1Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om filistrene, før Farao slo Gasa.
1Tämä on Herran sana, jonka profeetta Jeremia julisti filistealaisia vastaan, ennen kuin farao oli kukistanut Gazan.
2Så sier Herren: Se, vann stiger op fra nord, og det blir til en flommende elv, og det flommer utover landene og alt som i dem er, byene og dem som bor i dem. Menneskene skriker, og alle som bor på jorden, jamrer sig;
2Näin sanoo Herra: -- Vedet purkautuvat pohjoisesta, virta paisuu yli äyräitten, tulvaan peittyy koko maa ja kaikki, mitä siinä on, myös kaupungit ja niiden asukkaat. Ihmiset huutavat, maan asukkaat vaikeroivat.
3når hans veldige hesters hovslag drønner, når hans vogner ramler, når hans hjul dundrer, da ser ikke fedrene sig om efter barna, så motfalne er de
3Jo kuuluu oriiden kavioiden kopse, vaunujen ryminä, rattaitten ryske. Isät eivät kokoa lapsiaan turvaan, heidän kätensä ovat kauhusta jäykät.
4for den dags skyld som kommer for å ødelegge alle filistrene, for å utrydde for Tyrus og Sidon alle som er undsloppet og kunde hjelpe; for Herren ødelegger filistrene, dem som er blitt igjen fra øen Kaftor.
4On tullut päivä, joka tuhoaa kaikki filistealaiset. Ei ketään jää jäljelle auttamaan Tyrosta ja Sidonia. Herra hävittää filistealaiset, viimeisetkin Kaftorin rannoilta lähteneet.
5Gasa er blitt skallet, Askalon er blitt målløst, det som er blitt igjen av deres lavland; hvor lenge vil du skjære i ditt kjøtt?
5-- Gaza leikkaa hiuksensa, Askelon hiljenee. Kuinka kauan te vielä viileskelette itseänne, te anakilaisten rippeet?
6Ve! Du Herrens sverd, hvor lenge vil du være urolig? Far i din skjede, hvil dig og vær stille!
6Voi, Herran miekka, etkö jo asetu! Mene takaisin tuppeesi, taltu ja pysy siellä!
7Hvorledes skulde du holde dig rolig, når Herren har gitt dig befaling? Til Askalon og til havets strand, dit har han stevnet det.
7Mutta voisiko se asettua, kun Herra itse on antanut käskyn? Miekan on lyötävä Askelonia ja meren rantaa!