¹¶ Ano ra ko Hopa; i mea ia.

¹Så tog Job til Orde og svarede:

²He hapai pehea tau i te kahakore? He whakaora pehea tau i te ringa ngoikore?

²"Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!

³Ka tae tau whakatakoto whakaaro ma te whakaarokore! Te nui o tau whakaatu tikanga!

³Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!

⁴I puaki ki a wai au kupu? No wai te wairua i puta mai ra i a koe?

⁴Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?

⁵¶ E wiri ana nga tupapaku i raro i te wai, me nga mea ano e noho ana i reira.

⁵Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;

⁶E takoto kau ana te reinga i tona aroaro, kahore hoki he hipoki mo te whakangaro.

⁶blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.

⁷E horahia atu ana e ia te raki ki runga ki te wahi takoto kau, whakairihia ana e ia te whenua ki runga ki te kahore noa iho.

⁷Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;

⁸E takaia ana e ia nga wai ki roto ki ana kapua matotoru; a kahore te kapua e pakaru i raro i a ratou.

⁸Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;

⁹E kaiponuhia ana e ia a mua o tona torona, horahia ana e ia tana kapua ki runga.

⁹han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;

¹⁰He mea karapoti nana nga wai, rohe rawa, a tae noa ki te mutunga mai o te marama me te pouri.

¹⁰han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.

¹¹Wiri ana nga pou o te rangi, miharo ana ki tana whakatupehupehu.

¹¹Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;

¹²Ko tona kaha hei whakakorikori i te moana, maru ana te whakakake i tona matauranga.

¹²med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;

¹³Na tona wairua i whakapaipai nga rangi; na tona ringa i wero te nakahi tere.

¹³ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.

¹⁴Na, he pito enei no ona ara; ano te iti o te wahi ona e rangona ana! Ko te whatitiri ia o tona kaha, ko wai ka matau?

¹⁴Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?