¹Dette er navnene på Israels sønner som kom til Egypten; med Jakob kom de, hver med sitt hus:

¹Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

²Ruben, Simeon, Levi og Juda,

²Ruben, Simeon, Levi og Juda,

³Issakar, Sebulon og Benjamin,

³Issakar, Zebulon og Benjamin,

⁴Dan og Naftali, Gad og Aser.

⁴Dan og Naftali, Gad og Aser.

⁵De som nedstammet fra Jakob, var i alt sytti sjeler; men Josef var allerede i Egypten.

⁵Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

⁶Og Josef døde og alle hans brødre og hele den slekt.

⁶Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

⁷Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overmåte tallrike, og landet blev fullt av dem.

⁷Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

⁸Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.

⁸Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

⁹Og han sa til sitt folk: Se, israelittenes folk er større og tallrikere enn vi.

⁹og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

¹⁰Nu vel, la oss gå klokt til verks mot dem, forat de ikke skal ta mere til, og forat de ikke, om det kommer krig, skal slå sig i lag med våre fiender og føre krig mot oss og dra ut av landet.

¹⁰Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"

¹¹Så satte de arbeidsfogder over dem til å plage dem med tvangsarbeid; og de måtte bygge for Farao to byer til oplagssteder, Pitom og Ra'amses.

¹¹Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.

¹²Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, så egypterne begynte å grue for Israels barn.

¹²Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.

¹³Og egypterne tvang Israels barn til å træle for sig,

¹³Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

¹⁴og de forbitret livet for dem med hårdt trælarbeid i ler og tegl og med alle slags trælarbeid på marken, alt det trælarbeid som de tvang dem til å gjøre.

¹⁴og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

¹⁵Og kongen i Egypten sa til de hebraiske jordmødre - den ene av dem hette Sifra og den andre Pua - :

¹⁵Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

¹⁶Når I hjelper de hebraiske kvinner til å føde, så skal I se efter i jordmorstolen; er det da en sønn, sa drep ham, men er det en datter, da kan hun leve.

¹⁶"Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"

¹⁷Men jordmødrene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten bød dem, men lot guttebarna leve.

¹⁷Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

¹⁸Da kalte kongen i Egypten jordmødrene til sig og sa til dem: Hvorfor gjør I dette og lar guttebarna leve?

¹⁸Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"

¹⁹Jordmødrene svarte Farao: De hebraiske kvinner er ikke som de egyptiske, de er sterkere; før jordmoren kommer til dem, har de født.

¹⁹Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"

²⁰Og Gud gjorde vel imot jordmødrene; og folket tok til og blev overmåte tallrikt.

²⁰Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;

²¹Og fordi jordmødrene fryktet Gud, gav han dem avkom.

²¹og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

²²Da bød Farao alt sitt folk og sa: Hver sønn som fødes*, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve. / {* for Israels barn.}

²²Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"