¹Og alle toldere og syndere holdt sig nær til ham for å høre ham.

¹Okupljahu se oko njega svi carinici i grešnici da ga slušaju.

²Og både fariseerne og de skriftlærde knurret sig imellem og sa: Denne mann tar imot syndere og eter sammen med dem!

²Stoga farizeji i pismoznanci mrmljahu: "Ovaj prima grešnike, i blaguje s njima."

³Da talte han denne lignelse til dem:

³Nato im Isus kaza ovu prispodobu:

⁴Hvilket menneske iblandt eder som har hundre får og mister ett av dem, forlater ikke de ni og nitti i ørkenen og går efter det han har mistet, til han finner det?

⁴"Tko to od vas, ako ima sto ovaca pa izgubi jednu od njih, ne ostavi onih devedeset i devet u pustinji te pođe za izgubljenom dok je ne nađe?

⁵Og når han har funnet det, legger han det på sine skuldrer med glede,

⁵A kad je nađe, stavi je na ramena sav radostan

⁶og når han kommer hjem, kaller han sine venner og granner sammen og sier til dem: Gled eder med mig, for jeg har funnet mitt får som jeg hadde mistet!

⁶pa došavši kući, sazove prijatelje i susjede i rekne im: 'Radujte se sa mnom! Nađoh ovcu svoju izgubljenu.'

⁷Jeg sier eder: Således skal det være glede i himmelen over én synder som omvender sig, mere enn over ni og nitti rettferdige som ikke trenger til omvendelse.

⁷Kažem vam, tako će na nebu biti veća radost zbog jednog obraćena grešnika nego li zbog devedeset i devet pravednika kojima ne treba obraćenja."

⁸Eller hvilken kvinne som har ti sølvpenninger og mister én av dem, tender ikke lys og feier sitt hus og leter med flid til hun finner den?

⁸"Ili koja to žena, ima li deset drahma pa izgubi jednu drahmu, ne zapali svjetiljku, pomete kuću i brižljivo pretraži dok je ne nađe?

⁹Og når hun har funnet den, kaller hun sine venninner og grannekvinner sammen og sier: Gled eder med mig, for jeg har funnet sølvpenningen som jeg hadde mistet!

⁹A kad je nađe, pozove prijateljice i susjede pa će im: 'Radujte se sa mnom! Nađoh drahmu što je bijah izgubila.'

¹⁰Således, sier jeg eder, blir det glede for Guds engler over én synder som omvender sig.

¹⁰Tako, kažem vam, biva radost pred anđelima Božjim zbog jednog obraćena grešnika."

¹¹Og han sa: En mann hadde to sønner,

¹¹I nastavi: "Čovjek neki imao dva sina.

¹²og den yngste av dem sa til sin far: Far! gi mig den del av boet som faller på mig! Og han skiftet sin eiendom imellem dem.

¹²Mlađi reče ocu: 'Oče, daj mi dio dobara koji mi pripada.' I razdijeli im imanje.

¹³Og ikke mange dager derefter samlet den yngste sønn alt sitt og drog til et land langt borte, og der ødte han sin eiendom i et ryggesløst levnet.

¹³Nakon nekoliko dana mlađi sin pokupi sve, otputova u daleku zemlju i ondje potrati svoja dobra živeći razvratno."

¹⁴Men da han hadde satt alt over styr, blev det en svær hunger i det land, og han begynte å lide nød.

¹⁴"Kad sve potroši, nasta ljuta glad u onoj zemlji te on poče oskudijevati.

¹⁵Da gikk han bort og holdt sig til en av borgerne der i landet, og han sendte ham ut på sine marker for å gjæte svin;

¹⁵Ode i pribi se kod jednoga žitelja u onoj zemlji. On ga posla na svoja polja pasti svinje.

¹⁶og hans attrå var å fylle sin buk med de skolmer som svinene åt, og ingen gav ham noget.

¹⁶Želio se nasititi rogačima što su ih jele svinje, ali mu ih nitko nije davao."

¹⁷Men da kom han til sig selv og sa: Hvor mange leiefolk hos min far har fullt op av brød, men jeg setter livet til her av sult!

¹⁷"Došavši k sebi, reče: 'Koliki najamnici oca moga imaju kruha napretek, a ja ovdje umirem od gladi!

¹⁸Jeg vil stå op og gå til min far og si til ham: Far! jeg har syndet mot himmelen og for dig;

¹⁸Ustat ću, poći svomu ocu i reći mu: 'Oče, sagriješih protiv Neba i pred tobom!

¹⁹jeg er ikke verdig lenger til å kalles din sønn; la mig få være som en av dine leiefolk!

¹⁹Nisam više dostojan zvati se sinom tvojim. Primi me kao jednog od svojih najamnika.'"

²⁰Og han stod op og kom til sin far. Men da han ennu var langt borte, så hans far ham, og han ynkedes inderlig, og løp til og falt ham om halsen og kysset ham.

²⁰"Usta i pođe svom ocu. Dok je još bio daleko, njegov ga otac ugleda, ganu se, potrča, pade mu oko vrata i izljubi ga.

²¹Men sønnen sa til ham: Far! jeg har syndet mot himmelen og for dig, og jeg er ikke verdig lenger til å kalles din sønn.

²¹A sin će mu: 'Oče! Sagriješih protiv Neba i pred tobom! Nisam više dostojan zvati se sinom tvojim.'

²²Men faren sa til sine tjenere: Ta frem den beste klædning og ha den på ham, og gi ham en ring på hans hånd og sko på hans føtter,

²²A otac reče slugama: 'Brzo iznesite haljinu najljepšu i obucite ga! Stavite mu prsten na ruku i obuću na noge!

²³og hent gjøkalven og slakt den, og la oss ete og være glade!

²³Tele ugojeno dovedite i zakoljite, pa da se pogostimo i proveselimo

²⁴For denne min sønn var død og er blitt levende igjen, var tapt og er funnet. Og de begynte å være glade.

²⁴jer sin mi ovaj bijaše mrtav i oživje, izgubljen bijaše i nađe se!' I stadoše se veseliti."

²⁵Men hans eldste sønn var ute på marken, og da han gikk hjemover og kom nær til huset, hørte han spill og dans;

²⁵"A stariji mu sin bijaše u polju. Kad se na povratku približio kući, začu svirku i igru

²⁶og han kalte en av tjenerne til sig og spurte hvad dette var.

²⁶pa dozva jednoga slugu da se raspita što je to.

²⁷Han sa til ham: Din bror er kommet, og din far lot slakte gjøkalven, fordi han fikk ham frisk tilbake.

²⁷A ovaj će mu: 'Došao tvoj brat pa otac tvoj zakla tele ugojeno što sina zdrava dočeka.'

²⁸Da blev han vred og vilde ikke gå inn. Hans far gikk da ut og talte vennlig til ham;

²⁸A on se rasrdi i ne htjede ući. Otac tada iziđe i stane ga nagovarati.

²⁹men han svarte og sa til sin far: Se, i så mange år har jeg tjent dig, og aldri har jeg gjort imot ditt bud, og mig har du aldri gitt et kje forat jeg kunde være glad med mine venner;

²⁹A on će ocu: 'Evo toliko ti godina služim i nikada ne prestupih tvoju zapovijed, a nikad mi ni jareta nisi dao da se s prijateljima proveselim.

³⁰men da denne din sønn kom, han som har ett op din eiendom sammen med skjøger, da slaktet du gjøkalven for ham!

³⁰A kada dođe ovaj sin tvoj koji s bludnicama proždrije tvoje imanje, ti mu zakla ugojeno tele.'

³¹Men han sa til ham: Barn! du er alltid hos mig, og alt mitt er ditt;

³¹Nato će mu otac: 'Sinko, ti si uvijek sa mnom i sve moje - tvoje je.

³²men vi burde fryde og glede oss fordi denne din bror var død og er blitt levende, var tapt og er funnet.

³²No trebalo se veseliti i radovati jer ovaj brat tvoj bijaše mrtav i oživje, izgubljen i nađe se!'"