¹Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,

¹Neki pak čovjek po imenu Ananija, zajedno sa svojom ženom Safirom proda imanje

²og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.

²pa u dogovoru sa ženom odvoji nešto od utrška, a samo jedan dio donese i postavi pred noge apostolima.

³Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?

³Petar mu reče: "Ananija, zašto ti Sotona ispuni srce te si slagao Duhu Svetomu i odvojio od utrška imanja?

⁴Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.

⁴Da je ostalo neprodano, ne bi li tvoje ostalo; i jednoć prodano, nije li u tvojoj vlasti? Zašto si se na takvo što odlučio? Nisi slagao ljudima, nego Bogu!"

⁵Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;

⁵Kako Ananija ču te riječi, sruši se i izdahnu. I silan strah spopade sve koji su to čuli.

⁶og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.

⁶Nato ustanu mladići, poviju ga, iznesu i pokopaju.

⁷Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.

⁷Nakon otprilike tri sata uđe njegova žena ne znajući što se dogodilo.

⁸Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.

⁸Petar joj reče: "Reci mi, jeste li za toliko dali imanje?" Ona odgovori: "Da, za toliko."

⁹Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.

⁹A Petar će joj: "Što vam bi da se složiste iskušati Duha Gospodnjega? Eto na vratima nogu onih koji ti pokopaše muža! I tebe će iznijeti!"

¹⁰Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.

¹⁰Ona se umah sruši do njegovih nogu i izdahnu. Oni mladići uđu, nađu je mrtvu, iznesu je i pokopaju uz muža.

¹¹Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.

¹¹I silan strah spopade cijelu Crkvu i sve koji su to čuli.

¹²Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.

¹²Po rukama se apostolskim događala mnoga znamenja i čudesa u narodu. Svi su se jednodušno okupljali u Trijemu Salomonovu.

¹³Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;

¹³Nitko se drugi nije usuđivao pridružiti im se, ali ih je narod veličao.

¹⁴og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,

¹⁴I sve se više povećavalo mnoštvo muževa i žena što vjerovahu Gospodinu

¹⁵så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.

¹⁵tako da su na trgove iznosili bolesnike i postavljali ih na ležaljkama i posteljama ne bi li, kad Petar bude prolazio, bar sjena njegova osjenila kojega od njih.

¹⁶Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.

¹⁶A slijegalo bi se i mnoštvo iz gradova oko Jeruzalema: donosili bi bolesnike i opsjednute od nečistih duhova, i svi bi ozdravljali.

¹⁷Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet

¹⁷Onda se podiže veliki svećenik i sve njegove pristaše - sljedba saducejska.

¹⁸og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.

¹⁸Puni zavisti, pohvataju apostole i strpaju ih u javnu tamnicu.

¹⁹Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:

¹⁹Ali anđeo Gospodnji noću otvori vrata tamnice, izvede ih i reče:

²⁰Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!

²⁰"Pođite i postojano u Hramu navješćujte narodu sve riječi Života ovoga."

²¹Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.

²¹Poslušni, u praskozorje su ušli u Hram te naučavali. Uto stiže veliki svećenik i njegove pristaše, sazovu Vijeće i sve starješinstvo sinova Izraelovih pa pošalju u zatvor da ih dovedu.

²²Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:

²²Kad stražari stigoše onamo, ne nađoše ih u tamnici pa se vrate i jave:

²³Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.

²³"Zatvor smo našli sa svom pomnjom zatvoren i čuvare na straži pred vratima, ali kad smo otvorili, nikoga unutra ne nađosmo."

²⁴Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.

²⁴Kad su hramski zapovjednik i veliki svećenici čuli te riječi, u nedoumici su se pitali što bi to moglo biti.

²⁵Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.

²⁵Nato netko pristigne i dojavi im: "Eno, ljudi koje baciste u tamnicu, u Hramu stoje i uče narod."

²⁶Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.

²⁶Tada zapovjednik sa stražarima ode te ih dovede - ne na silu jer se bojahu da ih narod ne kamenuje.

²⁷Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:

²⁷Dovedoše ih i privedoše pred Vijeće. Veliki ih svećenik zapita:

²⁸Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!

²⁸"Nismo li vam strogo zabranili učiti u to Ime? A vi ste eto napunili Jeruzalem svojim naukom i hoćete na nas navući krv toga čovjeka."

²⁹Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.

²⁹Petar i apostoli odvrate: "Treba se većma pokoravati Bogu negoli ljudima!

³⁰Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;

³⁰Bog otaca naših uskrisi Isusa kojega vi smakoste objesivši ga na drvo.

³¹ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.

³¹Njega Bog desnicom svojom uzvisi za Začetnika i Spasitelja da obraćenjem podari Izraela i oproštenjem grijeha.

³²Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.

³²I mi smo svjedoci tih događaja i Duh Sveti kojega dade Bog onima što mu se pokoravaju."

³³Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.

³³Nato se oni razgnjeviše i htjedoše ih ubiti.

³⁴Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,

³⁴Ali ustade u Vijeću neki farizej imenom Gamaliel, zakonoznanac, kojega je poštovao sav narod. On zapovjedi da ljude načas izvedu

³⁵og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!

³⁵pa će vijećnicima: "Izraelci, dobro promislite što ćete s tim ljudima.

³⁶For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.

³⁶Ta prije nekog vremena podiže se Teuda tvrdeći da je netko, i uza nj prista oko četiri stotine ljudi. Bi smaknut i sve mu se pristaše razbjegoše i netragom ih nesta.

³⁷Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.

³⁷Nakon toga se u dane popisa podiže Juda Galilejac i odvuče narod za sobom. I on propade i sve mu se pristaše raspršiše.

³⁸Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,

³⁸I sad evo kanite se, velim vam, tih ljudi i otpustite ih. Jer ako je taj naum ili to djelo od ljudi, propast će;

³⁹men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!

³⁹ako li je pak od Boga, nećete ga moći uništiti - da se i s Bogom u ratu ne nađete." Poslušaju ga

⁴⁰De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.

⁴⁰pa dozovu apostole, išibaju ih, zapovjede im da ne govore u ime Isusovo pa ih otpuste.

⁴¹Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;

⁴¹Oni pak odu ispred Vijeća radosni što bijahu dostojni podnijeti pogrde za Ime.

⁴²og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.

⁴²I svaki su dan u Hramu i po kućama neprestance učili i navješćivali Krista, Isusa.