¹Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

¹Prvoga dana u tjednu, veoma rano, dođoše one na grob s miomirisima što ih pripraviše.

²Men de fant stenen veltet fra graven,

²Kamen nađoše otkotrljan od groba.

³og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

³Uđoše, ali ne nađoše tijela Gospodina Isusa.

⁴Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

⁴I dok su stajale zbunjene nad tim, gle, dva čovjeka u blistavoj odjeći stadoše do njih.

⁵og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

⁵Zastrašene obore lica k zemlji, a oni će im: "Što tražite Živoga među mrtvima?

⁶Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

⁶Nije ovdje, nego uskrsnu! Sjetite se kako vam je govorio dok je još bio u Galileji:

⁷at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

⁷'Treba da Sin Čovječji bude predan u ruke grešnika, i raspet, i treći dan da ustane.'"

⁸Da kom de hans ord i hu.

⁸I sjetiše se one riječi njegovih,

⁹Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

⁹vratiše se s groba te javiše sve to jedanaestorici i svima drugima.

¹⁰Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

¹⁰A bile su to: Marija Magdalena, Ivana i Marija Jakovljeva. I ostale zajedno s njima govorahu to apostolima,

¹¹og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

¹¹ali njima se te riječi pričiniše kao tlapnja, te im ne vjerovahu.

¹²Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

¹²A Petar usta i potrča na grob. Sagnuvši se, opazi samo povoje. I vrati se kući čudeći se tome što se zbilo.

¹³Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

¹³I gle, dvojica su od njih toga istog dana putovala u selo koje se zove Emaus, udaljeno od Jeruzalema šezdeset stadija.

¹⁴og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

¹⁴Razgovarahu međusobno o svemu što se dogodilo.

¹⁵Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

¹⁵I dok su tako razgovarali i raspravljali, približi im se Isus i pođe s njima.

¹⁶men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

¹⁶Ali prepoznati ga - bijaše uskraćeno njihovim očima.

¹⁷Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

¹⁷On ih upita: "Što to putem pretresate među sobom?" Oni se snuždeni zaustave

¹⁸Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

¹⁸te mu jedan od njih, imenom Kleofa, odgovori: "Zar si ti jedini stranac u Jeruzalemu te ne znaš što se u njemu dogodilo ovih dana?"

¹⁹Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

¹⁹A on će: "Što to?" Odgovore mu: "Pa ono s Isusom Nazarećaninom, koji bijaše prorok - silan na djelu i na riječi pred Bogom i svim narodom:

²⁰og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

²⁰kako su ga glavari svećenički i vijećnici naši predali da bude osuđen na smrt te ga razapeli.

²¹Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

²¹A mi se nadasmo da je on onaj koji ima otkupiti Izraela. Ali osim svega toga ovo je već treći dan što se to dogodilo.

²²Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

²²A zbuniše nas i žene neke od naših: u praskozorje bijahu na grobu,

²³og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

²³ali nisu našle njegova tijela pa dođoše te rekoše da su im se ukazali anđeli koji su rekli da je on živ.

²⁴og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

²⁴Odoše nato i neki naši na grob i nađoše kako žene rekoše, ali njega ne vidješe."

²⁵Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

²⁵A on će im: "O bezumni i srca spora da vjerujete što god su proroci navijestili!

²⁶Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

²⁶Nije li trebalo da Krist sve to pretrpi te uđe u svoju slavu?"

²⁷Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

²⁷Počevši tada od Mojsija i svih proroka, protumači im što u svim Pismima ima o njemu.

²⁸Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

²⁸Uto se približe selu kamo su išli, a on kao da htjede dalje.

²⁹Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

²⁹No oni navaljivahu: "Ostani s nama jer zamalo će večer i dan je na izmaku!" I uniđe da ostane s njima.

³⁰Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

³⁰Dok bijaše s njima za stolom, uze kruh, izreče blagoslov, razlomi te im davaše.

³¹da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

³¹Uto im se otvore oči te ga prepoznaše, a on im iščeznu s očiju.

³²Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

³²Tada rekoše jedan drugome: "Nije li gorjelo srce u nama dok nam je putem govorio, dok nam je otkrivao Pisma?"

³³Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

³³U isti se čas digoše i vratiše u Jeruzalem. Nađoše okupljenu jedanaestoricu i one koji bijahu s njima.

³⁴Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

³⁴Oni im rekoše: "Doista uskrsnu Gospodin i ukaza se Šimunu!"

³⁵Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

³⁵Nato oni pripovjede ono s puta i kako ga prepoznaše u lomljenju kruha.

³⁶Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

³⁶Dok su oni o tom razgovarali, stane Isus posred njih i reče im: "Mir vama!"

³⁷Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

³⁷Oni, zbunjeni i prestrašeni, pomisliše da vide duha.

³⁸Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

³⁸Reče im Isus: "Zašto se prepadoste? Zašto vam sumnje obuzimaju srce?

³⁹Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

³⁹Pogledajte ruke moje i noge! Ta ja sam! Opipajte me i vidite jer duh tijela ni kostiju nema kao što vidite da ja imam."

⁴⁰Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

⁴⁰Rekavši to, pokaza im ruke i noge.

⁴¹Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

⁴¹I dok oni od radosti još nisu vjerovali, nego se čudom čudili, on im reče: "Imate li ovdje što za jelo?"

⁴²Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

⁴²Oni mu pruže komad pečene ribe.

⁴³og han tok det og åt for deres øine.

⁴³On uzme i pred njima pojede.

⁴⁴Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

⁴⁴Nato im reče: "To je ono što sam vam govorio dok sam još bio s vama: treba da se ispuni sve što je u Mojsijevu Zakonu, u Prorocima i Psalmima o meni napisano."

⁴⁵Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

⁴⁵Tada im otvori pamet da razumiju Pisma

⁴⁶Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

⁴⁶te im reče: "Ovako je pisano: 'Krist će trpjeti i treći dan ustati od mrtvih,

⁴⁷og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

⁴⁷i u njegovo će se ime propovijedati obraćenje i otpuštenje grijeha po svim narodima počevši od Jeruzalema.'

⁴⁸I er vidner om dette.

⁴⁸Vi ste tomu svjedoci.

⁴⁹Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

⁴⁹I evo, ja šaljem na vas Obećanje Oca svojega. Ostanite zato u gradu dok se ne obučete u Silu odozgor."

⁵⁰Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

⁵⁰Zatim ih izvede do Betanije, podiže ruke pa ih blagoslovi.

⁵¹og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

⁵¹I dok ih blagoslivljaše, rasta se od njih i uznesen bi na nebo.

⁵²Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

⁵²Oni mu se ničice poklone pa se s velikom radosti vrate u Jeruzalem

⁵³Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.

⁵³te sve vrijeme u Hramu blagoslivljahu Boga.