⁵A, i tona taenga ki Hiruharama ki te whakatau i te kingi, ka mea te kingi ki a ia, He aha koe te haere ai tatou, e Mepipohete?

²⁵Da han nu kom fra Jerusalem for at gå Kongen i Møde, sagde Kongen til ham: "Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?"

²⁶Ano ra ko ia, Na taku pononga ahau i tinihanga, e toku ariki, e te kingi; i mea hoki tau pononga, Me whakanoho e ahau tetahi kaihe moku, hei ekenga atu moku, ka haere ai i te kingi; he kopa hoki tau pononga.

²⁶Han svarede: "Herre Konge, min Træl bedrog mig; thi din Træl bød ham sadle mit Æsel, for at jeg kunde sidde op og følge Kongen; din Træl er jo lam;

²⁷Na kua whakapae teka ia mo tau pononga ki toku ariki, ki te kingi; otiia rite tonu toku ariki, te kingi ki te anahera a te Atua: na mau e mea te mea e pai ana ki tau titiro.

²⁷men i Stedet bagtalte han din Træl hos min Herre Kongen. Dog, min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. Gør, hvad du finder for godt!

²⁸Ko te whare katoa hoki o toku papa me te mea he tupapaku i te aroaro o toku ariki, o te kingi: heoi kua whakanohoia e koe tau pononga ki te hunga i kai ki tau tepu. Na, he aha ake ra taku e tika ai kia karanga atu ai ano ahau ki te kingi?

²⁸Thi skønt hele mit Fædrenehus kun havde Døden at vente af min Herre Kongen, gav du din Træl Plads imellem dine Bordfæller; hvad Ret har jeg da endnu til at kræve noget eller anråbe Kongen?"

²⁹Na ka mea te kingi ki a ia, Hei aha ake au korero i korerotia tonutia ai? Ko taku kupu tenei, Me wehe e korua ko Tipa te mara.

²⁹Da sagde Kongen til ham: "Hvorfor bliver du ved med at tale? Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!"

³⁰Na ka mea a Mepipohete ki te kingi, Engari me tango katoa e ia, he mea hoki kua tae marie mai toku ariki, te kingi ki tona whare.

³⁰Mefibosjet svarede Kongen: "Han må gerne få det hele, nu min Herre Kongen er kommet uskadt hjem!"

³¹¶ I haere mai ano a Paratirai Kireari i Rokerimi; a whiti ana raua ko te kingi i Horano, he kawe i a ia ki tera taha o Horano.

³¹Også Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med Kongen for at ledsage ham til Jordan.

³²Na he koroheke rawa a Paratirai, e waru tekau ona tau: nana i atawhai te kingi i tona nohoanga ki Mahanaima; he tangata nui rawa hoki ia.

³²Barzillaj var en Olding på firsindstyve År; det var ham, som havde sørget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en meget velstående Mand.

³³Na ka mea te kingi ki a Paratirai, Me whiti koe, taua, a maku koe e atawhai ki toku taha ki Hiruharama.

³³Kongen sagde nu til Barzillaj: "Følg med mig, jeg vil sørge for, at du i din Alderdom får dit Underhold hos mig i Jerusalem!"

³⁴Na ka mea a Paratirai ki te kingi, E hia nga ra o nga tau hei oranga moku, e haere tahi ai ahau me te kingi ki runga, ki Hiruharama?

³⁴Men Barzillaj svarede Kongen: "Hvor lang Tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulde følge med Kongen op til Jerusalem?

³⁵Ka waru tekau oku tau i tenei ra: e mohio ranei ahau he pai tenei, he kino tera? e mohiotia ranei e tau pononga te reka o taku e kai ai, o taku ranei e inu ai? e rongo ano ranei ahau i te reo o nga tane waiata, o nga wahine waiata ranei? a kia m einga ano tau pononga hei whakararuraru mo toku ariki, mo te kingi hei aha?

³⁵Jeg er nu firsindstyve År gammel; mon jeg kan skelne mellem godt og ondt, eller mon din Træl har nogen Smag for, hvad jeg spiser eller drikker, mon jeg endnu har Øre for Sangeres og Sangerinders Røst? Hvorfor skulde din Træl da i Fremtiden falde min Herre Kongen til Byrde?

³⁶Ka haere tahi atu ra tau pononga me te kingi ki tawahi iti atu o Horano: a he aha kia whakaarohia tera ki ahau e te kingi ki tenei utu nui?

³⁶Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Træl ledsage Kongen; hvorfor vil Kongen give mig så meget til Gengæld?

³⁷Na, tukua tau pononga kia hoki, kia mate ai ahau ki toku nei pa, ki te taha o te urupa o toku papa, o toku whaea. Engari ia tau pononga, a Kimihama: ko ia e whiti tahi me toku ariki, me te kingi; meatia ki a ia te mea e pai ana ki tau titiro.

³⁷Lad din Træl vende tilbage, at jeg kan dø i min egen By ved mine Forældres Grav! Men her er din Træl Kimham; lad ham følge med min Herre Kongen, og gør med ham, hvad dig tykkes bedst!"

³⁸Na ka mea te kingi, Me whiti tahi maua ko Kimihama, a maku e mea ki a ia nga mea e pai ana ki tau titiro: a, he aha tau e tono ai ki ahau, ka mahia e ahau mau.

³⁸Da sagde Kongen: "Kimham skal følge med mig, og jeg vil gøre med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!"

³⁹Na whiti ana te iwi katoa i Horano. I whiti ano te kingi, a kihia ana e te kingi a Paratirai, manaakitia ana; a hoki ana tera ki tona wahi.

³⁹Derpå gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev stående; og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte tilbage til sit Hjem.

⁴⁰¶ Heoi whiti ana te kingi ki Kirikara, a i haere tahi ano a Kimihama i a ia: a na te iwi katoa o Hura, na te hawhe o te iwi o Iharaira te kingi i kawe.

⁴⁰Så drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels Folk.

⁴¹Na haere ana nga tangata katoa o Iharaira ki te kingi, ka mea ki te kingi, He aha o matou teina, nga tangata o Hura i tahae ai i a koe, i whakawhiti mai ai i te kingi, i tona whare katoa, i nga tangata katoa ano a Rawiri, i Horano?

⁴¹Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: "Hvorfor har vore Brødre, Judas Mænd, bortført dig og bragt Kongen og hans Hus over Jordan tillige med alle Davids Mænd?"

⁴²Na ka whakahokia e nga tangata katoa o Hura ki nga tangata o Iharaira, No te mea he whanaunga tata te kingi ki a matou: he aha ra koutou i riri ai mo tenei mea. I kai ranei matou i tetahi mea a te kingi? i homai ranei e ia tetahi mea ki a matou?

⁴²Da svarede alle Judas Mænd Israels Mænd: "Kongen står jo os nærmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen eller taget noget fra ham?"

⁴³Na ka whakahoki nga tangata o Iharaira ki nga tangata o Hura, ka mea ratou, Kotahi tekau nga wahi o te kingi kei a matou, a nui atu hoki i to koutou to matou take ki a Rawiri: a he aha matou i whakahaweatia ai e koutou, te waiho ai ma matou te k upu tuatahi mo te whakahoki mai i to matou kingi? Heoi i pakari rawa ake nga kupu a nga tangata o Hura i nga kupu a nga tangata o Iharaira.

⁴³Israels Mænd svarede Judas Mænd: "Vi har ti Gange Part i kongen, og tilmed har vi Førstefødselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der først talte om at føre vor Konge tilbage?" Men Judas Mænds Svar var endnu hårdere end Israels Mænds.