¹Hvert syvende år skal du la være et eftergivelses-år.

¹Igal seitsmendal aastal pühitse vabastusaastat!

²Og således skal det være med eftergivelsen: Hver den som har til gode noget han har lånt sin næste, skal eftergi ham det; han skal ikke kreve sin næste og sin bror, fordi der er lyst eftergivelse til Herrens ære.

²Ja vabastusaasta kord on niisugune: iga võlausaldaja, kes oma ligimesele on laenanud, loobugu sellest; ta ärgu pigistagu oma ligimest ega oma venda, sest vabastus on välja kuulutatud Issanda auks.

³Utlendingen kan du kreve, men det du har til gode hos din bror, skal du eftergi.

³Võõralt sa võid nõuda, aga mis sul on saada oma vennalt, sellest loobu!

⁴Rettelig skulde det nu ikke finnes nogen fattig hos dig; for Herren din Gud skal velsigne dig i det land som Herren din Gud gir dig til arv og eie,

⁴Õigupoolest ei peaks enam vaest olemagi su keskel, sest Issand õnnistab sind rikkalikult sellel maal, mille Issand, su Jumal, annab sulle pärida kui pärisosa,

⁵bare du er lydig mot Herrens, din Guds røst, så du akter vel på å holde alle disse bud som jeg gir dig idag;

⁵kui sa ainult tõesti kuulad Issanda, oma Jumala häält, täites hoolsasti kõiki neid käske, mis ma täna sulle annan.

⁶for Herren din Gud vil da visselig velsigne dig, således som han har tilsagt dig, og du skal låne til mange folk, men selv skal du ikke trenge til å låne av nogen, og du skal herske over mange folk, men de skal ikke herske over dig.

⁶Sest Issand, su Jumal, õnnistab sind, nagu ta sulle on öelnud; ja sa võid laenata paljudele rahvastele, sa ise aga ei tarvitse laenata, ja sa valitsed paljude rahvaste üle, aga nemad ei valitse sinu üle.

⁷Når det er en fattig hos dig, blandt dine brødre i nogen av byene i det land som Herren din Gud gir dig, da skal du ikke være hårdhjertet og lukke din hånd for din fattige bror;

⁷Kui su keskel on mõni vaene, keegi su vendadest mõnes su väravaist sinu maal, mille Issand, su Jumal, sulle annab, siis ära tee oma südant kõvaks ja ära sule kätt oma vaese venna eest,

⁸men du skal lukke op din hånd for ham og låne ham det han mangler og trenger til.

⁸vaid ava temale heldesti oma käsi ja laena temale meelsasti, mida ta vajab.

⁹Vokt dig at det ikke kommer en ond tanke op i ditt hjerte, så du sier: Nu er det snart det syvende år, eftergivelses-året, og du ser med onde øine på din fattige bror og ikke gir ham noget! For da kommer han til klage over dig til Herren, og du fører synd over dig.

⁹Hoia, et su südames ei oleks nurjatut mõtet, et sa mõtled: 'Seitsmes aasta, vabastusaasta, ligineb', ja seetõttu on siis su silm kuri su vaese venna vastu ja sa ei anna temale midagi. Aga tema hüüab sinu pärast Issanda poole, ja see on sulle patuks.

¹⁰Du skal gjerne gi ham, og det skal ikke gjøre ditt hjerte ondt når du gir ham; for da skal Herren din Gud velsigne dig i alt ditt arbeid og i alt det du tar dig fore.

¹⁰Anna temale meelsasti ja ärgu olgu su süda kuri, kui sa temale annad, sest selle asja pärast õnnistab sind Issand, su Jumal, kõigis su töödes ja kõiges, mille külge sa oma käed paned!

¹¹For fattige kommer det alltid til å være i landet; derfor byder jeg dig og sier: Du skal lukke op din hånd for din bror, for de trengende og fattige som du har i ditt land.

¹¹Sest vaeseid ei puudu maal kunagi. Seepärast ma käsin sind ja ütlen: Ava heldesti oma käsi oma vennale, hädalisele ja vaesele oma maal!

¹²Når nogen av ditt folk, en hebraisk mann eller kvinne, blir solgt* til dig, da skal han tjene dig i seks år; men i det syvende år skal du gi ham fri, så han kan gå hvor han vil. / {* selger sig selv eller selges av andre.}

¹²Kui su vend, heebrea mees või heebrea naine, on enese sulle müünud, siis teenigu ta sind kuus aastat, aga seitsmendal aastal lase ta vabaks enese juurest!

¹³Og når du gir ham fri, skal du ikke la ham gå tomhendt fra dig.

¹³Ja kui sa lased tema vabaks enese juurest, siis ära saada teda minema tühje käsi!

¹⁴Du skal sørge vel for ham med gaver av ditt småfe og fra din treskeplass og fra din vinperse; av det som Herren din Gud har velsignet dig med, skal du gi ham.

¹⁴Lao temale õlale rohkesti oma lammastest ja kitsedest, rehealusest ja surutõrrest; millega Issand, su Jumal, sind on õnnistanud, sellest anna ka temale!

¹⁵Du skal komme i hu at du selv har vært træl i Egyptens land, og at Herren din Gud fridde dig ut; derfor byder jeg dig dette idag.

¹⁵Ja mõtle sellele, et sa ise olid ori Egiptusemaal ja et Issand, sinu Jumal, sind lunastas! Sellepärast annan mina täna sulle selle käsu.

¹⁶Men sier han til dig: Jeg vil ikke gå bort fra dig, fordi han har det godt hos dig og holder av dig og dine,

¹⁶Aga kui ta peaks sulle ütlema: 'Ma ei taha su juurest ära minna', sellepärast et ta armastab sind ja su koda, kuna tal on su juures hea põli,

¹⁷da skal du ta en syl og stikke den gjennem hans øre inn i døren, så skal han være din tjener for all tid; det samme skal du gjøre med din tjenestepike.

¹⁷siis võta naaskel ja torka see temal kõrvast läbi ukse külge, ja ta olgu igavesti sinu sulane; ka oma teenijaga talita nõnda!

¹⁸La det ikke falle dig tungt at du gir ham fri og sender ham fra dig! For i seks år har han optjent for dig dobbelt så meget som du måtte ha gitt en dagarbeider i lønn, og Herren din Gud skal velsigne dig i alt det du gjør.

¹⁸Ärgu olgu su silmis raske lasta teda vabaks enese juurest, sest ta on kuus aastat sind orjanud poole päevilise palga eest; siis õnnistab sind Issand, su Jumal, kõiges, mida sa teed!

¹⁹Alt førstefødt av hankjønn som fødes blandt ditt storfe og ditt småfe, skal du hellige Herren din Gud; du skal ikke bruke det førstefødte av ditt storfe til arbeid, og du skal ikke klippe det førstefødte av ditt småfe.

¹⁹Kõik isased esmasündinud, kes sünnivad su veiste, lammaste ja kitsede hulgas, pead sa pühitsema Issandale, oma Jumalale; oma härik-esmasündinuga ära tee tööd, oma lammaste ja kitsede esmasündinut ära niida!

²⁰For Herrens, din Guds åsyn skal du og ditt hus ete det hvert år på det sted Herren utvelger.

²⁰Issanda, oma Jumala ees pead sa seda igal aastal sööma paigas, mille Issand valib, sina ja su pere!

²¹Men er det noget lyte på det, er det halt eller blindt eller har noget annet ondt lyte, da skal du ikke ofre det til Herren din Gud.

²¹Aga kui selle küljes on viga: ta lonkab, on pime või on mingi muu paha veaga, siis ära ohverda seda Issandale, oma Jumalale!

²²Hjemme i dine byer kan du ete det; både den urene og den rene kan ete det, som om det var et rådyr eller en hjort.

²²Seda söö oma väravais, niihästi roojane kui puhas võib seda süüa nagu gaselli või hirve liha.

²³Men dets blod skal du ikke ete; du skal helle det ut på jorden likesom vann.

²³Aga selle verd ära söö, vala see maha nagu vesi!