¹Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes søster Marta bodde i.

¹Bijaše neki bolesnik, Lazar iz Betanije, iz sela Marije i sestre joj Marte.

²Det var Maria som salvet Herren med salve og tørket hans føtter med sitt hår; det var hennes bror Lasarus som var syk.

²Marija bijaše ono pomazala Gospodina pomašću i otrla mu noge svojom kosom. Njezin dakle brat Lazar bijaše bolestan.

³Søstrene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.

³Sestre stoga poručiše Isusu: "Gospodine, evo onaj koga ljubiš, bolestan je."

⁴Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdom er ikke til døden, men til Guds ære, forat Guds Sønn skal bli æret ved den.

⁴Čuvši to, Isus reče: "Ta bolest nije na smrt, nego na slavu Božju, da se po njoj proslavi Sin Božji."

⁵Men Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus.

⁵A Isus ljubljaše Martu i njezinu sestru i Lazara.

⁶Da han nu hørte at han var syk, blev han ennu to dager på det sted hvor han var;

⁶Ipak, kad je čuo za njegovu bolest, ostade još dva dana u onome mjestu gdje se nalazio.

⁷da først sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!

⁷Istom nakon toga reče učenicima: "Pođimo opet u Judeju!"

⁸Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop søkte jødene å stene dig, og du går atter dit?

⁸Kažu mu učenici: "Učitelju, Židovi su sad tražili da te kamenuju, pa da opet ideš onamo?"

⁹Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, støter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;

⁹Odgovori Isus: "Nema li dan dvanaest sati? Hodi li tko danju, ne spotiče se jer vidi svjetlost ovoga svijeta.

¹⁰men den som vandrer om natten, han støter sig, fordi lyset ikke er i ham.

¹⁰Hodi li tko noću, spotiče se jer nema svjetlosti u njemu."

¹¹Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, vår venn, er sovnet inn; men jeg går for å vekke ham.

¹¹To reče, a onda im dometnu: "Lazar, prijatelj naš, spava, no idem probuditi ga."

¹²Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.

¹²Rekoše mu nato učenici: "Gospodine, ako spava, ozdravit će."

¹³Jesus hadde talt om hans død; men de tenkte at han talte om almindelig søvn.

¹³No Isus to reče o njegovoj smrti, a oni pomisliše da govori o spavanju, o snu.

¹⁴Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er død,

¹⁴Tada im Isus reče posve otvoreno: "Lazar je umro.

¹⁵og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss gå til ham!

¹⁵Ja se radujem što ne bijah ondje, i to poradi vas - da uzvjerujete. Nego pođimo k njemu!"

¹⁶Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss gå med, forat vi kan dø sammen med ham!

¹⁶Nato Toma zvani Blizanac reče suučenicima: "Hajdemo i mi da umremo s njime!"

¹⁷Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.

¹⁷Kad je dakle Isus stigao, nađe da je onaj već četiri dana u grobu.

¹⁸Men Betania lå nær ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,

¹⁸Betanija bijaše blizu Jeruzalema otprilike petnaest stadija.

¹⁹og mange av jødene var kommet til Marta og Maria for å trøste dem i sorgen over deres bror.

¹⁹A mnogo Židova bijaše došlo tješiti Martu i Mariju zbog brata njihova.

²⁰Da nu Marta fikk høre at Jesus kom, gikk hun ham i møte; men Maria satt hjemme i huset.

²⁰Kad Marta doču da Isus dolazi, pođe mu u susret dok je Marija ostala u kući.

²¹Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død;

²¹Marta reče Isusu: "Gospodine, da si bio ovdje, brat moj ne bi umro.

²²men også nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.

²²Ali i sada znam: što god zaišteš od Boga, dat će ti."

²³Jesus sier til henne: Din bror skal opstå.

²³Kaza joj Isus: "Uskrsnut će brat tvoj!"

²⁴Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opstå i opstandelsen på den ytterste dag.

²⁴A Marta mu odgovori: "Znam da će uskrsnuti o uskrsnuću, u posljednji dan."

²⁵Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, om han enn dør, skal han dog leve,

²⁵Reče joj Isus: "Ja sam uskrsnuće i život: tko u mene vjeruje, ako i umre, živjet će.

²⁶og hver den som lever og tror på mig, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?

²⁶I tko god živi i vjeruje u mene, neće umrijeti nikada. Vjeruješ li ovo?"

²⁷Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.

²⁷Odgovori mu: "Da, Gospodine! Ja vjerujem da si ti Krist, Sin Božji, Onaj koji dolazi na svijet!"

²⁸Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet på sin søster Maria og sa: Mesteren er her og kaller på dig.

²⁸Rekavši to ode, zovnu svoju sestru Mariju i reče joj krišom: "Učitelj je ovdje i zove te."

²⁹Da hun hørte det, stod hun hastig op og gikk til ham;

²⁹A ona, čim doču, brzo ustane i pođe k njemu.

³⁰men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var på det sted hvor Marta hadde møtt ham.

³⁰Isus još ne bijaše ušao u selo, nego je dotada bio na mjestu gdje ga je Marta susrela.

³¹Da nu de jøder som var hos henne i huset og trøstet henne, så at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for å gråte der.

³¹Kad Židovi, koji su s Marijom bili u kući i tješili je, vidješe kako je brzo ustala i izišla, pođoše za njom; mišljahu da ide na grob plakati.

³²Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og så ham, falt hun ned for hans føtter og sa til ham: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død.

³²A kad Marija dođe onamo gdje bijaše Isus i kad ga ugleda, baci mu se k nogama govoreći: "Gospodine, da si bio ovjde, brat moj ne bi umro."

³³Da nu Jesus så henne gråte, og så de jøder gråte som var kommet med henne, blev han oprørt i sin ånd og rystet og sa:

³³Kad Isus vidje kako plače ona i Židovi koji je dopratiše, potresen u duhu i uzbuđen

³⁴Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!

³⁴upita: "Kamo ste ga položili?" Odgovoriše mu: "Gospodine, dođi i pogledaj!"

³⁵Jesus gråt.

³⁵I zaplaka Isus.

³⁶Jødene sa da: Se hvor han elsket ham!

³⁶Nato su Židovi govorili: "Gle, kako ga je ljubio!"

³⁷Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har åpnet den blindes øine, også ha gjort at denne ikke var død?

³⁷A neki između njih rekoše: "Zar on, koji je slijepcu otvorio oči, nije mogao učiniti da ovaj ne umre?"

³⁸Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den.

³⁸Isus onda, ponovno potresen, pođe grobu. Bila je to pećina, a na nju navaljen kamen.

³⁹Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.

³⁹Isus zapovjedi: "Odvalite kamen!" Kaže mu pokojnikova sestra Marta: "Gospodine, već zaudara. Ta četvrti je dan."

⁴⁰Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?

⁴⁰Kaže joj Isus: "Nisam li ti rekao: budeš li vjerovala, vidjet ćeš slavu Božju?"

⁴¹De tok da stenen bort. Men Jesus løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har hørt mig.

⁴¹Odvališe dakle kamen. A Isus podiže oči i reče: "Oče, hvala ti što si me uslišao.

⁴²Jeg visste jo at du alltid hører mig, men for folkets skyld som står omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.

⁴²Ja sam znao da me svagda uslišavaš; no rekoh to zbog nazočnog mnoštva: da vjeruju da si me ti poslao."

⁴³Og da han hadde sagt dette, ropte han med høi røst: Lasarus, kom ut!

⁴³Rekavši to povika iza glasa: "Lazare, izlazi!"

⁴⁴Da kom den døde ut, bundet med liksvøp på føtter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: Løs ham og la ham gå!

⁴⁴I mrtvac iziđe, noge mu i ruke bile povezane povojima, a lice omotano ručnikom. Nato Isus reče: "Odriješite ga i pustite neka ide!"

⁴⁵Mange av jødene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da på ham;

⁴⁵Tada mnogi Židovi koji bijahu došli k Mariji, kad vidješe što Isus učini, povjerovaše u nj.

⁴⁶men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.

⁴⁶A neki od njih odu farizejima i pripovjede im što Isus učini.

⁴⁷Yppersteprestene og fariseerne kalte da rådet sammen til møte og sa: Hvad skal vi gjøre? for dette menneske gjør mange tegn.

⁴⁷Stoga glavari svećenički i farizeji sazvaše Vijeće. Govorili su: "Što da radimo? Ovaj čovjek čini mnoga znamenja.

⁴⁸Lar vi ham holde ved således, da vil alle tro på ham, og romerne vil komme og ta både vårt sted og vårt folk.

⁴⁸Ako ga pustimo tako, svi će povjerovati u nj pa će doći Rimljani i oduzeti nam ovo mjesto i narod!"

⁴⁹Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det år, sa til dem:

⁴⁹A jedan od njih - Kajfa, veliki svećenik one godine - reče im: "Vi ništa ne znate.

⁵⁰I forstår ingenting, heller ikke tenker I på at det er til gagn for eder at ett menneske dør for folket og ikke hele folket går til grunne.

⁵⁰I ne mislite kako je za vas bolje da jedan čovjek umre za narod, nego da sav narod propadne!"

⁵¹Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det år, spådde han at Jesus skulde dø for folket,

⁵¹To ne reče sam od sebe, nego kao veliki svećenik one godine prorokova da Isus ima umrijeti za narod;

⁵²og ikke for folket alene, men for også å samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.

⁵²ali ne samo za narod nego i zato da raspršene sinove Božje skupi u jedno.

⁵³Fra den dag av la de råd op om å slå ham ihjel.

⁵³Toga dana dakle odluče da ga ubiju.

⁵⁴Jesus gikk derfor ikke lenger åpenlyst omkring blandt jødene, men drog derfra til landet nær ved ørkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.

⁵⁴Zbog toga se Isus više nije javno kretao među Židovima, nego je odatle otišao u kraj blizu pustinje, u grad koji se zove Efrajim. Tu se zadržavao s učenicima.

⁵⁵Men jødenes påske var nær, og mange drog før påsken fra landet op til Jerusalem for å rense sig.

⁵⁵Bijaše blizu židovska Pasha i mnogi iz toga kraja uziđoše prije Pashe u Jeruzalem da se očiste.

⁵⁶De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til høitiden?

⁵⁶Iskahu dakle Isusa te se stojeći u Hramu zapitkivahu: "Što vam se čini? Zar on ne kani doći na Blagdan?"

⁵⁷Men yppersteprestene og fariseerne hadde påbudt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, så de kunde gripe ham.

⁵⁷A glavari svećenički i farizeji izdadoše naredbu: ako tko sazna gdje je, neka dojavi da ga uhvate.