¹Dette utsagn er Herrens ord mot Hadraks land*; også i Damaskus skal det slå sig ned - for Herren har øie med menneskene og med alle Israels stammer - / {* visstnok et lite rike i Syria.}

¹Ennustus: Issanda sõna on Hadrakimaal ja tema hingamispaik on Damaskus, sest Issand hoiab oma silma inimeste peal nagu kõigil Iisraeli suguharudel,

²likeså i Hamat, som grenser til det, også i Tyrus og Sidon, fordi de der er så kloke.

²ka Hamatil, mis on Damaskuse piiril, ka Tüürosel ja Siidonil, kuigi need on väga targad.

³Tyrus bygget sig en festning, og det dynget op sølv som støv og fint gull som skarn på gatene.

³Tüüros on ehitanud enese kindluseks, ta on kuhjanud kokku hõbedat nagu põrmu ja kulda nagu tänavapori.

⁴Se, Herren skal la fremmede få det til eie og styrte dets murer i havet, og selv skal det fortæres av ild.

⁴Vaata, Issand teeb ta vaeseks, paiskab ta müüri merre ja laseb tal tules hävida.

⁵Askalon ser det og frykter, og Gasa, som vrir sig i angst, likeså Ekron, fordi dets håp* er blitt til skamme; Gasa skal miste sin konge, og i Askalon skal ingen bo. / {* d.e. Tyrus.}

⁵Askelon näeb seda ja kardab, ka Assa, ja väriseb väga; samuti Ekron, sest ta lootus muutub häbiks. Assast hukkub kuningas ja Askelonis ei elata enam.

⁶I Asdod skal det bare bo fremmed pakk, og jeg vil utrydde filistrenes stolthet,

⁶Asdodis hakkavad elama võõrad ja ma kaotan vilistite kõrkuse.

⁷jeg vil ta offerblodet* ut av deres munn og det vederstyggelige offerkjøtt bort fra deres tenner; og da skal det også av dem bli igjen en rest for vår Gud, og de skal være som fyrster i Juda, og Ekron skal være som en jebusitt**. / {* SLM 16, 4.} / {** d.e. innlemmes blandt Guds folk, likesom jebusittene av David blev innlemmet i det; 2SA 24, 18 fg. 1KR 21, 18 fg.}

⁷Ma kõrvaldan ta suust vere ja ta hammaste vahelt jäledused: temastki jääb jääk meie Jumalale, temastki saab nagu üks Juuda pealik, ja Ekron on võrreldav jebuuslastega.

⁸Og jeg vil slå leir til vern for mitt hus mot krigshærer som kommer og går, og ingen voldsherre skal mere komme over dem; for nu ser jeg med egne øine hvorledes det er.

⁸Ma löön leeri üles oma koja kaitseks, minejate ja tulijate pärast, et rõhuja ei tuleks enam neile kallale, sest nüüd ma olen seda näinud oma silmaga.

⁹Fryd dig storlig, Sions datter! Rop høit, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, rettferdig er han og full av frelse*, fattig og ridende på et asen, på aseninnens unge fole. / {* HEB 5, 7. 9.}

⁹Ole väga rõõmus, Siioni tütar, hõiska, Jeruusalemma tütar! Vaata, sulle tuleb sinu kuningas, õiglane ja aitaja. Tema on alandlik ja sõidab eesli seljas, emaeesli sälu seljas.

¹⁰Og jeg vil utrydde vognene i Efra'im og hestene i Jerusalem, og alle krigsbuer skal utryddes, Og han skal tale fred til hedningene, og hans herredømme skal nå fra hav til hav og fra elven til jordens ender.

¹⁰Mina hävitan Efraimist sõjavankrid ja sõjaratsud Jeruusalemmast, sõjaammudki hävitatakse. Ja tema kuulutab rahvaile rahu ning valitseb merest mereni, Frati jõest ilmamaa ääreni.

¹¹For ditt paktsblods skyld vil jeg også fri dine fanger ut av brønnen som det ikke er vann i.

¹¹Ja sulle: Sinu lepinguvere pärast ma vabastan su vangid august, kus pole vett.

¹²Vend tilbake til festningen, I fanger som har håp! Også idag forkynner jeg at jeg vil gi eder dobbelt igjen.

¹²Pöörduge tagasi turvapaika, lootusrikkad vangid, sest ma kuulutan täna: Ma tahan sulle kahekordselt tasuda!

¹³For jeg spenner Juda som min bue og legger Efra'im på buen, og jeg egger dine sønner, Sion, mot dine sønner, Javan*, og jeg gjør dig lik en kjempes sverd. / {* d.e. Grekenland.}

¹³Sest ma vinnastan enesele Juuda nagu ammu, panen Efraimi nooleks peale. Ja ma õhutan su pojad, Siion, sinu poegade kallale, Jaavan. Ma teen sind kangelase mõõga sarnaseks.

¹⁴Og Herren skal åpenbare sig over dem, og hans pil skal fare ut som lynet; Herren, Israels Gud, skal støte i basunen og fare frem i sønnenstormene.

¹⁴Siis ilmub Issand nende kohale ja tema nool läheb välja nagu välk; ja Issand Jumal puhub sarve ning tuleb lõunatormides.

¹⁵Herren, hærskarenes Gud, skal verne dem, og de skal opsluke sine fiender og trå dem under føtter som slyngestener*; de skal drikke deres blod og larme som av vin, og de skal bli fulle av blodet som offerskålen, som alterets hjørner**. / {* Fienden lignes med ringe stener, motsatt kronestenene; SKR 9, 16.} / {** 2MO 29, 12.}

¹⁵Vägede Issand kaitseb neid, tema lingukivid purevad liha, joovad verd nagu veini ja täituvad otsekui piserdusnõu, otsekui altari nurgad.

¹⁶Og Herren deres Gud skal frelse dem på den dag, han skal frelse sitt folk som en hjord; for de er som edelstener i en krone og stråler over hans land*; / {* 2SA 12, 30.}

¹⁶Ja Issand, nende Jumal, aitab neid sel päeval nagu oma rahva karja; sest otsekui laubaehte kivid peavad nad sätendama tema maal.

¹⁷for hvor herlig er det ikke, og hvor fagert! Av dets korn skal unge menn og av dets vin jomfruer blomstre op.

¹⁷Tõesti, kui hea ja ilus see on! Vili kosutab noori mehi ja viinamarjamahl neidusid.