1På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.
1Sel päeval sa ütled: 'Ma tänan sind, Issand! Sa olid küll vihane minule, aga su viha pöördus ja sa trööstisid mind.
2Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.
2Vaata, Jumal on mu pääste! Ma olen julge ega karda, sest Issand Jumal on mu tugevus ja kiituslaul, ja tema oli mu päästja.'
3Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.
3Te ammutate rõõmuga vett päästeallikaist.
4Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!
4Ja sel päeval te ütlete: 'Tänage Issandat, kuulutage tema nime, tehke teatavaks rahvaste seas tema teod, tunnistage, et tema nimi on kõrge!
5Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!
5Ülistage Issandat, sest tema on teinud suuri asju, saagu see teatavaks kogu maal!
6Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!
6Hõiska ja rõkata rõõmust, Siioni elanik, sest Iisraeli Püha on teie keskel suur!'