¹Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.

¹Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.

²Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.

²Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.

³Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.

³Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.

⁴Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!

⁴Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"

⁵Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.

⁵Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,

⁶Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.

⁶og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

⁷La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!

⁷lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"

⁸Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.

⁸Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.

⁹Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.

⁹Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.

¹⁰Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.

¹⁰Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;

¹¹Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.

¹¹og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.

¹²Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.

¹²Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;

¹³Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.

¹³og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

¹⁴Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.

¹⁴Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;

¹⁵Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.

¹⁵og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

¹⁶Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.

¹⁶Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;

¹⁷Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.

¹⁷og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.

¹⁸Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.

¹⁸Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;

¹⁹Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.

¹⁹og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.

²⁰Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.

²⁰Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;

²¹Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.

²¹og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.

²²Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.

²²Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;

²³Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.

²³og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.

²⁴Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.

²⁴Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;

²⁵Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.

²⁵og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.

²⁶Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.

²⁶Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

²⁷Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.

²⁷Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.

²⁸Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.

²⁸Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.

²⁹Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.

²⁹Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.

³⁰Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.

³⁰Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.

³¹Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.

³¹Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.

³²Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.

³²Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.