1¶ I korerotia e Rawiri ki a Ihowa nga kupu o tenei waiata i te ra i whakaorangia ai ia e Ihowa i te ringa o ona hoariri katoa, i te ringa ano o Haora:
1David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2¶ I mea ia, Ko Ihowa toku teko, toku pourewa, ko toku kaiwhakaora hoki ia, ae ra ko toku;
2Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3Ko te Atua toku kamaka, ka whakawhirinaki ahau ki a ia; ko toku whakangungu rakau, ko te haona o toku whakaoranga, ko toku pa tiketike, ko toku rerenga atu; e toku kaiwhakaora, whakaorangia ana ahau e koe i te tutu.
3min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4Ka karanga ahau ki a Ihowa e tika nei kia whakamoemititia: a ka whakaorangia ahau i oku hoariri.
4Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5I karapotia ahau e nga ngaru o te mate, i whakawehia ahau e nga waipuke o te kino.
5Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
6I roritia ahau e nga taura a te reinga: potaea ana ahau e nga mahanga a te mate.
6Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7I karanga ahau ki a Ihowa i toku paweratanga, ae ra, i karanga ahau ki toku Atua: a i whakarongo ia ki toku reo i roto i tona temepara, i tae hoki taku hamama ki ona taringa.
7i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8Na ka ngaueue te whenua, ka ru; wiri ana nga putake o nga rangi, ngaueue ana, no te mea e riri ana ia.
8Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9I kake he paowa i ona pongaponga, a ka kai te kapura o roto o tona mangai: ngiha ana nga waro.
9Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10I whakapingoretia e ia nga rangi, a ka heke iho: a i raro te pouri kerekere i ona waewae.
10Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11Na ka eke ia ki te kerupa, a rere ana: ina, i kitea ia i runga i nga parirau o te hau.
11båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12I meinga ano e ia te pouri hei teneti a tawhio noa, nga wai pouri, nga kapua matotoru o te rangi.
12han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13Ngiha ana nga waro i te wherikotanga o tona aroaro.
13Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14Papa ana te whatitiri a Ihowa i nga rangi; puaki ana te reo o te Runga Rawa.
14HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15Kokiritia mai ana e ia nga pere, a marara ana ratou; he uira, a ka whati ratou.
15han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16Na ka kitea nga takere o te moana, ka takoto kau nga putake o te ao i te whakatupehupehunga a Ihowa, i te whenunga o te manawa o ona pongaponga.
16Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17I tono karere mai ia i runga, ka mau ki ahau; kumea ake ahau e ia i roto i nga wai maha.
17Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18Nana ahau i whakaora i toku hoariri kaha, i te hunga e kino ana ki ahau: he kaha rawa hoki ratou i ahau.
18frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19Huakina tatatia ana ahau e ratou i te ra o toku matenga: ko Ihowa ia toku whakawhirinakitanga.
19På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20A whakaputaina ana ahau e ia ki te wahi whanui: i whakaorangia ahau e ia, no te mea i whakaahuareka ia ki ahau.
20Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21Rite tonu ki taku mahi tika ta Ihowa utu ki ahau; rite tonu ki te ma o oku ringa tana i whakahoki mai ai ki ahau.
21HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22I pupuri hoki ahau i nga ara a Ihowa; a kihai i he, i whakarere i toku Atua.
22thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23Kei mua tonu hoki i ahau ana whakaritenga katoa; a, ko ana tikanga, kihai era i matara atu i ahau.
23hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24I tu tika ano ahau ki tona aroaro: i tiaki ano i ahau kei kino.
24Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25No reira i homai ai e Ihowa he utu ki ahau, rite tonu ki toku tika; rite tonu ki toku ma ki tana titiro.
25HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26He tangata atawhai, ka atawhai ano koe; he tangata tika, ka tika ano koe.
26Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27He tangata ma, ka ma ano koe; he tangata whakakeke, he whakakeke hoki tau mahi.
27du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28E whakaorangia hoki e koe te iwi e tukinotia ana: kei runga ia ou kanohi i te hunga whakakake, kia whakahokia iho ratou e koe ki raro.
28De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29Ko koe hoki toku rama, e Ihowa: ma Ihowa e whakamarama toku pouri.
29Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30Nau hoki ahau i rere ai ki runga ki te ropu: na toku Atua ka peke ahau i te taiepa.
30Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31Tena ko te Atua, tika tonu tona ara; he parakore te kupu a Ihowa; he whakangungu rakau ia ki te hunga katoa e whakawhirinaki ana ki a ia.
31Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32Ko wai oti te Atua, ki te kahore a Ihowa? Ko wai hoki te kamaka, ki te kahore to tatou Atua?
32Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33Ko te Atua toku pa kaha: ko ia hei arahi i te hunga tika i tona ara.
33den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34Ko ia nei hei mea i oku waewae kia rite ki o te hata: mana hoki ahau e whakatu ki runga ki oku wahi tiketike.
34gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35Ko ia hei whakaako i oku ringa ki te whawhai; hei mea i oku ringa kia whakapiko i te kopere parahi.
35oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36Kua homai hoki e koe ki ahau te whakangungu rakau o tau whakaoranga; whakanuia ana ahau e tou whakaaro mahaki.
36Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37I whakanuia e koe oku takahanga i raro i ahau, te paheke oku waewae.
37du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38Kua arumia e ahau oku hoariri, a huna iho ratou e ahau: kihai ano ahau i tahuri, a moti noa ratou.
38Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39Moti iho ratou i ahau, mongamonga noa, te ahei te whakatika: ina, hinga ana ratou ki raro i oku waewae.
39slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40Nau hoki ahau i whitiki ki te kaha mo te whawhai: piko ana i a koe ki raro i ahau te hunga i whakatika mai ki ahau.
40Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41Kua meinga hoki e koe kia hurihia mai e oku hoariri o ratou tuara ki ahau, kia huna e ahau te hunga e kino ana ki ahau.
41du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42I tirotiro ratou, heoi kahore he kaiwhakaora: ki a Ihowa rawa, heoi kihai ia i whakahoki kupu ki a ratou.
42De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43Na tukia ana ratou e ahau, a rite noa ki te puehu o te whenua: mohungahunga noa ratou i ahau, me te mea he paru no nga huarahi; a titaritaria ana ratou e ahau.
43Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44Nau hoki ahau i ora ai i nga ngangautanga a toku iwi; nau ahau i tiaki hei upoko mo nga tauiwi: hei apa moku te iwi kahore nei i matauria e ahau.
44Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45Ka tuku mai nga tangata iwi ke ki raro i ahau: kia rongo kau te taringa, kakama tonu mai ratou ki ahau.
45Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46Ka memeha haere nga tangata iwi ke: ka puta wehi mai hoki i roto i o ratou kuhunga.
46Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47E ora ana a Ihowa, kia whakapaingia toku kamaka: kia whakanuia te Atua o te kamaka o toku whakaoranga:
47HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48Ara te Atua e rapu nei i te utu moku, e pehi nei i te iwi ki raro i ahau,
48den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49E whakaputa nei i ahau i roto i oku hoariri: ae ra, e mea ana koe i ahau kia teitei ake i te hunga e whakatika mai ana ki ahau: whakaorangia ana ahau e koe i te tangata tutu.
49og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50Mo konei ka whakawhetai ahau ki a koe, e Ihowa, i roto i nga tauiwi, ka himene ki tou ingoa.
50HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51He pourewa whakaora ia ki tana kingi; e whakaputa aroha ana ki tana tangata i whakawahi ai, ki a Rawiri ratou ko ona uri ake ake.
51du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.