¹Og Herren så til Sara som han hadde sagt, og Herren gjorde med Sara som han hadde lovt.

¹Jahve se sjeti Sare kako je rekao i učini joj kako je obećao:

²Sara blev fruktsommelig og fødte Abraham en sønn i hans alderdom på den fastsatte tid som Gud hadde talt til ham om.

²Sara zače i rodi Abrahamu sina u njegovoj starosti - u vrijeme koje je Bog označio.

³Og Abraham kalte den sønn han hadde fått, den som Sara hadde født ham, Isak.

³Abraham nadjene ime Izak svome sinu što mu ga Sara rodi.

⁴Og Abraham omskar Isak, sin sønn, da han var åtte dager gammel, således som Gud hadde befalt ham.

⁴I poslije osam dana obreza Abraham svoga sina Izaka, kako mu je Bog naredio.

⁵Abraham var hundre år gammel da han fikk sin sønn Isak.

⁵Abrahamu bijaše stotinu godina kad mu se rodio sin Izak.

⁶Da sa Sara: Gud har gjort det så at jeg må le; alle som hører dette, vil le av mig.

⁶Sara reče: "Dade mi Bog da se nasmijem, i tko god to čuje nasmijat će mi se."

⁷Og hun sa: Hvem skulde vel ha sagt til Abraham at Sara gir barn å die? Og nu har jeg født ham en sønn i hans alderdom.

⁷Još doda: "Tko bi ikad rekao Abrahamu: djecu će ti Sara dojiti! Ipak sina mu rodih u starosti".

⁸Og gutten vokste op og blev avvent; og Abraham gjorde et stort gjestebud den dag Isak blev avvent.

⁸Dijete je raslo i bilo od sise odbijeno. A u dan u koji Izak bijaše od sise odbijen Abraham priredi veliku gozbu.

⁹Og Sara så at egypterkvinnen Hagars sønn, som hun hadde født Abraham, spottet,

⁹Jednom opazi Sara gdje se sin koga je Egipćanka Hagara Abrahamu rodila igra s njezinim sinom Izakom,

¹⁰og hun sa til Abraham: Driv ut denne trælkvinne og hennes sønn! For denne trælkvinnes sønn skal ikke arve med min sønn, med Isak.

¹⁰pa reče Abrahamu: "Otjeraj tu sluškinju i njezina sina, jer sin sluškinje ne smije biti baštinik s mojim sinom - s Izakom!"

¹¹Dette gjorde Abraham meget ondt for hans sønns skyld.

¹¹To je Abrahamu bilo nemilo, jer je i Jišmael bio njegov sin.

¹²Men Gud sa til Abraham: La det ikke gjøre dig ondt for guttens og for din trælkvinnes skyld! Lyd Sara i alt det hun sier til dig! For i Isak skal det nevnes dig en ætt.

¹²Ali Bog reče Abrahamu: "Nemoj se uznemirivati zbog dječaka i zbog svoje sluškinje; sve što ti kaže Sara poslušaj, jer će Izakovo potomstvo tebi ovjekovječiti ime.

¹³Men også trælkvinnens sønn vil jeg gjøre til et folk, fordi han er din sønn.

¹³I od sina tvoje sluškinje podići ću velik narod, jer je tvoj potomak."

¹⁴Da stod Abraham tidlig op om morgenen og tok brød og en skinnsekk med vann og gav Hagar og la det på hennes skulder; han gav henne også gutten med og lot henne fare. Og hun gikk avsted og for vill i Be'erseba-ørkenen.

¹⁴Rano ujutro Abraham uze kruha i mješinicu vode pa dade Hagari; stavi to na njezina ramena, zajedno s dječakom, te je otpusti. Vrludala je amo-tamo po pustinji Beer Šebe.

¹⁵Da det var forbi med vannet i sekken, kastet hun gutten fra sig under en busk

¹⁵Potrošivši vodu iz mješinice, ostavi dijete pod jednim grmom,

¹⁶og gikk bort og satte sig et stykke ifra, sa langt som et bueskudd; for hun tenkte: Jeg vil ikke se på at gutten dør. Så satt hun et stykke ifra og brast i gråt.

¹⁶a sama ode i sjede nasuprot, daleko koliko luk može dobaciti. Govorila je u sebi: "Neću da vidim kako dijete umire." Sjedeći tako, udari u jecanje.

¹⁷Men Gud hørte gutten ynke sig, og Guds engel ropte til Hagar fra himmelen og sa til henne: Hvad fattes dig, Hagar? Frykt ikke! For Gud har hørt gutten ynke sig der han ligger.

¹⁷Bog ču plač dječaka te anđeo Božji zovne s neba Hagaru i reče joj: "Što ti je, Hagaro? Ne boj se! Jer je Bog čuo plač dječaka u njegovoj nevolji.

¹⁸Reis dig, løft gutten op og hold ham ved hånden! For jeg vil gjøre ham til et stort folk.

¹⁸Na noge! Digni dječaka i utješi ga, jer od njega ću podići velik narod."

¹⁹Og Gud åpnet hennes øine, så hun så en brønn; da gikk hun dit og fylte sekken med vann og gav gutten å drikke.

¹⁹Tada joj Bog otvori oči pa ona opazi studenac. Ode i napuni vodom mješinicu pa napoji dječaka.

²⁰Og Gud var med gutten; han blev stor og bodde i ørkenen, og da han vokste til, blev han bueskytter.

²⁰Bog je bio s dječakom te je rastao i odrastao. Živio je u pustinji te postao vješt u strijeljanju iz luka.

²¹Han bosatte sig i ørkenen Paran, og hans mor tok en hustru til ham fra Egypten.

²¹Dom mu bijaše u pustinji Paranu; a njegova mu majka dobavi ženu iz zemlje egipatske.

²²Ved denne tid kom Abimelek og Pikol, hans hærfører, og sa til Abraham: Gud er med dig i alt det du gjør.

²²U to vrijeme Abimelek - koga je pratio Fikol, zapovjednik njegove vojske - reče Abrahamu: "Bog je s tobom u svemu što radiš.

²³Så tilsverg mig nu her ved Gud at du ikke vil fare med svik mot mig og mine barn og min ætt! Likesom jeg har vist godhet mot dig, så skal du gjøre det samme mot mig og mot det land du bor i som fremmed.

²³Stoga mi se ovdje i sada zakuni Bogom da nećeš varati ni mene ni moju rodbinu i prijatelje nego da ćeš se prema meni i prema zemlji u kojoj sad boraviš ponašati pošteno, kao što sam se ja prema tebi ponio."

²⁴Da sa Abraham: Ja, det skal jeg tilsverge dig.

²⁴"Kunem se", odgovori Abraham.

²⁵Men Abraham gikk i rette med Abimelek for en brønn som Abimeleks tjenere hadde tatt med vold.

²⁵Onda Abraham prekori Abimeleka zbog zdenca vode što su ga Abimelekove sluge bile prisvojile.

²⁶Da sa Abimelek: Jeg vet ikke hvem som har gjort dette; hverken har du sagt mig det, eller har jeg hørt det før idag.

²⁶A Abimelek reče: "Ne znam tko je to učinio; ni ti me nisi o tome obavijestio, niti sam ja o tome čuo, osim danas."

²⁷Da tok Abraham småfe og storfe og gav Abimelek, og de gjorde en pakt med hverandre.

²⁷Abraham uzme ovaca i goveda pa ih dade Abimeleku te njih dvojica sklope savez.

²⁸Og Abraham stilte syv får av småfeet for sig selv.

²⁸Potom Abraham razluči napose sedam janjaca od stada.

²⁹Da sa Abimelek til Abraham Hvad skal disse syv får her som du har stilt for sig selv?

²⁹Nato Abimelek zapita Abrahama: "Što znači ovih sedam janjaca koje si na stranu stavio?"

³⁰Han svarte: Disse syv får skal du ta imot av mig; det skal være til et vidnesbyrd for mig at jeg har gravd denne brønn.

³⁰A on odgovori: "Primi ovih sedam janjaca iz moje ruke da mi bude dokazom da sam ja iskopao ovaj zdenac."

³¹Derfor kalte de dette sted Be'erseba*; for der gjorde de begge sin ed. / {* Edsbrønnen.}

³¹Zato se ono mjesto nazvalo Beer Šeba; jer se njih dvojica ondje zakleše.

³²Så gjorde de da en pakt i Be'erseba; og Abimelek og Pikol, hans hærfører, brøt op og vendte tilbake til filistrenes land.

³²Pošto su sklopili savez kod Beer Šebe, Abimelek i zapovjednik njegove vojske Fikol odu i vrate se u zemlju Filistejaca.

³³Og Abraham plantet en tamarisk i Be'erseba, og der påkalte han Herrens, den evige Guds navn.

³³Abraham zasadi kod Beer Šebe tamarisku i ondje zazove ime Jahve - Boga Vječnoga.

³⁴Og Abraham bodde som fremmed i filistrenes land en lang tid.

³⁴Dugo je vremena Abraham proveo u zemlji filistejskoj kao pridošlica.