¹Da talte Gud alle disse ord og sa:

¹Gud talede alle disse Ord og sagde:

²Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

²Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

³Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

³Du må ikke have andre Guder end mig.

⁴Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede eller nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

⁴Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

⁵Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerninger på barn inntil tredje og fjerde ledd, på dem som hater mig,

⁵du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

⁶og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

⁶men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

⁷Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

⁷Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

⁸Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!

⁸Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

⁹Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

⁹I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

¹⁰Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.

¹⁰men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

¹¹For i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilte på den syvende dag; derfor velsignet Herren sabbatsdagen og helliget den.

¹¹Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

¹²Hedre din far og din mor, så dine dager må bli mange i det land Herren din Gud gir dig.

¹²Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

¹³Du skal ikke slå ihjel.

¹³Du må ikke slå ihjel!

¹⁴Du skal ikke drive hor.

¹⁴Du må ikke bedrive Hor!

¹⁵Du skal ikke stjele.

¹⁵Du må ikke stjæle!

¹⁶Du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

¹⁶Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

¹⁷Du skal ikke begjære din næstes hus. Du skal ikke begjære din næstes hustru eller hans tjener eller hans tjenestepike eller hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

¹⁷Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

¹⁸Og alt folket så og hørte tordenen og luene og basunlyden og fjellet i røk; og da folket så og hørte dette, skalv de og holdt sig langt borte.

¹⁸Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

¹⁹Og de sa til Moses: Tal du med oss, så vil vi høre; men la ikke Gud tale med oss, forat vi ikke skal dø!

¹⁹og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

²⁰Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for å prøve eder, og forat frykt for ham skal være over eder, så I ikke synder.

²⁰Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

²¹Så blev folket stående langt borte, og Moses gikk nær til mørket hvor Gud var.

²¹Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

²²Og Herren sa til Moses: Så skal du si til Israels barn: I har sett hvorledes jeg talte til eder fra himmelen.

²²HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

²³I skal ikke gjøre eder nogen gud ved siden av mig; guder av sølv eller guder av gull skal I ikke gjøre eder.

²³I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

²⁴Et alter av jord skal du gjøre mig, og på det skal du ofre dine brennoffer og dine takkoffer, ditt småfe og ditt storfe; på ethvert sted hvor jeg lar mitt navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁴Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁵Men dersom du vil gjøre mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern på stenene, da vanhelliger du dem.

²⁵Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

²⁶Og du skal ikke gå op til mitt alter på trapper, forat ikke din blusel skal blottes over det.

²⁶Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.