¹Så hendte det da to år var omme, at Farao drømte han stod ved elven*. / {* Nilen.}

¹To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

²Og se, det steg op av elven syv kyr, vakre å se til og fete, og de gikk og beitet i elvegresset.

²og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

³Og efter dem steg det op av elven syv andre kyr, stygge å se til og magre, og de stod ved siden av de andre kyr på elvebredden.

³efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

⁴Og de stygge og magre kyr åt op de syv vakre og fete kyr. Da våknet Farao.

⁴og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

⁵Så sovnet han igjen og drømte annen gang, og se, syv aks, frodige og gode, vokste op på ett strå.

⁵Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

⁶Og efter dem skjøt det op syv aks som var tynne og svidd av østenvind.

⁶men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

⁷Og de tynne aks slukte de syv frodige og fulle aks. Da våknet Farao, og skjønte at det var en drøm.

⁷og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

⁸Men om morgenen var han urolig til sinns, og han sendte bud og lot kalle alle tegnsutleggerne og alle vismennene i Egypten; og Farao fortalte dem sine drømmer, men det var ingen som kunde tyde dem for ham.

⁸Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

⁹Da talte den øverste munnskjenk til Farao og sa: Jeg må idag minne om mine synder.

⁹Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.

¹⁰Farao blev vred på sine tjenere og satte mig fast hos høvdingen over livvakten, både mig og den øverste baker.

¹⁰Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

¹¹Da hadde vi hver sin drøm i samme natt, jeg og han, og våre drømmer hadde hver sin mening.

¹¹da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

¹²Og det var en hebraisk gutt sammen med oss der; han var tjener hos høvdingen over livvakten; ham fortalte vi våre drømmer, og han tydet dem for oss; efter som enhver hadde drømt, tydet han dem.

¹²Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

¹³Og som han tydet dem for oss, således gikk det; jeg blev satt i mitt embede igjen, og han blev hengt.

¹³og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."

¹⁴Da sendte Farao bud og lot Josef kalle, og de førte ham skyndsomt ut av fengslet; og han lot sig rake og skiftet klær og trådte frem for Farao.

¹⁴Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

¹⁵Da sa Farao til Josef: Jeg har hatt en drøm, og det er ingen som kan tyde den; men jeg har hørt si om dig at så snart du hører en drøm, kan du tyde den.

¹⁵Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."

¹⁶Og Josef svarte Farao og sa: Det står ikke til mig; Gud vil gi et svar som spår lykke for Farao.

¹⁶Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"

¹⁷Da sa Farao til Josef: Jeg syntes i drømme at jeg stod på elvebredden.

¹⁷Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

¹⁸Og se, av elven steg det op syv kyr, fete og vakre av skikkelse, og de gikk og beitet i elvegresset.

¹⁸og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

¹⁹Og efter dem steg det op syv andre kyr, tynne og svært stygge av skikkelse og magre; jeg har aldri sett så stygge kyr i hele Egyptens land.

¹⁹efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

²⁰Og de magre og stygge kyr åt op de syv første, fete kyr.

²⁰og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

²¹Og da de hadde fått dem til livs, kunde det ikke merkes på dem, de var like stygge å se til som før. Da våknet jeg.

²¹men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

²²Så drømte jeg igjen, og se: Syv aks, fulle og gode, vokste op på ett strå.

²²Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

²³Og efter dem skjøt det op syv aks som var fortørket og tynne og svidd av østenvind.

²³men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

²⁴Og de tynne aks slukte de syv gode aks. Og jeg fortalte det til tegnsutleggerne, men ingen kunde forklare det for mig.

²⁴og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

²⁵Da sa Josef til Farao: Faraos drømmer har én mening; hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao få vite.

²⁵Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

²⁶De syv gode kyr er syv år, og de syv gode aks er syv år; det er en og samme drøm.

²⁶De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

²⁷Og de syv magre og stygge kyr som steg op efter dem, er syv år, og de syv tomme aks som var svidd av østenvinden, er syv hungersår, som skal komme.

²⁷Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

²⁸Det er som jeg sa til Farao: Hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao se.

²⁸Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

²⁹Det kommer syv år med stor overflod i hele Egyptens land;

²⁹Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

³⁰men efter dem kommer det syv hungersår, så all denne overflod skal bli glemt i Egyptens land, og hungeren skal arme ut landet;

³⁰men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

³¹og ingen skal minnes den overflod som var i landet, for hungeren bakefter; for den skal bli meget hård.

³¹så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

³²Men at drømmen kom to ganger for Farao, det vil si at saken er fast besluttet av Gud, og at Gud vil gjøre det snart.

³²Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

³³Nu skulde Farao utse sig en forstandig og vis mann og sette ham over Egyptens land!

³³Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

³⁴Det skulde Farao gjøre og så sette opsynsmenn over landet og ta femtedelen av avgrøden i Egyptens land i de syv overflodsår.

³⁴og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

³⁵Og de skal samle alt som kan tjene til føde, i disse gode år som kommer, og under Faraos hånd dynge op korn i byene til føde og ta vare på det.

³⁵og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

³⁶Og kornet skal tjene til forråd for landet i de syv hungersår som skal komme over Egyptens land, så landet ikke skal ødelegges av hungeren.

³⁶for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

³⁷Disse ord syntes Farao og alle hans tjenere godt om.

³⁷Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

³⁸Og Farao sa til sine tjenere: Mon det finnes nogen som han, en mann som har Guds ånd?

³⁸og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"

³⁹Så sa Farao til Josef: Siden Gud har latt dig vite alt dette, så er det ingen så forstandig og vis som du.

³⁹Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

⁴⁰Du skal forestå mitt hus, og hele mitt folk skal rette sig efter ditt ord; bare tronen vil jeg ha fremfor dig.

⁴⁰du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."

⁴¹Og Farao sa fremdeles til Josef: Se, jeg setter dig over hele Egyptens land.

⁴¹Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"

⁴²Og Farao tok sin signetring av sin hånd og satte den på Josefs hånd og klædde ham i klær av fint lin og hengte en gullkjede om hans hals.

⁴²Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

⁴³Og han lot ham kjøre i den vogn som var nærmest efter hans egen, og de ropte foran ham: Abrek!* Og han satte ham over hele Egyptens land. / {* bøi kne!.}

⁴³han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

⁴⁴Og Farao sa til Josef: Jeg er Farao, og uten din vilje skal ingen mann løfte hånd eller fot i hele Egyptens land.

⁴⁴Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"

⁴⁵Og Farao gav Josef navnet Sofnat-Paneah* og gav ham til hustru Asnat, en datter av Potifera, presten i On. Så drog Josef omkring i Egyptens land. / {* måskje: Verdens frelser.}

⁴⁵Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

⁴⁶Josef var tretti år gammel da han stod for Egyptens konge Faraos åsyn. Og efterat Josef var gått ut fra Farao, reiste han gjennem hele Egyptens land.

⁴⁶Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

⁴⁷Og jorden bar rikelig i de syv overflodsår.

⁴⁷Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

⁴⁸Og han samlet alle slags grøde i de syv gode år som kom i Egyptens land, og la den op i byene; i hver by la han op avgrøden fra landet som lå omkring.

⁴⁸og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

⁴⁹Så hopet da Josef op korn som havets sand, i svære mengder, inntil de holdt op med å telle; for det var ikke tall på det.

⁴⁹Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

⁵⁰Før det første hungersår kom, fikk Josef to sønner med Asnat, datter av Potifera, presten i On.

⁵⁰Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

⁵¹Og Josef kalte sin førstefødte sønn Manasse*; for [sa han] Gud har latt mig glemme all min møie og hele min fars hus. / {* en som får folk til å glemme.}

⁵¹og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."

⁵²Og den andre sønn kalte han Efra'im*; for [sa han] Gud har gjort mig fruktbar i det land som jeg led ondt i. / {* dobbelt frukt.}

⁵²Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

⁵³Da de syv overflodsår i Egyptens land var til ende,

⁵³Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

⁵⁴begynte de syv hungersår å komme, således som Josef hadde sagt. Da blev det hungersnød i alle landene, men i hele Egyptens land var det brød.

⁵⁴begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

⁵⁵Og da hele Egyptens land led hunger, ropte folket til Farao om brød. Da sa Farao til alle egypterne: Gå til Josef! Hvad han sier eder, skal I gjøre.

⁵⁵Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"

⁵⁶Da det nu var hungersnød over hele landet, åpnet Josef alle oplagshusene og solgte korn til egypterne; for hungersnøden var hård i Egyptens land.

⁵⁶Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

⁵⁷Og fra alle landene kom de til Josef i Egypten for å kjøpe korn; for hungersnøden var hård i alle landene.

⁵⁷og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.