¹Da kom fariseere og skriftlærde fra Jerusalem til Jesus og sa: Mark.

¹Tada pristupe Isusu farizeji i pismoznanci iz Jeruzalema govoreći:

²Hvorfor bryter dine disipler de gamles vedtekt? de vasker jo ikke sine hender når de holder måltid.

²"Zašto tvoji učenici prestupaju predaju starih? Ne umivaju ruku prije jela!"

³Men han svarte og sa til dem: Og I, hvorfor bryter I Guds bud for eders vedtekts skyld?

³On im odgovori: "A zašto vi prestupate zapovijed Božju radi svoje predaje?

⁴For Gud har gitt det bud: Hedre din far og din mor; og: Den som banner far eller mor, skal visselig dø;

⁴Ta reče Bog: Poštuj oca i majku! I: Tko prokune oca ili majku, smrću neka se kazni!

⁵men I sier: Den som sier til far eller mor: Det du skulde hatt til hjelp av mig, det gir jeg til templet - han skylder ikke å hedre sin far eller sin mor.

⁵A vi velite: 'Rekne li tko ocu ili majci: Pomoć koja te od mene ide neka bude sveti dar,

⁶Og I har gjort Guds lov til intet for eders vedtekts skyld.

⁶ne treba da poštuje oca svoga ni majku svoju.' Tako dokinuste riječ Božju radi svoje predaje.

⁷I hyklere! rett spådde Esaias om eder da han sa:

⁷Licemjeri, dobro prorokova o vama Izaija:

⁸Dette folk ærer mig med lebene; men deres hjerte er langt borte fra mig;

⁸Narod me ovaj usnama časti, a srce mu je daleko od mene.

⁹men de dyrker mig forgjeves, idet de lærer lærdommer som er menneskebud.

⁹Uzalud me štuju naučavajući nauke - uredbe ljudske."

¹⁰Og han kalte folket til sig og sa til dem: Hør dette og forstå det:

¹⁰Tada dozove mnoštvo i reče: "Slušajte i razumijte!

¹¹Ikke det som kommer inn i munnen, gjør mennesket urent; men det som går ut av munnen, det gjør mennesket urent.

¹¹Ne onečišćuje čovjeka što ulazi u usta, nego što iz usta izlazi - to čovjeka onečišćuje."

¹²Da gikk hans disipler til ham og sa: Vet du at fariseerne tok anstøt ved å høre dette ord?

¹²Tada pristupe k njemu učenici i kažu mu: "Znaš li da su se farizeji sablaznili kad su čuli tu riječ?"

¹³Men han svarte og sa: Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rot.

¹³On im odgovori: "Svaki nasad koji ne posadi Otac moj nebeski iskorijenit će se.

¹⁴La dem fare! de er blinde veiledere for blinde; men når en blind leder en blind, faller de begge i grøften.

¹⁴Pustite ih! Slijepi su, vođe slijepaca! A ako slijepac slijepca vodi, obojica će u jamu pasti."

¹⁵Da svarte Peter og sa til ham: Tyd denne lignelse for oss!

¹⁵Petar prihvati i reče mu: "Protumači nam tu prispodobu!"

¹⁶Men han sa: Er også I ennu uforstandige?

¹⁶A on reče: "I vi još uvijek ne razumijete?

¹⁷Skjønner I ikke at alt det som kommer inn i munnen, går i buken og kastes ut den naturlige vei?

¹⁷Ne shvaćate li: sve što ulazi na usta, ide u trbuh te se izbacuje u zahod.

¹⁸Men det som går ut av munnen, det kommer fra hjertet, og dette er det som gjør mennesket urent.

¹⁸Naprotiv, što iz usta izlazi, iz srca izvire i to onečišćuje čovjeka.

¹⁹For fra hjertet kommer onde tanker: mord, hor, utukt, tyveri, falskt vidnesbyrd, bespottelse.

¹⁹Ta iz srca izviru opake namisli, ubojstva, preljubi, bludništva, krađe, lažna svjedočanstva, psovke.

²⁰Dette er det som gjør mennesket urent; men å ete med uvaskede hender gjør ikke mennesket urent.

²⁰To onečišćuje čovjeka; a jesti neopranih ruku ne onečišćuje čovjeka."

²¹Og Jesus gikk bort derfra, og trakk sig tilbake til landet ved Tyrus og Sidon.

²¹Isus zatim ode odande i povuče se u krajeve tirske i sidonske.

²²Og se, en kananeisk kvinne kom fra de landemerker og ropte: Herre, du Davids sønn! miskunn dig over mig! min datter plages ille av en ond ånd.

²²I gle: žena neka, Kanaanka iz onih krajeva, iziđe vičući: "Smiluj mi se, Gospodine, Sine Davidov! Kći mi je teško opsjednuta!"

²³Men han svarte henne ikke et ord. Da gikk hans disipler til ham og bad ham og sa: Skill dig av med henne! for hun roper efter oss.

²³Ali on joj ne uzvrati ni riječi. Pristupe mu na to učenici te ga moljahu: "Udovolji joj jer viče za nama."

²⁴Men han svarte og sa: Jeg er ikke utsendt til andre enn de fortapte får av Israels hus.

²⁴On odgovori: "Poslan sam samo k izgubljenim ovcama doma Izraelova."

²⁵Men hun kom og falt ned for ham og sa: Herre, hjelp mig!

²⁵Ali ona priđe, pokloni mu se ničice i kaže: "Gospodine, pomozi mi!"

²⁶Men han svarte og sa: Det er ikke rett å ta brødet fra barna og kaste det for de små hunder.

²⁶On odgovori: "Ne priliči uzeti kruh djeci i baciti ga psićima."

²⁷Men hun sa: Det er sant, Herre! for de små hunder eter jo av de smuler som faller fra deres herrers bord.

²⁷A ona će: "Da, Gospodine! Ali psići jedu od mrvica što padaju sa stola njihovih gospodara!"

²⁸Da svarte Jesus og sa til henne: Kvinne! din tro er stor; dig skje som du vil! Og hennes datter blev helbredet fra samme stund.

²⁸Tada joj Isus reče: "O ženo! Velika je vjera tvoja! Neka ti bude kako želiš." I ozdravi joj kći toga časa.

²⁹Og Jesus gikk bort derfra og kom til den Galileiske Sjø, og han gikk op i fjellet og satte sig der.

²⁹Otišavši odande, dođe Isus do Galilejskog mora, uziđe na goru i sjede ondje.

³⁰Og meget folk kom til ham, og de hadde med sig halte, blinde, stumme, vanføre og mange andre; og de la dem for hans føtter, og han helbredet dem,

³⁰Tada nagrnu k njemu silan svijet s hromima, kljastima, slijepima, nijemima i mnogima drugima. Polože mu ih do nogu, a on ih izliječi.

³¹så at folket undret sig da de så stumme tale, vanføre helbredes, halte gå og blinde se; og de priste Israels Gud.

³¹Gledajući kako su nijemi progovorili, kljasti ozdravili, hromi prohodali, slijepi progledali, divilo se mnoštvo i slavilo Boga Izraelova.

³²Men Jesus kalte sine disipler til sig og sa: Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete; og la dem fare fastende fra mig vil jeg ikke, forat de ikke skal vansmekte på veien.

³²A Isus dozva svoje učenike pa im reče: "Žao mi je naroda jer su već tri dana uza me, a nemaju što jesti. Otpraviti ih gladne neću da ne klonu putem."

³³Og hans disipler sa til ham: Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til å mette så meget folk?

³³Kažu mu učenici: "Odakle nam u pustinji toliko kruha da nahranimo toliko mnoštvo?"

³⁴Og Jesus sa til dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv, og nogen få småfisker.

³⁴A Isus im reče: "Koliko kruhova imate?" Oni će: "Sedam, i malo riba."

³⁵Da bød han folket sette sig ned på jorden,

³⁵Nato zapovjedi mnoštvu da posjeda po zemlji,

³⁶og han tok de syv brød og fiskene, takket og brøt dem og gav dem til disiplene, og disiplene til folket.

³⁶uze sedam kruhova i ribe, zahvali, razlomi i davaše učenicima, a učenici mnoštvu.

³⁷Og de åt alle sammen og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver fulle.

³⁷I jeli su i nasitili se. A od preteklih ulomaka nakupiše sedam punih košara.

³⁸Men de som hadde ett, var fire tusen menn foruten kvinner og barn.

³⁸A blagovalo je četiri tisuće muškaraca, osim žena i djece.

³⁹Og da han hadde latt folket fare, gikk han i båten og kom til landet ved Magadan.

³⁹Tada otpusti mnoštvo, uđe u lađu i ode u kraj magadanski.