¹Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og fødte Kain; da sa hun: Jeg har fått en mann ved Herren.

¹Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HERRENS Hjælp!"

²Siden fødte hun Abel, hans bror. Og Abel blev fårehyrde, men Kain blev jorddyrker.

²Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.

³Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.

³Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,

⁴Og Abel bar også frem et offer, som han tok av de førstefødte lam i sin hjord og deres fett; og Herren så til Abel og hans offer,

⁴medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave,

⁵men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.

⁵men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved.

⁶Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?

⁶Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved?

⁷Er det ikke så at dersom du har godt i sinne, da kan du løfte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden på lur ved døren, og dens attrå står til dig, men du skal være herre over den.

⁷Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!"

⁸Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute på marken, for Kain løs på Abel, sin bror, og slo ham ihjel.

⁸Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.

⁹Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?

⁹Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"

¹⁰Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.

¹⁰Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden!

¹¹Og nu skal du være bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din hånd!

¹¹Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!

¹²Når du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin grøde; omflakkende og hjemløs skal du være på jorden.

¹²Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!"

¹³Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.

¹³Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at bære;

¹⁴Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg må skjule mig for ditt åsyn; og jeg vil bli omflakkende og hjemløs på jorden, og det vil gå så at hver den som finner mig, slår mig ihjel.

¹⁴når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!"

¹⁵Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.

¹⁵Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.

¹⁶Så gikk Kain bort fra Herrens åsyn og bosatte sig i landet Nod*, østenfor Eden. / {* d.e. landflyktighet.}

¹⁶Så drog Kain bort fra HERRENs Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden.

¹⁷Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og fødte Hanok; og han tok sig for å bygge en by og kalte byen Hanok efter sin sønn.

¹⁷Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Søn Hanoks Navn.

¹⁸Og Hanok fikk sønnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.

¹⁸Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek

¹⁹Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.

¹⁹Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.

²⁰Og Ada fødte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.

²⁰Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;

²¹Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller på harpe og fløite.

²¹hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte.

²²Og Silla fødte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains søster var Na'ama.

²²Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama.

²³Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, hør mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert sår jeg får, og en gutt for hver skramme jeg får;

²³Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!

²⁴for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.

²⁴Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!"

²⁵Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun fødte en sønn og kalte ham Set*; for [sa hun] Gud har satt mig en annen sønn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel. / {* d.e. satt i en annens sted.}

²⁵Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"

²⁶Og Set fikk en sønn og kalte ham Enos. På den tid begynte de å påkalle Herrens navn.

²⁶Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HERRENs Navn.