1Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om filistrene, før Farao slo Gasa.
1Issanda sõna, mis tuli prohvet Jeremijale vilistite kohta, enne kui vaarao lõi Assat.
2Så sier Herren: Se, vann stiger op fra nord, og det blir til en flommende elv, og det flommer utover landene og alt som i dem er, byene og dem som bor i dem. Menneskene skriker, og alle som bor på jorden, jamrer sig;
2Nõnda ütleb Issand: 'Vaata, veed tõusevad põhja poolt ja neist saab tulvav jõgi; need ujutavad üle maa ja kõik, mis seda täidab, linna ja selle rahva. Siis inimesed kisendavad ja kõik maa elanikud uluvad.
3når hans veldige hesters hovslag drønner, når hans vogner ramler, når hans hjul dundrer, da ser ikke fedrene sig om efter barna, så motfalne er de
3Kui kostab tema täkkude kabjaplagin, tema vankrite mürin, tema rataste ragin, siis ei vaata isad oma laste järele - nii jõuetud on nende käed
4for den dags skyld som kommer for å ødelegge alle filistrene, for å utrydde for Tyrus og Sidon alle som er undsloppet og kunde hjelpe; for Herren ødelegger filistrene, dem som er blitt igjen fra øen Kaftor.
4selle päeva pärast, mis tuleb hävitama kõiki vilisteid, kaotama Tüüroselt ja Siidonilt kõiki abistajaid, kes on neile veel jäänud; sest Issand hävitab vilistid, allesjäänud Kaftoori saarelt.
5Gasa er blitt skallet, Askalon er blitt målløst, det som er blitt igjen av deres lavland; hvor lenge vil du skjære i ditt kjøtt?
5Kiilaspäisus tabab Assat, vaikima peab Askelon! Jääk nende orus, kui kaua sa tahad lõigata oma ihu?
6Ve! Du Herrens sverd, hvor lenge vil du være urolig? Far i din skjede, hvil dig og vær stille!
6Oh, Issanda mõõk, kui kaua ei ole sul rahu? Mine tagasi oma tuppe, püsi paigal ja ära liigu!
7Hvorledes skulde du holde dig rolig, når Herren har gitt dig befaling? Til Askalon og til havets strand, dit har han stevnet det.
7Kuidas sa saad olla rahulik? Sest Issand on andnud temale käsu ning on määranud ta sinna Askeloni ja mereranna vastu.'