¹¶ He inoi na te ngakau mamae, i a ia e pehia ana, a maringi a wai ana tana tangi ki te aroaro o Ihowa. Whakarongo ki taku inoi, e Ihowa, kia puta atu taku tangi ki a koe.

¹(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

²Kaua e huna tou mata ki ahau i te ra e pouri ai ahau; whakatitahatia mai tou taringa ki ahau: hohoro te whakahoki kupu mai ki ahau i te ra e karanga ai ahau.

²skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

³Ka memeha hoki oku ra ano he paoa: ka kaia oku wheua ano he motumotu.

³Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

⁴Kua pakia toku ngakau, kua memenge, ano he tarutaru; i wareware ai ahau ki te kai i taku taro.

⁴mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

⁵Piri tonu oku iwi ki toku kiri i toku reo aue.

⁵Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

⁶He rite ahau ki te matuku i te koraha, ki te koukou i te wahi mokemoke.

⁶jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

⁷Mataara tonu ahau; toku rite kei te pihoihoi mokemoke i runga i te tuanui.

⁷om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

⁸E tawai ana oku hoariri ki ahau i te ra roa; ko te hunga e porangirangi ana mai ki ahau, ko ahau ta ratou oati.

⁸mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

⁹Kainga ana e ahau te pungarehu ano he taro: whakananua iho toku wai inu ki te roimata.

⁹Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

¹⁰I tou riri hoki, i tou weriweri; nau hoki ahau i hapai ake, a taia atu ano ahau e koe.

¹⁰over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

¹¹He rite oku ra ki te atarangi e whakawairua kau ana: a kua memenge ahau ano he tarutaru.

¹¹mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

¹²¶ Ko koe ia, e Ihowa, ka mau tonu ake ake, ka maharatia ano koe e nga whakatupuranga katoa.

¹²Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

¹³Tera koe e whakatika, e aroha ki a Hiona; kua taka mai hoki te wa, ae ra, te tino wa, hei atawhainga i a ia.

¹³du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

¹⁴E manakohia ana hoki e au pononga ona kohatu, e awangawanga ana ki tona puehu.

¹⁴thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

¹⁵Penei ka wehingia te ingoa o Ihowa e nga tauiwi, tou kororia hoki e nga kingi katoa o te whenua.

¹⁵Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

¹⁶Na Ihowa hoki i hanga a Hiona, kua kitea ia i tona kororia.

¹⁶thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

¹⁷Kua tahuri ia ki te inoi a te rawakore: kihai i whakahawea ki ta ratou inoi.

¹⁷han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

¹⁸Ka tuhituhia tenei mo to muri whakatupuranga: a ka whakamoemiti ki a Ihowa te iwi meake hanga.

¹⁸For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

¹⁹Mona i titiro iho i te tiketike o tona wahi tapu: i titiro iho a Ihowa i te rangi ki te whenua;

¹⁹thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

²⁰Ki te whakarongo ki te aue a te herehere, ki te wewete i te hunga kua motuhia mo te mate;

²⁰for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

²¹Kia whakapuakina ai te ingo o Ihowa i Hiona, me te whakamoemiti ki a ia i Hiruharama;

²¹at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

²²I te huihuinga o nga iwi, o nga kingitanga, ki te mahi ki a Ihowa.

²²når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

²³¶ Whakangoikoretia iho e ia toku kaha i te ara: kua torutoru i a ia oku ra.

²³Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

²⁴I mea ahau, E toku Atua, kaua ahau e tangohia i waenganui o oku ra: kei nga whakatupuranga katoa ou tau.

²⁴Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

²⁵Nonamata te whenua i whakaturia ai e koe, a he mahi nga rangi na ou ringa.

²⁵Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

²⁶Ko era e hemo atu, ko koe ia e mau tonu: ae ra, ka tawhitotia katoatia me he weweru; ka whakaputaia ketia ratou e koe ano he kakahu, a ka whakaputaia ketia.

²⁶de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

²⁷Ko koe ia, ko koe tonu, kahore hoki he mutunga o ou tau.

²⁷som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

²⁸Ka whai nohoanga nga tama a au pononga, ka pumau o ratou uri ki tou aroaro.

²⁸Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.