¹¶ Whakatata mai, e nga iwi, kia rongo ai, kia whai taringa mai, e nga iwi: kia rongo te whenua, me nga mea e hua ana i runga, te ao, me nga mea katoa e puta ana i roto i a ia.

¹Kom hid, I Folk, og hør, lån Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!

²Kei runga hoki i nga iwi katoa te riri o Ihowa, tona weriweri kei runga i o ratou ope katoa: ngaro rawa i a ia, tukua ana kia patua.

²Thi HERREN er vred på alle Folkene, harmfuld på al deres Hær; han slår dem med Band og giver dem hen til at slagtes;

³Ka akiritia atu ano o ratou tupapaku i patua, ka puta ake hoki te piro o o ratou tinana, a ka rewa nga maunga i o ratou toto.

³henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;

⁴Na ka memeha nga ope katoa o te rangi, ko nga rangi, koia ano kei te pukapuka i pokaia; ko o ratou ope katoa ka whakangaro haere, koia ano kei te rau waina ka marere nei, kei te rau piki e marere ana i runga i te rakau piki.

⁴al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.

⁵Kua inu hoki taku hoari, makona ana, i te rangi: nana, ka tae iho ki a Eroma, ki te iwi i kanga e ahau, ki te whakarite whakawa.

⁵Thi på Himlen kredser HERRENs Sværd, og se, det slår ned på Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.

⁶Ki tonu te hoari a Ihowa i te toto; kua momona i te ngako, i te toto o nga reme, o nga koati, i te ngako o nga whatukuhu o nga hipi toa; he patunga tapu hoki ta Ihowa i Potora, he parekura nui i te whenua o Eroma.

⁶HERRENs Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Fårs og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra har vældig Slagtning i Edom;

⁷A ka haere tahi mai i roto i a ratou nga kau maka, nga kau okiha ratou ko nga puru; a ka haurangi to ratou whenua i te toto, ka momona to ratou puehu i te ngako.

⁷Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt.

⁸Ko te ra hoki ia o ta Ihowa rapu utu, ko te tau whakautu mo ta Hiona totohe.

⁸Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsår.

⁹¶ A ka puta ke ona awa hei kapia, ko tona puehu hei whanariki; na, ko tona whenua, he kapia e ka ana!

⁹Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,

¹⁰E kore e tineia i te po, i te ao; ka kake tona paowa ake ake: i tera whakatupuranga, i tera whakatupuranga ka takoto he ururua kau; e kore tetahi tangata e tika na reira a ake tonu atu.

¹⁰det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.

¹¹Ka riro ano a reira hei kainga mo te kawau, mo te matuku; ka noho ano te ruru raua ko te raweni ki reira, ka whakamarokia ano hoki e ia te taura o te pororaru ki runga, me te kohatu whakatika o te kore noa iho.

¹¹Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.

¹²Ka karangatia ona rangatira kia whakakingitia, kahore tetahi e tae mai; a ka kore noa iho ona rangatira katoa.

¹²Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.

¹³A ka tupu te tataramoa ki ona whare kingi, he ongaonga, he tumatakuru ki ona pa kaha, a ka waiho hei nohoanga mo te kirehe mohoao, hei marae mo te oteriti.

¹³Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.

¹⁴Ko nga kuri mohoao o te koraha ka tutaki ki nga wuruhi, ka karanga te mea ahua koati ki tona hoa; ka takoto ano te ngarara haere po ki reira, ka kitea he okiokinga mona ki reira.

¹⁴Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;

¹⁵Ka hanga ano e te ruru nui tona kohanga ki reira, whanau iho, pao iho nga hua, whakamine ano ki raro i tona taumarumarunga iho: ka huihui ano ki reira nga whatura, ratou ko tana tane, ko tana tane.

¹⁵der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.

¹⁶Rapua i roto i ta Ihowa pukapuka, korerotia hoki; e kore tetahi o enei e ngaro, e kore tetahi o enei e hapa i te tane mana; na toku mangai nei hoki te whakahau, ko tona wairua ano to ratou kaiwhakamine.

¹⁶Se efter i HERRENs Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bød, hans Ånd har samlet dem sammen;

¹⁷Nana hoki i maka te rota mo ta ratou, na tona ringa ano i wehewehe taua wahi mo ratou, mea rawa ki te aho: hei kainga a reira mo ratou a ake ake, ka nohoia a reira e ratou i tena whakatupuranga, i tena whakatupuranga.

¹⁷han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.