¹Da Samuel blev gammel, satte han sine sønner til dommere over Israel.

¹Kad je Samuel ostario, postavio je svoje sinove za suce u Izraelu.

²Hans førstefødte sønn hette Joel og hans annen sønn Abia; de dømte i Be'erseba.

²Njegov prvorođenac zvao se Joel, a drugi sin Abija; oni su bili suci u Beer Šebi.

³Men hans sønner vandret ikke på hans veier, men søkte bare egen vinning og tok imot gaver og bøide retten.

³Ali sinovi nisu išli stopama očevim: gledali su na svoj dobitak, primali mito i izvrtali pravicu.

⁴Da samlet alle Israels eldste sig og kom til Samuel i Rama.

⁴Tada se skupiše sve starješine izraelske i dođoše k Samuelu u Ramu.

⁵Og de sa til ham: Nu er du blitt gammel, og dine sønner vandrer ikke på dine veier; så sett nu en konge over oss til å dømme oss, som alle folkene har!

⁵I rekoše mu: "Eto, ti si ostario, a tvoji sinovi ne idu tvojim stopama. Postavi nam, dakle, kralja da nam vlada, kao što je to kod svih naroda."

⁶Men det ord gjorde Samuel ondt, da de sa: Gi oss en konge til å dømme oss! Og Samuel bad til Herren.

⁶Ali Samuelu nije bilo drago što su rekli: "Daj nam kralja da nam vlada!" Zato se Samuel pomoli Jahvi.

⁷Da sa Herren til Samuel: Lyd folket i alt hvad de sier til dig! For det er ikke dig de har forkastet, men det er mig de har forkastet, så jeg ikke skal være konge over dem.

⁷A Jahve reče Samuelu: "Poslušaj glas naroda u svemu što od tebe traži, jer nisu odbacili tebe, nego su odbacili mene, ne želeći da ja kraljujem nad njima.

⁸Som de alltid har gjort fra den dag jeg førte dem op fra Egypten, til den dag idag, idet de forlot mig og tjente andre guder, således gjør de nu også mot dig.

⁸Sve što su činili meni od onoga dana kad sam ih izveo iz Egipta pa do današnjega dana - ostavili su mene i služili tuđim bogovima - tako oni čine i tebi.

⁹Men lyd nu deres ord! Du må bare alvorlig vidne for dem og foreholde dem hvorledes han vil bære sig at den konge som kommer til å råde over dem.

⁹Sada, dakle, poslušaj njihov zahtjev, ali ih svečano opomeni i pouči o pravima kralja koji će vladati nad njima."

¹⁰Så sa Samuel alle Herrens ord til folket som krevde en konge av ham.

¹⁰Samuel ponovi sve Jahvine riječi narodu koji je od njega tražio kralja.

¹¹Han sa: Således vil han bære sig at den konge som kommer til å råde over eder: Eders sønner vil han ta og sette dem til å stelle med sin vogn og sine hester, og de skal løpe foran hans vogn,

¹¹I reče: "Ovo će biti pravo kralja koji će kraljevati nad vama: uzimat će vaše sinove da mu služe kod bojnih kola i kod konja i oni će trčati pred njegovim bojnim kolima.

¹²Og han vil sette dem til høvdinger over tusen og høvdinger over femti og til å pløie hans akrer og høste hans avling og til å gjøre hans krigsredskaper og hans kjøretøi.

¹²Postavljat će ih za tisućnike i pedesetnike; orat će oni njegovu zemlju, žeti njegovu žetvu, izrađivati mu bojno oružje i opremu za njegova bojna kola.

¹³Eders døtre vil han ta og sette til å lage salver og til å koke og bake for ham.

¹³Uzimat će kralj vaše kćeri da mu priređuju mirisne pomasti, da mu kuhaju i peku.

¹⁴Eders beste jorder og vingårder og oljehaver vil han ta og gi sine tjenere.

¹⁴Uzimat će najbolja vaša polja, vaše vinograde i vaše maslinike i poklanjat će ih svojim dvoranima.

¹⁵Og av eders akrer og eders vingårder vil han ta tiende og gi sine hoffmenn og sine tjenere.

¹⁵Uzimat će desetinu od vaših usjeva i vaših vinograda i davat će je svojim dvoranima i svojim službenicima.

¹⁶Eders træler og eders trælkvinner og eders beste unge menn og eders asener vil han ta og bruke til sitt arbeid.

¹⁶Uzimat će vaše sluge i vaše sluškinje, vaše najljepše volove i magarce i upotrebljavat će ih za svoj posao.

¹⁷Av eders småfe vil han ta tiende, og I selv skal være hans træler.

¹⁷Uzimat će desetinu od vaše sitne stoke, a vi sami postat ćete mu robovi.

¹⁸Da skal I en dag rope til Herren for den konges skyld som I har kåret eder; men den dag skal Herren ikke svare eder.

¹⁸I kad jednoga dana budete vapili za pomoć zbog kralja koga ste sami izabrali, Jahve vas neće uslišati u onaj dan!"

¹⁹Men folket vilde ikke høre på Samuel, de sa: Nei, vi vil ha en konge over oss.

¹⁹Narod nije htio poslušati Samuelova glasa nego reče: "Ne! Hoćemo da kralj vlada nad nama!

²⁰Vi vil være som alle de andre folk; vår konge skal dømme oss, og han skal dra ut foran oss og føre våre kriger.

²⁰Tako ćemo i mi biti kao svi narodi: sudit će nam naš kralj, bit će nam vođa i vodit će naše ratove."

²¹Da Samuel hadde hørt alle folkets ord, bar han dem frem for Herren.

²¹Kad je Samuel čuo što narod govori, kaza sve Jahvi.

²²Og Herren sa til Samuel: Lyd deres ord og sett en konge over dem! Så sa Samuel til Israels menn: Gå hjem hver til sin by!

²²A Jahve reče Samuelu: "Poslušaj njihovu želju i postavi im kralja!" Tada Samuel reče Izraelcima: "Vratite se svaki u svoj grad!"