¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

²Du skal ikke ta dig en hustru, og du skal ikke ha sønner og døtre på dette sted.

²'Ära võta enesele naist ja ärgu olgu sul siin paigas poegi ega tütreid!

³For så sier Herren om de sønner og døtre som fødes på dette sted, og om deres mødre som føder dem, og om deres fedre som avler dem i dette land:

³Sest nõnda ütleb Issand poegade ja tütarde kohta, kes sünnivad siin paigas, ja nende emade kohta, kes neid sünnitavad, ja nende isade kohta, kes neid sigitavad siin maal:

⁴En smertefull død skal de dø, ingen skal gråte over dem, og ingen begrave dem; til gjødsel på marken skal de bli, og ved sverd og hungersnød skal de omkomme, og deres lik skal bli til føde for himmelens fugler og for jordens dyr.

⁴Nad surevad surmahaigustesse, neid ei leinata ja neid ei maeta, nad jäävad maale sõnnikuks. Nad hukkuvad mõõga ja nälja läbi ning nende laibad saavad taeva lindude ja maa loomade roaks.

⁵For så sier Herren: Gå ikke inn i sørgehus, og gå ikke avsted for å holde klage over en død, og vis dem ikke medynk! For jeg har tatt min fred bort fra dette folk, sier Herren, min miskunnhet og barmhjertighet.

⁵Sest Issand ütleb nõnda: Ära mine leinakotta, ära käi kurtmas ja ära tunne neile kaasa, sest mina võtan sellelt rahvalt oma rahu, armu ja halastuse, ütleb Issand.

⁶Og de skal dø, både store og små, i dette land; de skal ikke begraves, og ingen skal holde klage over dem eller skjære i sitt kjøtt eller rake håret av for deres skyld.

⁶Ja nad surevad, niihästi suured kui väikesed siin maal, neid ei maeta ega peeta neile leinakaebust, ja ükski ei lõika enesele märke ega aja pead paljaks nende pärast.

⁷Og ingen skal bryte brød til dem for å trøste dem i sorgen over en avdød, og ingen skal gi nogen trøstens beger å drikke når han har mistet far eller mor.

⁷Ei murta neile leinaleiba lohutuseks surnu pärast ega joodeta neid troostikarikast nende isa ja ema pärast.

⁸Og i gjestebudshus skal du heller ikke gå inn for å sitte hos dem og ete og drikke.

⁸Ära mine peomajja koos nendega istuma, sööma ja jooma!

⁹For så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Se, for eders øine og i eders dager lar jeg fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst bli borte på dette sted.

⁹Sest nõnda ütleb vägede Issand, Iisraeli Jumal: Vaata, ma lõpetan siit paigast teie silme ees ja teie päevil lustihääle ja rõõmuhääle, peigmehe hääle ja pruudi hääle.

¹⁰Når du da forkynner dette folk alle disse ord, og de sier til dig: Hvorfor har Herren varslet all denne store ulykke over oss, hvad er vår misgjerning, hvad er vår synd som vi har gjort mot Herren vår Gud?

¹⁰Ja kui sa kuulutad sellele rahvale kõiki neid sõnu ja nemad küsivad sinult: 'Mispärast räägib Issand meile kogu sellest suurest õnnetusest ja mis on meie süü ja patt, mida me oleme teinud Issanda, oma Jumala vastu?',

¹¹da skal du si til dem: Fordi eders fedre forlot mig, sier Herren, og fulgte andre guder og dyrket dem og tilbad dem, men forlot mig og ikke holdt min lov,

¹¹siis vasta neile: Sellepärast et teie vanemad jätsid minu maha, ütleb Issand, ja läksid teiste jumalate järele ja teenisid ning kummardasid neid, jätsid minu maha ega pidanud minu Seadust.

¹²og I har gjort verre synd enn eders fedre, I som alle følger eders onde, hårde hjerte uten å høre på mig,

¹²Teie aga olete teinud halvemini kui teie vanemad, sest vaata, te käite igaüks oma kurja südame paadumuses mind kuulda võtmata.

¹³derfor vil jeg kaste eder ut av dette land, bort til et land I ikke har kjent, hverken I eller eders fedre, og der skal I dyrke andre guder dag og natt, fordi jeg ikke vil gi eder nåde.

¹³Sellepärast ma paiskan teid sellelt maalt maale, mis on tundmatu teile ja teie vanemaile, ja te teenite seal teisi jumalaid päevad ja ööd, sest mina ei anna teile armu.

¹⁴Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da det ikke mere skal sies: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,

¹⁴Ometi, vaata, päevad tulevad, ütleb Issand, kui enam ei öelda: 'Nii tõesti kui elab Issand, kes tõi Iisraeli lapsed ära Egiptusemaalt',

¹⁵men: Så sant Herren lever, som førte Israels barn op fra landet i nord og fra alle de land som han hadde drevet dem bort til. Og jeg vil føre dem tilbake til deres land, det som jeg gav deres fedre.

¹⁵vaid: 'Nii tõesti kui elab Issand, kes tõi Iisraeli lapsed ära põhjamaalt ja kõigist maadest, kuhu ta oli nad pillutanud.' Sest ma toon nad tagasi nende maale, mille ma olen andnud nende vanemaile.

¹⁶Se, jeg sender bud efter mange fiskere, sier Herren, og de skal fiske dem, og derefter sender jeg bud efter mange jegere, og de skal jage dem bort fra hvert fjell og fra hver haug og fra bergkløftene.

¹⁶Vaata, ma läkitan paljude kalameeste järele, ütleb Issand, et nood püüaksid neid; ja pärast seda ma läkitan paljude küttide järele, et nood kütiksid neid kõigilt mägedelt ja kõigilt künkailt ning kaljulõhedest.

¹⁷For mine øine er rettet på alle deres veier; de er ikke skjult for mitt åsyn, og deres misgjerning er ikke dulgt for mine øine.

¹⁷Sest minu silmad on kõigi nende teede peal, nad ei ole minu eest varjul ja nende süü ei ole peidetud mu silme eest.

¹⁸Først vil jeg da gjengjelde deres misgjerning og deres synd dobbelt, fordi de vanhelliget mitt land med sine vederstyggelige avguders døde kropper og fylte min arvedel med sine avskyeligheter.

¹⁸Aga esmalt tasun ma kahekordselt nende süü ja patu, sellepärast et nad on teotanud minu maad oma põlastusväärsete ebajumalate laipadega ja on täitnud mu pärisosa oma jäledustega.

¹⁹Herre, min styrke og mitt sterke vern og min tilflukt på nødens dag! Til dig skal hedningefolk komme fra jordens ender og si: Bare løgn fikk våre fedre i arv, falske guder, og det var ingen iblandt dem som kunde hjelpe.

¹⁹Issand, mu tugevus ja varjupaik, mu pelgupaik hädaajal. Sinu juurde tulevad rahvad maa äärtest ja ütlevad: 'Meie vanemail oli pärisosaks ainult vale, tühised ebajumalad, ja nende hulgas ei olnud ühtegi, kellest oleks olnud kasu.'

²⁰Skal et menneske gjøre sig guder? De er jo ikke guder.

²⁰Kas saab inimene valmistada enesele jumalaid? Need ju ei olegi jumalad!

²¹Se, derfor lar jeg dem denne gang kjenne, ja, jeg lar dem kjenne min hånd og min styrke, og de skal vite at mitt navn er Herren.

²¹Seepärast, vaata, nad saavad tunda, seekord ma annan neile tunda oma kätt ja oma väge, et nad teaksid, et minu nimi on Issand.