¹Og da de kom nær til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oljeberget, sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem:

¹Kad se približe Jeruzalemu, Betfagi i Betaniji, do Maslinske gore, pošalje dva učenika

²Gå bort til den by som ligger rett for eder, og straks I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som ennu aldri noget menneske har sittet på; løs den, og før den hit!

²i kaže im: "Hajdete u selo pred vama. Čim u nj uđete, naći ćete privezano magare koje još nitko nije zajahao. Odriješite ga i vodite.

³Og dersom nogen sier til eder: Hvad er det I gjør? da skal I si: Herren har bruk for den, og han sender den straks tilbake igjen.

³Ako vam tko reče: 'Što to radite?' recite: 'Gospodinu treba', i odmah će ga ipak ovamo pustiti."

⁴Og de gikk avsted, og fant folen bundet ved døren utenfor på gaten og løste den.

⁴Otiđoše i nađoše magare privezano uz vrata vani na cesti i odriješe ga.

⁵Og nogen av dem som stod der, sa til dem: Hvad er det I gjør? løser I folen?

⁵A neki od nazočnih upitaše: "Što radite? Što driješite magare?"

⁶Men de sa til dem så som Jesus hadde sagt; og de lot dem få den.

⁶Oni im odvrate kako im reče Isus. I pustiše ih.

⁷Og de førte folen til Jesus, og la sine klær på den; og han satte sig på den.

⁷I dovedu magare Isusu, prebace preko njega svoje haljine i on zajaha na nj.

⁸Og mange bredte sine klær på veien, andre løvkvister, som de hadde hugget på markene.

⁸Mnogi prostriješe svoje haljine po putu, a drugi narezaše zelenih grana po poljima.

⁹Og de som gikk foran, og de som fulgte efter, ropte: Hosianna! Velsignet være han som kommer i Herrens navn!

⁹I oni pred njim i oni za njim klicahu: "Hosana! Blagoslovljen Onaj koji dolazi u ime Gospodnje!

¹⁰Velsignet være vår far Davids rike som kommer! Hosianna i det høieste!

¹⁰Blagoslovljeno kraljevstvo oca našega Davida koji dolazi! Hosana u visinama!"

¹¹Og han gikk inn i Jerusalem i templet og så sig om overalt, og da det alt var sent på dagen, gikk han ut til Betania med de tolv.

¹¹I uđe u Jeruzalem, u Hram. I sve uokolo razgleda, pa kako već bijaše kasno, pođe s dvanaestoricom u Betaniju.

¹²Og den næste dag, da de gikk ut fra Betania, blev han hungrig.

¹²Sutradan su izlazili iz Betanije, a on ogladnje.

¹³Og da han så et fikentre langt borte, som hadde blad, gikk han dit, om han kanskje kunde finne noget på det, og da han kom bort til det, fant han ikke noget uten blad; for det var ikke fikentid.

¹³Ugleda izdaleka lisnatu smokvu i priđe ne bi li na njoj što našao. Ali došavši bliže, ne nađe ništa osim lišća jer ne bijaše vrijeme smokvama.

¹⁴Og han tok til orde og sa til det: Aldri i evighet skal nogen mere ete frukt av dig! Og hans disipler hørte det.

¹⁴Tada reče smokvi: "Nitko nikada više ne jeo s tebe!" Čuli su to njegovi učenici.

¹⁵Og de kom til Jerusalem; og han gikk inn i templet og begynte å drive ut dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,

¹⁵Stignu tako u Jeruzalem. On uđe u Hram i stane izgoniti one koji su prodavali i kupovali u Hramu. Mjenjačima isprevrta stolove i prodavačima golubova klupe.

¹⁶og han tillot ikke at nogen bar noget kar gjennem templet.

¹⁶I ne dopusti da itko išta pronese kroz Hram.

¹⁷Og han lærte og sa til dem: Er det ikke skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus for alle folk? Men I har gjort det til en røverhule.

¹⁷Učio ih je i govorio: "Nije li pisano: Dom će se moj zvati Dom molitve za sve narode? A vi od njega načinili pećinu razbojničku!"

¹⁸Og yppersteprestene og de skriftlærde hørte det, og de søkte råd til å rydde ham av veien; for de fryktet for ham, fordi alt folket var slått av forundring over hans lære.

¹⁸Kada su za to dočuli glavari svećenički i pismoznanci, tražili su kako da ga pogube. Uistinu, bojahu ga se jer je sav narod bio očaran njegovim naukom.

¹⁹Og når det blev aften, gikk han ut av byen.

¹⁹A kad se uvečerilo, izlazili su iz grada.

²⁰Og da de gikk forbi tidlig om morgenen, så de at fikentreet var visnet fra roten av.

²⁰Kad su ujutro prolazili mimo one smokve, opaze da je usahla do korijena.

²¹Og Peter kom det i hu og sa til ham: Rabbi! se, fikentreet som du forbannet, er visnet.

²¹Petar se prisjeti pa će Isusu: "Učitelju, pogledaj! Smokva koju si prokleo usahnu."

²²Og Jesus svarte og sa til dem: Ha tro til Gud!

²²Isus im odvrati: "Imajte vjeru Božju.

²³Sannelig sier jeg eder at den som sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet! og ikke tviler i sitt hjerte, men tror at det han sier skal skje, ham skal det vederfares.

²³Zaista, kažem vam, rekne li tko ovoj gori: 'Digni se i baci u more!' i u srcu svome ne posumnja, nego vjeruje da će se dogoditi to što kaže - doista, bit će mu!

²⁴Derfor sier jeg eder: Alt det I beder om og begjærer, tro bare at I har fått det, så skal det vederfares eder.

²⁴Stoga vam kažem: Sve što god zamolite i zaištete, vjerujte da ste postigli i bit će vam!

²⁵Og når I står og beder, og I har noget imot nogen, da forlat ham det, forat også eders Fader i himmelen skal forlate eder eders overtredelser!

²⁵No kad ustanete na molitvu, otpustite ako što imate protiv koga da i vama Otac vaš, koji je na nebesima, otpusti vaše prijestupke."

²⁶Men dersom I ikke forlater, da skal heller ikke eders Fader i himmelen forlate eders overtredelser.

²⁶#

²⁷Og de kom atter til Jerusalem. Og da han gikk omkring i templet, kom yppersteprestene og de skriftlærde og de eldste

²⁷I dođu opet u Jeruzalem. Dok je obilazio Hramom, dođu k njemu glavari svećenički, pismoznanci i starješine.

²⁸og sa til ham: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet til å gjøre det?

²⁸I govorahu mu: "Kojom vlašću to činiš? Ili tko ti dade tu vlast da to činiš?"

²⁹Men Jesus sa til dem: Jeg vil spørre eder om én ting; svar mig, så skal jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

²⁹A Isus im reče: "Jedno ću vas upitati. Odgovorite mi, pa ću vam kazati kojom vlašću ovo činim.

³⁰Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker? Svar mig!

³⁰Krst Ivanov bijaše li od Neba ili od ljudi? Odgovorite mi!"

³¹De tenkte da ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?

³¹A oni umovahu među sobom: "Reknemo li 'od Neba', odvratit će 'Zašto mu dakle ne povjerovaste?'

³²Eller skal vi si: Fra mennesker? De fryktet for folket; for alle mente om Johannes at han i sannhet var en profet.

³²Nego, da reknemo 'od ljudi!'" - Bojahu se mnoštva. Ta svi Ivana smatrahu doista prorokom.

³³De svarte da Jesus: Vi vet det ikke. Da svarte Jesus og sa til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

³³I odgovore Isusu: "Ne znamo." A Isus će im: "Ni ja vama neću kazati kojom vlašću ovo činim."