1Så hendte det en dag at Jonatan, Sauls sønn, sa til svennen som bar hans våben: Kom, la oss gå over til filistrenes forpost der borte på den andre side! Men han sa ikke noget om det til sin far.
1Huan, hichi ahi a, ni khat bel Saula tapa Jonathanin a galvan tawipa tangval kiangah, kisa dih, gal langkhat Philistia mi galvil sepaihte omna ah I vahoh peuhmah ding, a chi a.
2Saul lå dengang i utkanten av Gibea under granatepletreet ved Migron, og krigsfolket som han hadde hos sig, var omkring seks hundre mann;
2Himahleh a pa a hilh kei. Huan, Saula bel Gibea gam tawp lam peka Migrona pomgranet thei kung nuaiah a om: huan, a kianga mi omte bel za guk hiam tak ahi uh:
3der var også Akia, sønn til Akitub, som var bror til Ikabod, sønn av Pinehas, sønn av Eli, Herrens prest i Silo; han bar dengang livkjortelen. Men folket visste ikke at Jonatan var gått bort.
3Huan, Silo khuaa TOUPA siampu Eli tapa Phinehas tapa Ikabod unaupa Ahituba tapa Ahija bel siampu puannak silhin a om teia. Huan, Jonathan a hoh chih mipiten athei kei uh.
4Mellem skarene som Jonatan søkte å komme frem igjennem for å nå til filistrenes forpost, var det en bratt klippe på hver side; den ene hette Boses og den andre Sene.
4Huan, Jonathanin Philistia mi galvil sepaihte omnaa hoh a tupna kuam leh kuam kikalah a lang tuaktuak ah suanpi sang a om a; a khat min Bozez ahia, a khat min bel Sene ahi.
5Den ene klippe reiser sig bratt i nord midt imot Mikmas, den andre i syd midt imot Geba.
5Suangpi sang khat pen Mikmas jawn mallam sanga om ahia, a dang khat pen Geba jawn simlam sanga om ahi.
6Så sa Jonatan til svennen som bar hans våben: Kom, la oss gå over til disse uomskårnes forpost! Kanskje Herren gjør noget for oss; for intet hindrer Herren fra å frelse, enten det er ved mange eller ved få.
6Jonathanin a galvan tawipa tangval kiangah, kisa dih, zeksumlouh hon sepaihte omna ah I vahoh peuhmah ding; TOUPAN thil a hohhih sak kha mai deh; TOUPA adingin jaw a tam hiam, a tawm hiama hotdam bangmah nanna a om tuan ngal keia, a chi a.
7Hans våbensvenn svarte ham: Gjør alt hvad du har i sinne! Gå du bare! Jeg skal følge dig hvor du vil.
7Huan, a galvan tawipan a kiangah, na lungsima om bangtakin hihin: ngaiin, na lungsim bang geih ka lungsim ahi, a chi a.
8Da sa Jonatan: Nu går vi over til mennene der, og de vil få se oss.
8Huchiin Jonathanin, kisain, a kiang uah I vahoh galkah dia, I va kimusak ding.
9Hvis de da sier til oss: Stå stille til vi kommer bort til eder! - så blir vi stående hvor vi er, og går ikke op til dem.
9Huan, I kiang ua, na kiang ua ka hong matan uh nana om un, honchih uleh I mun ah I ding kinken dia, a kiang uah I hohtou kei ding.
10Men hvis de sier: Kom op til oss! - så går vi op; for da har Herren gitt dem i vår hånd. Dette skal vi ha til tegn.
10Ka kianglam uah hongtou un, a chih uleh bel I hohtou dia: TOUPAN I khut ah amaute a honpia chih eia dingin chiamtehna ahi ding, a chi a.
11Da de nu begge var kommet så langt at de kunde sees fra filistrenes forposter, sa filistrene: Se, der kommer hebreerne ut fra hulene som de har skjult sig i.
11Huan, a nih un Philistia mi galvil sepaihte a va kimusak ua: Huan, Philistiaten, en dih uh, Hebru mite a bukna leikohawm akipanin a hongpawt uh, a chi ua.
12Og mennene på forposten ropte til Jonatan og hans våbensvenn og sa: Kom op til oss, så skal vi si eder noget! Da sa Jonatan til sin våbensvenn: Stig op efter mig, for Herren har gitt dem i Israels hånd.
12Huan, galvil sepaihte omnaa miten Jonathan leh a galvan tawipa, hongtou unla, thil banghiam kon na ensak ding uh, chiin a nasam ua, huan, Jonathanin a galvan tawipa kiangah, honjui tou dih aw; TOUPAN amaute Israelte khut ah a peta hi, achia.
13Så kløv Jonatan op på hender og føtter, og hans våbensvenn efter ham; og de falt for Jonatan, og hans våbensvenn gikk efter ham og slo dem ihjel.
13Huchiin Jonathan a khut leh a khe panin a kal tou a, galvan tawipan a juia; huan, amau bel Jonathan maah a puk zungzung ua, a galvan tawipan a honthat behlap jel hi.
14Ved det første angrep Jonatan og hans våbensvenn gjorde, falt omkring tyve mann på en strekning som halvparten av den mark som kan pløies på en dag.
14Huchiin Jonathan leh a galvan tawipan a thah masak pen tung un tin kimkhat mun hiam khawng ding ah mi sawmnih hiam tak a that uhi.
15Da blev det redsel i leiren, på marken omkring og blandt alt folket; også forposten og herjeflokken blev grepet av redsel. Jorden skalv, og det kom en redsel fra Gud.
15Huan, giahmuna mi, gamlak mi, mipi tengteng a ling ua; huan, galvil sepaihte leh lokmite leng a ling sam ua; huan, jin a ling a; huchiin nakpiin linna a om hi.
16Og da Sauls vakter i Gibea i Benjamin fikk se at hopen opløste sig, og at de holdt på å støte og trenge hverandre,
16Huan, Benjamin gam Gibea Saula galvil miten a en vialvial ua, ngai in, mipiten a zulin a zulkhe zungzung ua, khatlam khatlam ah a kiphu mawimawi uh.
17sa Saul til de folk han hadde hos sig: Tell efter og se hvem som er gått fra oss! Så tellet de efter, og det viste sig at Jonatan og hans våbensvenn ikke var der.
17Huchiin Saulain a kianga mipi omte kiangah, tuin kisim unla, kuate ahia kimlou hong ki en dih ua, a chi a. Huan, a hong kisim ua leh, ngaiin, Jonathan leh a galvan tawipa a na omta kei uh.
18Da sa Saul til Akia: Kom hit med Guds ark! Guds ark var på den tid der blandt Israels barn.
18Huan, Saulain Ahija kiangah, Pathian bawm vala dih, a chi a. Huailaiin Pathian bawm Israel suante kianga om ahi.
19Men mens Saul talte med presten, blev bulderet i filistrenes leir større og større; da sa Saul til presten: La det være!
19Huan, hichi ahi a, Saulain siampu a houpih laitakin Philistia mite giahmun lama buai jakna a uang sema; huan, Saulain siampu kiangah, na khut kaikikin, a chi a.
20Og Saul og alt folket som han hadde hos sig, samlet sig, og da de kom dit hvor striden stod, fikk de se at den ene hadde løftet sverdet mot den andre, og alt var i ett røre.
20Huchiin Saula leh a kianga mipi om tengteng a pai khawm ua, kidouna ah a hohta uh; huan, ngaiin, amau leh amau namsauin a kisualta ek ua, huchiin apumin a pum buaita uh.
21Også de hebreere som nu likesom før var med filistrene, og som hadde draget op med dem og var rundt omkring i deres leir, slo sig sammen med de israelitter som var med Saul og Jonatan.
21Huchiin huailai gam khawnga mi giahmuna va hohtou tei, tumalama Philistiate lama pang Hebru mite leng Saula leh Jonathan kianga om Israel mite lamah a hongpang nawnta uh.
22Og da de israelitter som hadde skjult sig i Efra'im-fjellene, hørte at filistrene flyktet, satte også de alle efter dem og stred mot dem.
22Huchimahbangin Ephraim tang gama Israel mi bute tengteng in leng Philistia mite a tai mang uh chih na ja ua, amau leng kidounaa pang samin a delhjui jel ua.
23Således hjalp Herren Israel den dag, og striden drog sig bortover forbi Bet-Aven.
23Huchiin TOUPAN huai niin Israelte a humbitta hi; huan, Beth-haven phain a sual uh.
24Mens nu Israels menn var hårdt anstrengt den dag, lot Saul folket sverge og sa: Forbannet være den mann som nyter nogen mat innen aften, før jeg får hevnet mig på mine fiender! Og det var ingen av folket som smakte mat.
24Huan, huai niin Israel mite a dah ua; himahleh Saulain, I melmate uh tunga phu ka laka, nitaklam a hih maa kuapeuhin an a nek leh hamsia thuak hen, chiin mipite a vau hi. Huchiin kuamahin an himhim a chep leng achiam het kei uh.
25Så kom alt folket inn i skogen; der var det honning på marken,
25Huan, mipi tengteng gamnuai a vatung ua, leiah khuaiju khawng a naoma.
26og med det samme folket kom inn i skogen, fikk de se en hel strøm av honning; men ingen av folket førte sin hånd til munnen av frykt for eden.
26Huan, mipiin gamnuai a vatun un ngai in, khuaiju khawng a na luanga; himahleh kuamah in a pik kei uh; mipiten lah hamsia a kihta ua.
27Men Jonatan hadde ikke hørt på at hans far lot folket sverge; han rakte ut staven han hadde i hånden, og dyppet enden av den i honningen og førte så hånden til munnen igjen; da blev hans øine klare.
27Himahleh Jonathanin a pan mipite hamsiaa a vaulai a theikeia; huchiin a mithah a hongtelta hi.
28Da tok en mann av folket til orde og sa: Din far har latt folket sverge og sagt: Forbannet være den mann som nyter mat idag! Og således er folket blitt utmattet.
28Huchiin mipi laka mi khatin a houpiha, Na pan jaw mipite, Tunia an ne peuhmah hamse thuakin om heh, chiin a honvau bikbeka, mipite leng a bah mahmah him uh, a chi a.
29Jonatan svarte: Min far har ført ulykke over landet; se bare hvor klare mine øine er blitt fordi jeg har smakt litt av denne honning;
29Huchiin Jonathanin, Ka pan mite dahsak lel jaw eive; en ta unla, khuaiju tawmchik ka chep jiak lela ka mit hah a hongtel tak dan.
30hvor meget større vilde ikke mannefallet blandt filistrene være blitt dersom folket idag hadde fått ete av det hærfang de har tatt fra sine fiender!
30Mipiten a gallak thiluh a muh peuhpeuh uh tuniin a utut uh ne thei ngial le uh houh nak thupi chi na tel ei huaijiakin Philistia mite nakpia thah theihlouh loh I hi ve ua, a chi a.
31Den dag slo de filistrene og forfulgte dem fra Mikmas til Ajalon, og folket blev meget utmattet
31Huchiin huai niin Mikmas akipanin Aijalon tanin Philistia mite a sual ua; huan, mipite a bah mahmah uhi.
32og tok straks fatt på hærfanget; de tok småfe og storfe og kalver og slaktet dem på marken og åt kjøttet med blodet i.
32Huchiin mipiten a gallak thil uh a bohin a boh ua, belam khawng, hawngtal khawng, bawngnoute a man ua, leiah a hihlum ua, mipiten a sisan toh a neta uhi.
33Så kom det nogen og fortalte Saul det og sa: Folket synder mot Herren og eter kjøtt med blodet i. Han sa: I har båret eder troløst* at; velt nu en stor sten hit til mig! / {* mot Herren.}
33Huchiin, ngaiin, mipiten sisan toh nein TOUPA tungah thil a hihkhialta uh, chiin Saula a hilh uh. Huan, aman, lepchiah takin thil na hih uh ahi; tuhiin suang lianpi honkhuk sak un, a chi a.
34Så sa Saul: Gå omkring blandt folket og si til dem at hver av dem skal komme hit til mig med sin okse og sitt lam og slakte dem her og så ete, forat de ikke skal synde mot Herren og ete kjøttet med blodet i. Da førte hver mann av folket med egen hånd sin okse frem om natten og slaktet dem der.
34Huan, Saulain, mipi lakah vak jak vek unla, a kiang uah, mi chihin a bawng leh a belam ka kiangah honla henla, hiaiah honggou uhenla, ne uhen; a sisan toh ne a TOUPA tunga thil hihkhial louin, a chi hi, va chi un, a chi a. Huan, huai janin mi tengtengin amau bawngtal a honkai chiat ua, huaiah a gou ua.
35Og Saul bygget et alter for Herren; det var det første alter han bygget for Herren.
35Huan, Saulain TOUPA adingin maitam a bawla; huai bel TOUPA adia maitam a bawl masak pen ahi.
36Derefter sa Saul: La oss inatt dra nedover og sette efter filistrene og plyndre blandt dem til morgenen lyser frem, og ikke la en eneste mann blandt dem bli i live. De svarte: Gjør aldeles som du synes! Da sa presten: La oss trede hit frem for Gud!
36Huan, Saulain, janchiangin Philistia mite vasual unla, jing khovak tanin I lok ding uh, kuamah himhim I hawi kei ding uh, a chi a. Huan, amau, hoih nasak peuhmah hih in, a chi ua, Siampu in bel, hiaiah Pathian I juan peuhmah tadih ding uh, a chi a.
37Så spurte Saul Gud: Skal jeg dra nedover og sette efter filistrene? Vil du gi dem i Israels hånd? Men han svarte ham ikke den dag.
37Huan, Saulain Pathian a dong a, Philistia mite ka va sual diam? Israelte khut ah na pe diam? A chi a. Himahleh huai niin a dawng kei.
38Da sa Saul: Tred hit alle høvdinger blandt folket, så I kan få vite og se hvorledes det har sig med den synd som er gjort idag!
38Huan, Saulain, nou mipi heutu tengteng hong nai dih ua: tuniin a koipen ah ahia I hihkhelh uh theihkhiak tum dih ua.
39For så sant Herren lever, han som frelser Israel: Om så skylden er hos Jonatan, min sønn, skal han sannelig dø! Men ingen av hele folket svarte ham.
39Isrealte hondam sekpa TOUPA hinna louin ka gen hi, ka tapa Jonathanin thilhih ah leng nahita leh a sih ngeingei ding ahi, a chi a. Himahleh mipi laka mi kuamah a dawng himhim a om kei uh.
40Så sa han til hele Israel: Stå I på den ene side, så skal jeg og Jonatan, min sønn, stå på den andre side. Folket svarte Saul: Gjør som du synes!
40Huchiin Israelte tengteng kiangah, noute a tuamah omkhawm unla, huan, kei leh ka tapa Jonathanin a tuamah ka om ding uh, a chi a. Huan, mipiten Saula kiangah, hoih na sak bangbang in hih in, a chi ua.
41Da sa Saul til Herren, Israels Gud: La sannheten komme frem! Og loddet falt på Jonatan og Saul, men folket gikk fri.
41Huchiin Saulain TOUPA Israelte Pathian kiangah, a dik tak hon hihlangin, a chi a, Huan, aisan pen Jonathan leh Saula tungah a puka; mipite bel a hul uh.
42Så sa Saul: Kast lodd mellem mig og Jonatan, min sønn! Og loddet falt på Jonatan.
42Huan, Saulain, kei leh ka tapa kikalah aisan uh, a chi a. Huchiin Jonathan tungah a puk a.
43Da sa Saul til Jonatan: Si mig hvad du har gjort! Jonatan fortalte ham det og sa: Jeg tok litt honning på enden av staven jeg hadde i min hånd, og smakte på den; her står jeg, jeg må dø.
43HuchiinSaulain Jonathan kiangah, Bang ahia na hih hon hilh dih ve, a chi a. Huan, Jonathanin a hilh a, ka chiang tawi mongin khuaiju neuchik ka na chiam na hi; ngaiin, ka sih ding mah ahi. A chi a.
44Da sa Saul: Gud la det gå mig ille både nu og siden om du ikke nu skal dø, Jonatan!
44Huan, Saulain, Pathianin a hihhihin hi mai henla, huai sangin thupijaw inleng: na sih mahmah ding ahi, Jonathan, a chi a.
45Men folket sa til Saul: Skulde Jonatan dø, han som har vunnet denne store seier i Israel? Langt derifra! Så sant Herren lever, skal det ikke falle et hår av hans hode til jorden; for med Guds hjelp har han gjort sin gjerning idag. Således fridde folket Jonatan fra døden.
45Huan, mipiten Saula kiangah, Israelte laka hiai hotdamna thupi mahmah hihpa Jonathan a si dia maw? si lou hial ding: TOUPA hinna louin ka chi uh, a samzang khat leng lei ah a ke het kei ding; tuniin Pathian a seppih ahi, a chi ua. Huchiin mipiin Jonathan si lou dingin a humbitta uh.
46Men Saul holdt op med å forfølge filistrene og drog hjem, og filistrene drog tilbake til sitt land.
46Huchiin Saulain Philistia mite a delh lai a kiksanta: huan, Philistia mite amau om mun lamah a paita uh.
47Da Saul hadde tatt kongedømmet over Israel, førte han krig mot alle sine fiender rundt omkring: mot Moab og mot Ammons barn og mot Edom og mot kongene i Soba og mot filistrene, og overalt hvor han vendte sig hen, seiret han.
47Huchia Saula Israelte tunga vaihawmpaa a pan leh ning tengah a melma, Moabte, Ammon suante, Edomte, Zob kumpipate, Philistia mite a dou a: a kiheina lam peuhpeuh a zou jeljel hi.
48Og han vant sig makt og slo amalekittene og utfridde Israel av deres hånd som plyndret dem.
48Hang takin a suala, Amalek mite a zou a, Israelte amaute lokmite khut akipan a honkhia hi.
49Sauls sønner var Jonatan og Jisvi og Malkisua, og av hans to døtre hette den førstefødte Merab og den yngste Mikal.
49Saula tapate bel Jonathan te, Isvi ta, Malkisu te ahi ua; huan, a tanute nih min hiaite ahi; a upazaw min Merab ahia, a naupang jaw min Mikal ahi:
50Sauls hustru hette Akinoam; hun var datter til Akima'as. Hans hærfører hette Abner; han var sønn til Ner, som var farbror til Saul;
50Huan, Saula ji min bel Ahinaom, Ahimaz tanu ahi. Huan, a sepaihte heutu min Abner, Saula pangak Ner tapa ahi.
51for Kis, Sauls far, og Ner, Abners far, var sønner av Abiel.
51Huan, Kis bel Saul pa ahia; huan, Abner pa Nar bel Abiel tapa ahi.Huchiin Saula damsung tengtengin Philistia mite toh nakpi tak maia kidou sek ahi uh: huan, Saulain mi hat hiam, mi bang hiam a muh peuhmah a la jeljel hi.
52Krigen mot filistrene var hård alle Sauls dager, og hvor Saul så en sterk og krigsdyktig mann, tok han ham i sin tjeneste.
52Huchiin Saula damsung tengtengin Philistia mite toh nakpi tak maia kidou sek ahi uh: huan, Saulain mi hat hiam, mi bang hiam a muh peuhmah a la jeljel hi.