¹¶ Ki te tino kaiwhakatangi. Airete Hahara. He himene na Rawiri. E toku Atua, e toku Atua, he aha koe i whakarere ai i ahau? he aha koe i matara atu ai ki te whakaora i ahau i nga kupu hoki o taku hamama?

¹(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

²E toku Atua, e karanga nei ahau i te awatea, heoi kahore koe e rongo, i te po ano kahore ahau e wahangu.

²Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

³Otiia he tapu koe, kei nga whakamoemiti a Iharaira tou nohoanga.

³Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

⁴I whakawhirinaki o matou matua ki a koe, i whakawhirinaki, a whakaorangia ana e koe.

⁴På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

⁵I karanga ratou ki a koe, a kua ora; i whakawhirinaki ki a koe, a kihai i whakama.

⁵de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

⁶Ko ahau ia he toke, ehara i te tangata: e tawaia ana e te tangata, e whakahaweatia ana e te iwi.

⁶Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

⁷Kataina iho ahau e te hunga katoa e kite ana i ahau, ko ana o ratou ngutu, ruru ana o ratou matenga, e ki mai ana,

⁷alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

⁸Tukua atu koe ki a Ihowa, mana ia e whakaora: mana ia e whakaora, e pai ana hoki ia ki a ia.

⁸"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

⁹Nau ia ahau i whakawhanau mai i roto i te kopu, i mea hoki kia tumanako, i ahau i nga u o toku whaea.

⁹Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

¹⁰He mea whakarere atu ahau ki runga ki a koe no te kopu mai; ko koe toku Atua no te kopu mai ano o toku whaea.

¹⁰på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

¹¹¶ Kei mamao atu i ahau, e tata ana hoki te he, kahore hoki he kaiawhina.

¹¹Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

¹²He tini nga puru e karapoti nei i ahau: e whakapaea ana ahau e nga mea kaha o Pahana.

¹²Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

¹³E hamama ana o ratou mangai ki ahau, ano he raiona e haehae ana, e hamama ana.

¹³spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

¹⁴Kua ringihia ahau, ano he wai, kua takoki katoa oku iwi; me te ware pi toku ngakau, e rewa ana i waenganui i oku whekau.

¹⁴Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

¹⁵Kua maroke toku kaha, ano he maramara rihi, piri tonu toku arero ki oku kauae; kua whakatakotoria ano ahau e koe ki te puehu o te mate.

¹⁵min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

¹⁶Kua karapotia nei hoki ahau e te kirehe, kua muia e te whakaminenga o nga tangata hara: kua pokaia e ratou oku ringa me oku waewae.

¹⁶Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

¹⁷E taea e ahau te tatau oku iwi katoa: e titiro mai ana ratou, e matakitaki ana ki ahau.

¹⁷jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

¹⁸E wehewehea ana oku kakahu mo ratou, e maka rota ana mo toku weruweru.

¹⁸Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

¹⁹Kaua ra ia koe e matara atu, e Ihowa; e toku kaha, hohoro mai hei awhina moku.

¹⁹Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

²⁰Whakaorangia toku wairua i te hoari, taku hoki e matenui nei i te kuri.

²⁰Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

²¹Whakaorangia ahau i te mangai o te raiona: ae, i nga haona o nga kau maka kua whakahokia mai e koe he kupu ki ahau.

²¹Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

²²¶ Ka korerotia e ahau tou ingoa ki oku teina, ka whakamoemititia koe e ahau i waenganui i te whakaminenga.

²²Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

²³E te hunga e wehi ana ki a Ihowa, whakamoemiti ki a ia; whakakororiatia ia, e te uri katoa o Hakopa, kia wehi hoki ki a ia, e te uri katoa o Iharaira.

²³"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

²⁴Kihai hoki ia i whakahawea, kihai i whakarihariha ki te aue o te ngakau mamae; kihai ano i huna i tona mata ki a ia, engari i tana karangatanga ki a ia i whakarongo ia.

²⁴Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

²⁵Ko koe taku e whakamoemiti ai i waenganui o te whakaminenga nui, ka whakamana e ahau aku kupu taurangi ki te aroaro o te hunga e wehi ana ki a ia.

²⁵Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

²⁶Ka kai te hunga mahaki, a ka makona: ka whakamoemiti ki a Ihowa te hunga e rapu ana ki a ia; kia ora tonu o koutou ngakau, ake, ake.

²⁶de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

²⁷E mahara nga pito katoa o te whenua, a ka tahuri ki a Ihowa: ka koropiko ano nga hapu katoa o nga iwi ki tou aroaro.

²⁷Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

²⁸No Ihowa hokite rangatiratanga, ko ia ano te kawana i waenganui o nga iwi.

²⁸thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

²⁹Ka kai, a ka koropiko nga tangata tetere katoa o te whenua: ka tuohu ki tona aroaro te hunga katoa e heke ana ki te puehu; tae no ki te tangata kahore e ora i a ia tona wairua.

²⁹De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

³⁰Tera e mahi tetahi uri ki a ia; ka waiho ki te Ariki hei whakatupuranga.

³⁰Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

³¹E haere mai ratou, e kauwhau i tona tika ki te iwi e whanau a mua, he meatanga tenei nana.

³¹de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.