¹Så blev himmelen og jorden med hele sin hær fullendt.

¹Tako bude dovršeno nebo i zemlja sa svom svojom vojskom.

²Og Gud fullendte på den syvende dag det verk som han hadde gjort, og han hvilte på den syvende dag fra all den gjerning som han hadde gjort.

²I sedmoga dana Bog dovrši svoje djelo koje učini. I počinu u sedmi dan od svega djela koje učini.

³Og Gud velsignet den syvende dag og helliget den; for på den hvilte han fra all sin gjerning, den som Gud gjorde da han skapte.

³I blagoslovi Bog sedmi dan i posveti, jer u taj dan počinu od svega djela svoga koje učini.

⁴Dette er himmelens og jordens historie, da de blev skapt, den tid da Gud Herren gjorde jord og himmel:

⁴To je postanak neba i zemlje, tako su stvarani. Kad je Jahve, Bog, sazdao nebo i zemlju,

⁵Det var ennu ingen markens busk på jorden, og ingen markens urt var ennu vokset frem; for Gud Herren hadde ikke latt det regne på jorden, og der var intet menneske til å dyrke jorden.

⁵još nije bilo nikakva poljskoga grmlja po zemlji, još ne bijaše niklo nikakvo poljsko bilje, jer Jahve, Bog, još ne pusti dažda na zemlju i nije bilo čovjeka da zemlju obrađuje.

⁶Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.

⁶Ipak, voda je izvirala iz zemlje i natapala svu površinu zemaljsku.

⁷Og Gud Herren dannet mennesket av jordens muld og blåste livets ånde i hans nese; og mennesket blev til en levende sjel.

⁷Jahve, Bog, napravi čovjeka od praha zemaljskog i u nosnice mu udahne dah života. Tako postane čovjek živa duša.

⁸Og Gud Herren plantet en have i Eden, i Østen, og der satte han mennesket som han hadde dannet.

⁸I Jahve, Bog, zasadi vrt na istoku, u Edenu, i u nj smjesti čovjeka koga je napravio.

⁹Og Gud Herren lot trær av alle slag vokse op av jorden, prektige å se til og gode å ete av, og midt i haven livsens tre og treet til kunnskap om godt og ondt.

⁹Tada Jahve, Bog, učini te iz zemlje nikoše svakovrsna stabla - pogledu zamamljiva a dobra za hranu - i stablo života, nasred vrta, i stablo spoznaje dobra i zla.

¹⁰Og det gikk en elv ut fra Eden og vannet haven; og siden delte den sig i fire strømmer.

¹⁰Rijeka je izvirala iz Edena da bi natapala vrt; odatle se granala u četiri kraka.

¹¹Den første heter Pison; det er den som løper omkring hele landet Havila, der hvor det er gull.

¹¹Prvom je ime Pišon, a optječe svom zemljom havilskom, u kojoj ima zlata.

¹²Og gullet i dette land er godt; der er bdellium* og onyks-stenen. / {* et slags velluktende gummi.}

¹²Zlato je te zemlje dobro, a ima ondje i bdelija i oniksa.

¹³Den annen elv heter Gihon; det er den som løper omkring hele landet Kus.

¹³Drugoj je rijeci ime Gihon, a optječe svu zemlju Kuš.

¹⁴Den tredje elv heter Hiddekel; det er den som går østenfor Assur. Og den fjerde elv er Frat.

¹⁴Treća je rijeka Tigris, a teče na istok od Ašura; četvrta je Eufrat.

¹⁵Og Gud Herren tok mennesket og satte ham i Edens have til å dyrke og vokte den.

¹⁵Jahve, Bog, uzme čovjeka i postavi ga u edenski vrt da ga obrađuje i čuva.

¹⁶Og Gud Herren bød mennesket: Du må fritt ete av alle trær i haven;

¹⁶Jahve, Bog, zapovjedi čovjeku: "Sa svakoga stabla u vrtu slobodno jedi,

¹⁷men treet til kunnskap om godt og ondt, det må du ikke ete av; for på den dag du eter av det, skal du visselig dø.

¹⁷ali sa stabla spoznaje dobra i zla da nisi jeo! U onaj dan u koji s njega okusiš, zacijelo ćeš umrijeti!"

¹⁸Og Gud Herren sa: Det er ikke godt at mennesket er alene; jeg vil gjøre ham en medhjelp som er hans like.

¹⁸I reče Jahve, Bog: "Nije dobro da čovjek bude sam: načinit ću mu pomoć kao što je on."

¹⁹Og Gud Herren hadde dannet av jorden alle dyr på marken og alle fugler under himmelen, og han ledet dem til mennesket for å se hvad han vilde kalle dem; og som mennesket kalte hver levende skapning, så skulde den hete.

¹⁹Tada Jahve, Bog, načini od zemlje sve životinje u polju i sve ptice u zraku i predvede ih čovjeku da vidi kako će koju nazvati, pa kako koje stvorenje čovjek prozove, da mu tako bude ime.

²⁰Så gav mennesket navn til alt feet og fuglene under himmelen og alle ville dyr; men for et menneske fant han ingen medhjelp som var hans like.

²⁰Čovjek nadjene imena svoj stoci, svim pticama u zraku i životinjama u polju. No čovjeku se ne nađe pomoć kao što je on.

²¹Da lot Gud Herren en dyp søvn falle på mennesket, og mens han sov, tok han et av hans ribben og fylte igjen med kjøtt.

²¹Tada Jahve, Bog, pusti tvrd san na čovjeka te on zaspa, pa mu izvadi jedno rebro, a mjesto zatvori mesom.

²²Og Gud Herren bygget av det ribben han hadde tatt av mennesket, en kvinne og ledet henne til mennesket.

²²Od rebra što ga je uzeo čovjeku napravi Jahve, Bog, ženu pa je dovede čovjeku.

²³Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kjøtt av mitt kjøtt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.

²³Nato čovjek reče: "Gle, evo kosti od mojih kostiju, mesa od mesa mojega! Ženom neka se zove, od čovjeka kad je uzeta!"

²⁴Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og bli hos sin hustru, og de skal være ett kjød.

²⁴Stoga će čovjek ostaviti oca i majku da prione uza svoju ženu i bit će njih dvoje jedno tijelo.

²⁵Og de var nakne både Adam og hans hustru, men bluedes ikke.

²⁵A bijahu oboje goli - čovjek i njegova žena - ali ne osjećahu stida.