¹Siden utvalgte Herren også sytti andre og sendte dem ut, to og to, i forveien for sig til hver by og hvert sted hvor han selv skulde komme.

¹Nakon toga odredi Gospodin drugih sedamdesetdvojicu učenika i posla ih po dva pred sobom u svaki grad i u svako mjesto kamo je kanio doći.

²Og han sa til dem: Høsten er stor, men arbeiderne få; bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

²Govorio im je: "Žetva je velika, ali radnika malo. Molite dakle gospodara žetve da radnike pošalje u žetvu svoju.

³Gå avsted! Se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulver.

³Idite! Evo, šaljem vas kao janjce među vukove.

⁴Bær ikke pung, ikke skreppe, ikke sko; gi eder ikke i tale med nogen på veien!

⁴Ne nosite sa sobom ni kese, ni torbe, ni obuće. I nikoga putem ne pozdravljajte.

⁵Men hvor I kommer inn i et hus, der skal I først si: Fred være med dette hus!

⁵U koju god kuću uđete, najprije recite: 'Mir kući ovoj!'

⁶Og er det et fredens barn der, da skal eders fred hvile over ham, men hvis ikke, da skal den vende tilbake over eder.

⁶Bude li tko ondje prijatelj mira, počinut će na njemu mir vaš. Ako li ne, vratit će se na vas.

⁷Men bli der i huset, og et og drikk hvad de byr eder! for arbeideren er sin lønn verd. I skal ikke flytte fra hus til hus.

⁷U toj kući ostanite, jedite i pijte što se kod njih nađe. Ta vrijedan je radnik plaće svoje. Ne prelazite iz kuće u kuću."

⁸Og hvor I kommer inn i en by og de tar imot eder, der skal I ete hvad de setter frem for eder,

⁸"Kad u koji grad uđete pa vas prime, jedite što vam se ponudi

⁹og helbred de syke som er der, og si til dem: Guds rike er kommet nær til eder!

⁹i liječite bolesnike koji su u njemu. I kazujte im: 'Približilo vam se kraljevstvo Božje!'

¹⁰Men hvor I kommer inn i en by og de ikke tar imot eder, der skal I gå ut på dens gater og si:

¹⁰A kad u neki grad uđete pa vas ne prime, iziđite na njegove ulice i recite:

¹¹Endog støvet som er blitt hengende ved våre føtter av eders by, stryker vi av til eder; men dette skal I vite at Guds rike er kommet nær!

¹¹'I prašinu vašega grada, koja nam se nogu uhvatila, stresamo vam sa sebe! Ipak znajte ovo: Približilo se kraljevstvo Božje!'

¹²Jeg sier eder at det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag enn den by.

¹²Kažem vam: Sodomcima će u onaj dan biti lakše negoli tomu gradu."

¹³Ve dig, Korasin! ve dig, Betsaida! for dersom de kraftige gjerninger som er gjort i eder, var gjort i Tyrus og Sidon, da hadde de for lenge siden omvendt sig og sittet i sekk og aske.

¹³"Jao tebi, Korozaine! Jao tebi, Betsaido! Da su se u Tiru i Sidonu zbila čudesa koja su se dogodila u vama, odavna bi već, sjedeć u kostrijeti i pepelu, činili pokoru.

¹⁴Dog, det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere i dommen enn eder.

¹⁴Ali Tiru i Sidonu bit će na Sudu lakše negoli vama.

¹⁵Og du, Kapernaum, som er blitt ophøiet like til himmelen! like til dødsriket skal du bli nedstøtt.

¹⁵I ti Kafarnaume! Zar ćeš se do neba uzvisiti? Do u Podzemlje ćeš se strovaliti.

¹⁶Den som hører eder, hører mig, og den som forkaster eder, forkaster mig, og den som forkaster mig, forkaster ham som sendte mig.

¹⁶Tko vas sluša, mene sluša; tko vas prezire, mene prezire. A tko mene prezire, prezire onoga koji mene posla."

¹⁷Og de sytti kom glade tilbake og sa: Herre! endog de onde ånder er oss lydige i ditt navn!

¹⁷Vratiše se zatim sedamdesetdvojica radosni govoreći: "Gospodine, i zlodusi nam se pokoravaju na tvoje ime!"

¹⁸Da sa han til dem: Jeg så Satan falle ned fra himmelen som et lyn.

¹⁸A on im reče: "Promatrah Sotonu kako poput munje s neba pade.

¹⁹Se, jeg har gitt eder makt til å trede på slanger og skorpioner og over alt fiendens velde, og ingen ting skal skade eder;

¹⁹Evo, dao sam vam vlast da gazite po zmijama i štipavcima i po svoj sili neprijateljevoj i ništa vam neće naškoditi.

²⁰dog, gled eder ikke over dette at åndene er eder lydige, men gled eder over at eders navn er opskrevet i himmelen!

²⁰Ali ne radujte se što vam se duhovi pokoravaju, nego radujte se što su vam imena zapisana na nebesima."

²¹I den samme stund frydet han sig i den Hellige Ånd og sa: Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de vise og forstandige og åpenbaret det for de umyndige; ja, Fader, fordi således skjedde det som var velbehagelig for dig.

²¹U taj isti čas uskliknu Isus u Duhu Svetom: "Slavim te, Oče, Gospodaru neba i zemlje, što si ovo sakrio od mudrih i umnih, a objavio malenima. Da, Oče! Tako se tebi svidjelo.

²²Alle ting er mig overgitt av min Fader, og ingen kjenner til hvem Sønnen er, uten Faderen, og hvem Faderen er, uten Sønnen og den som Sønnen vil åpenbare det for.

²²Sve mi preda Otac moj i nitko ne zna tko je Sin - doli Otac; niti tko je Otac - doli Sin i onaj kome Sin hoće da objavi."

²³Og han vendte sig særlig til sine disipler og sa: Salige er de øine som ser det I ser;

²³Tada se okrene učenicima pa im nasamo reče: "Blago očima koje gledaju što vi gledate!

²⁴for jeg sier eder: Mange profeter og konger har villet se det I ser, og har ikke fått se det, og høre det I hører, og har ikke fått høre det.

²⁴Kažem vam: mnogi su proroci i kraljevi htjeli vidjeti što vi gledate, ali nisu vidjeli; i čuti što vi slušate, ali nisu čuli!"

²⁵Og se, en lovkyndig stod op og fristet ham og sa: Mester! hvad skal jeg gjøre forat jeg kan arve evig liv?

²⁵I gle, neki zakonoznanac usta i, da ga iskuša, upita: "Učitelju, što mi je činiti da život vječni baštinim?"

²⁶Han sa til ham: Hvad er skrevet i loven? hvorledes leser du?

²⁶A on mu reče: "U Zakonu što piše? Kako čitaš?"

²⁷Han svarte og sa: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din makt og av all din hu, og din næste som dig selv.

²⁷Odgovori mu onaj: Ljubi Gospodina Boga svojega iz svega srca svoga, i svom dušom svojom, i svom snagom svojom, i svim umom svojim; i svoga bližnjega kao sebe samoga!"

²⁸Da sa han til ham: Du svarte rett; gjør dette, så skal du leve!

²⁸Reče mu na to Isus: "Pravo si odgovorio. To čini i živjet ćeš."

²⁹Men da han vilde gjøre sig selv rettferdig, sa han til Jesus: Hvem er da min næste?

²⁹Ali hoteći se opravdati, reče on Isusu: "A tko je moj bližnji?"

³⁰Jesus svarte og sa: En mann gikk ned fra Jerusalem til Jeriko, og han falt iblandt røvere, som både klædde ham av og slo ham og gikk bort og lot ham ligge halvdød.

³⁰Isus prihvati i reče: "Čovjek neki silazio iz Jeruzalema u Jerihon. Upao među razbojnike koji ga svukoše i izraniše pa odoše ostavivši ga polumrtva.

³¹Men det traff sig så at en prest drog samme vei ned, og han så ham, og gikk like forbi.

³¹Slučajno je onim putem silazio neki svećenik, vidje ga i zaobiđe.

³²Likeså en levitt; han kom til stedet, gikk frem og så ham, og gikk like forbi.

³²A tako i levit: prolazeći onuda, vidje ga i zaobiđe.

³³Men en samaritan som var på reise, kom dit hvor han var, og da han så ham, ynkedes han inderlig,

³³Neki Samarijanac putujući dođe do njega, vidje ga, sažali se

³⁴og han gikk bort til ham og forbandt hans sår og helte olje og vin i dem, og han løftet ham op på sitt eget dyr og førte ham til et herberge og pleide ham.

³⁴pa mu pristupi i povije rane zalivši ih uljem i vinom. Zatim ga posadi na svoje živinče, odvede ga u gostinjac i pobrinu se za nj.

³⁵Og da det led mot næste dag, tok han to penninger frem og gav verten og sa til ham: Plei ham! og hvad mere du måtte koste på ham, det skal jeg betale dig igjen når jeg kommer tilbake.

³⁵Sutradan izvadi dva denara, dade ih gostioničaru i reče: 'Pobrini se za njega. Ako što više potrošiš, isplatit ću ti kad se budem vraćao.'"

³⁶Hvem av disse tre synes du nu viste sig som den manns næste som var falt iblandt røverne?

³⁶"Što ti se čini, koji je od ove trojice bio bližnji onomu koji je upao među razbojnike?"

³⁷Han sa: Den som gjorde barmhjertighet imot ham. Da sa Jesus til ham: Gå du bort og gjør likeså!

³⁷On odgovori: "Onaj koji mu iskaza milosrđe." Nato mu reče Isus: "Idi pa i ti čini tako!"

³⁸Og det skjedde mens de var på vandring, at han kom til en by, og en kvinne ved navn Marta tok imot ham i sitt hus.

³⁸Dok su oni tako putovali, uđe on u jedno selo. Žena neka, imenom Marta, primi ga u kuću.

³⁹Og hun hadde en søster som hette Maria; hun satte sig ved Jesu føtter og hørte på hans ord.

³⁹Imala je sestru koja se zvala Marija. Ona sjede do nogu Gospodinovih i slušaše riječ njegovu.

⁴⁰Men Marta hadde det meget travelt med å tjene ham; hun gikk da frem og sa: Herre! bryr du dig ikke om at min søster har latt mig bli alene om å tjene dig? Si da til henne at hun skal hjelpe mig!

⁴⁰A Marta bijaše sva zauzeta posluživanjem pa pristupi i reče: "Gospodine, zar ne mariš što me sestra samu ostavila posluživati? Reci joj dakle da mi pomogne."

⁴¹Men Jesus svarte og sa til henne: Marta! Marta! du gjør dig strev og uro med mange ting;

⁴¹Odgovori joj Gospodin: "Marta, Marta! Brineš se i uznemiruješ za mnogo,

⁴²men ett er nødvendig. Maria har valgt den gode del, som ikke skal tas fra henne.

⁴²a jedno je potrebno. Marija je uistinu izabrala bolji dio, koji joj se neće oduzeti."