1¶ I taua ra ka patua e Ihowa ki tana hoari maro, hoari nui, hoari kaha a Rewiatana, te nakahi tere, a Rewiatana, te nakahi korohape; ka tukitukia hoki e ia te tarakona i te moana.
1På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
2I taua ra: He mara waina, waiata atu koutou ki reira.
2På hin Dag skal man sige,: Syng om en liflig Vingård!
3Ko ahau, ko Ihowa hei tiaki i a ia; hono tonu taku whakamakuku; ka tiakina e ahau i te po, i te ao, kei tukinotia.
3Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
4Kahore he riri i roto i ahau. He kore noa no nga tataramoa, no nga tumatkauru hei whawhai mai ki ahau! Penei kua haere tonu atu ahau ki runga ki a ratou, tahuna ngatahitia ake e ahau.
4Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
5Kia hopukia mai ranei e ia toku kaha, kia houhia ai te rongo ki ahau; ae ra, kia houhia ano tana rongo ki ahau.
5med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
6A nga ra e haere mai nei ka whai pakiaka nga uri o Hakopa; ka whai puawai, ka kopuku a Iharaira: a ka kapi i a ratou te mata o te ao katoa i te hua.
6På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
7¶ I rite ranei tana patu i a ia ki tana patunga i ona kaipatu? i rite ranei tona whakamatenga ki te whakamatenga o ana i whakamate ai?
7Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
8He mea mehua tau ngangare ki a ia i tona tukunga atu e koe; kawhakina ana ia e ia ki tana hau pakaha i te ra o te marangai.
8Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
9Na ko tenei hei muru i te he o Hakopa; ko nga hua katoa enei o te tahinga i tona hara; kia meinga e ia nga kohatu katoa o te aata kia rite ki te kohatu taioma, kurukuru rawa, a kore ake nga Aherimi me nga whakapakoko e ara ake ake.
9Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
10Kei te mokemoke hoki te pa taiepa, he kainga mahue, he mea whakarere, he pera i te koraha: kai ana te kuao kau i reira, takoto ana i reira, pau ake i a ia ona manga.
10Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
11Ka memenge ona peka, ka whatiia atu: ka haere mai nga wahine, tahuna ana e ratou ki te ahi; ehara hoki ia i te iwi e whai mahara ana: no reira e kore ratou e tohungia e to ratou kaihanga, e kore ano to ratou kaiwhakaahua e aroha ki a ratou.
11Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
12I taua ra ka taia nga hua e Ihowa i te waipuke o te awa, a tae noa ki te awa o Ihipa, a ka kohikohia takitahitia koutou, e nga tama a Iharaira.
12På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
13I taua ra ka whakatangihia he tetere nui; a ka haere mai te hunga i tata te ngaro i te whenua o Ahiria, me te hunga i te whenua o Ihipa i peia atu; a ka koropiko ratou ki a Ihowa ki te maunga tapu, ki Hiurharama.
13På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.