¹¶ Ki te tino kaiwhakatangi. He himene na Rawiri. E te Atua, e whakamoemiti nei ahau, kei wahangu koe:

¹(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

²Kua puaki hoki te mangai o te tangata kino me te mangai o te tangata tinihanga, ki te he moku: he teka o ratou arero, e korero nei moku.

²Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

³I karapotia hoki ahau e ratou ki nga kupu mauahara, a i whawhai takekore ki ahau.

³med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

⁴Mo toku aroha he riri ta ratou whakautu: ko ahau ia, he inoi taku.

⁴til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

⁵E homai ana e ratou ki ahau he kino mo te pai, he mauahara mo toku aroha.

⁵de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

⁶¶ Meinga he tangata kino hei rangatira mona; kia tu he hoariri ki tona ringa matau.

⁶Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

⁷Kia tau te he ki a ia, ina whakawakia: kia waiho ano tana inoi hei hara.

⁷lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

⁸Kia torutoru ona ra; kia riro tana mahi tirotiro i tetahi atu.

⁸hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

⁹Kia pania ana tamariki, kia pouarutia hoki tana wahine.

⁹hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

¹⁰Kia kopikopiko noa ana tamariki, pinono ai: kia rapu kai hoki ma ratou i o ratou wahi mokemoke.

¹⁰hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

¹¹Kia haoa e te kaituku moni ana mea katoa; kia pahuatia hoki e nga tangata iwi ke ana mauiuitanga.

¹¹Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

¹²Kaua tetahi hei hoatu noa i te aroha ki a ia: kaua hoki tetahi hei atawhai i ana pani.

¹²ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

¹³Kia hatepea putia ona uri: a i to muri whakatupuranga kia horoia rawatia atu o ratou ingoa.

¹³hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

¹⁴Kia maharatia e Ihowa te kino o ona matua: kei murua hoki te hara o tona whaea.

¹⁴lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

¹⁵Kia mau tonu ki te aroaro o Ihowa: kia hatepea atu ai e ia te maharatanga ki a ratou i runga i te whenua.

¹⁵altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

¹⁶Mona kihai i mahara ki te mahi tohu: heoi tukino ana ia i te ware, i te rawakore, i te hunga ngakau maru, kia patua ai ratou.

¹⁶fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

¹⁷Ae ra, i pai ia ki te kanga, a kua tae mai ki a ia: kihai ia i aro ki te manaaki, heoi kua mamao tera i a ia.

¹⁷han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

¹⁸I kakahu ia i te kanga ki a ia, ano ko tona kakahu: na kua tae tera ki roto ki a ia ano he wai, me he hinu hoki ki roto ki ona wheua.

¹⁸Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

¹⁹Waiho ki a ia hei kakahu hipoki mona, hei whitiki hoki e whitikiria tonutia ai ia.

¹⁹den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

²⁰Na hei utu tena ma Ihowa ki oku hoariri, ki te hunga hoki e korero kino nei ki toku wairua.

²⁰Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

²¹¶ Kia puta tau mahi moku, e te Atua, e te Ariki, he whakaaro ki tou ingoa: na te mea he pai tau mahi tohu, whakaorangia ahau,

²¹Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

²²He ware hoki ahau, he rawakore, kua mamae hoki toku ngakau i roto i ahau.

²²Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

²³Ka riro ahau me te atarangi e whakawairua kau ana: e peipeia ana ahau me he mawhitiwhiti.

²³som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

²⁴Hurorirori kau oku turi i te nohopuku; a e kohia ana te ngako o oku kikokiko.

²⁴af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

²⁵Kua waiho ahau hei tawainga ma ratou: ka kite ratou i ahau, ka ruru o ratou matenga.

²⁵til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

²⁶Awhinatia ahau, e Ihowa, e toku Atua: kia rite ki tou aroha tau whakaora i ahau.

²⁶Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

²⁷Kia matau ai ratou ko tou ringa itene: a nau tenei, e Ihowa, i mea.

²⁷så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

²⁸Ma ratou e kanga, mau ia e manaaki: kia whakama ratou ina whakatika; ko tau pononga ia kia hari.

²⁸Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

²⁹Kia whakakakahuria oku hoariri ki te whakama, a ko to ratou numinumi hei koroka hipoki mo ratou.

²⁹lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

³⁰Ka tino whakawhetai toku mangai ki a Ihowa, ae ra, ka whakamoemiti ahau ki a ia i waenganui o te mano.

³⁰Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

³¹E tu hoki ia ki te ringa matau o te rawakore, hei whakaora i a ia i te hunga e whakahe ana i tona wairua.

³¹thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.