1Så løftet jeg atter mine øine op og fikk se fire vogner som kom frem mellem to fjell, og fjellene var kobberfjell.
1Ja ma tõstsin jälle silmad üles ja vaatasin, ja ennäe, neli vankrit tuli välja kahe mäe vahelt; ja need mäed olid vaskmäed.
2For den første vogn var det røde hester, og for den annen vogn var det sorte hester,
2Esimese vankri ees olid punased hobused ja teise vankri ees olid mustad hobused;
3og for den tredje vogn var det hvite hester, og for den fjerde vogn flekkete, sterke hester.
3kolmanda vankri ees olid valged hobused ja neljanda vankri ees olid tugevad kirjud hobused - vägevad kõik.
4Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?
4Ja ma võtsin sõna ning küsisin inglilt, kes minuga rääkis: 'Mis need on, Issand?'
5Engelen svarte: Dette er himmelens fire vinder, som nu farer ut efterat de har fremstilt sig for all jordens herre.
5Ingel kostis ja ütles mulle: 'Need on taeva neli tuult, mis lähevad välja, olles seisnud kogu ilmamaa Issanda ees.
6Vognen med de sorte hester for drog ut mot Nordens land, og de hvite drog ut efter dem, og de flekkete drog ut mot Sydens land.
6Mustad hobused lähevad põhjamaale, valged lähevad nende järel lääne poole ja kirjud lähevad lõunamaale.
7Og de sterkeste* drog ut, og da de ønsket å få dra omkring på jorden**, sa han: Gå, dra omkring på jorden! Og de drog omkring på jorden. / {* de røde; SKR 6, 2.} / {** SKR 1, 10.}
7Ja vägevad hobused lähevad välja ning üritavad minna maad läbi käima.' Ja ta ütles: 'Minge käige maa läbi!' Ja nad käisid maa läbi.
8Så ropte han høit på mig og sa til mig: Se, de som drar ut mot Nordens land, de stiller min vrede på Nordens land.
8Siis ta hüüdis mind, rääkis minuga ja ütles: 'Vaata, need, kes lähevad põhjamaale, viivad mu Vaimu põhjamaale hingama.'
9Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
9Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:
10Ta imot gavene fra de bortførte, fra Heldai, Tobia og Jedaja - gå selv på denne dag inn i Josias', Sefanias' sønns hus - for dit er de kommet fra Babel -
10'Võta väljasaadetuilt Heldailt, Toobijalt ja Jedajalt, kes Paabelist on tulnud, mine samal päeval, mine Joosija, Sefanja poja kotta
11og ta imot sølv og gull av dem og gjør kroner og sett dem på Josvas, Jehosadaks sønns, yppersteprestens hode!
11ja võta hõbedat ja kulda, valmista kroon ja pane see pähe ülempreester Joosuale, Joosadaki pojale,
12Og si til ham: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, det skal komme en mann som heter Spire*; han skal spire frem av sin rot, og han skal bygge Herrens tempel. / {* SKR 3, 8.}
12ja ütle temale nõnda: Nõnda räägib vägede Issand ja ütleb: Vaata, üks mees, nimega Võsu, võrsub oma pinnast ja ehitab üles Issanda templi.
13Ja, han skal bygge Herrens tempel, og han skal vinne herlighet* og sitte og herske på sin kongetrone, og han skal være prest der han sitter på sin trone, og freds råd skal det være mellem dem begge. / {* JES 9, 6.}
13Ta ehitab Issanda templi ja temale saab osaks kuninglik au; ta istub ja valitseb oma aujärjel; ja seal on preester oma aujärjel, ja nende mõlema vahel on rahutahe.
14Og kronene skal være til et minne i Herrens tempel om Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Sefanias sønn.
14Ja kroon olgu Heldai, Toobija, Jedaja ja Sefanja poja armsaks mälestuseks Issanda templis!
15Og langt borte fra skal de komme og bygge på Herrens tempel, og I skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal skje dersom I hører på Herrens, eders Guds røst.
15Ja kaugelolijad tulevad ning ehitavad Issanda templit. Ja te mõistate, et vägede Issand on mind läkitanud teie juurde. Ja see sünnib, kui te Issanda, oma Jumala häält tõesti kuulda võtate.''