¹Men David flyktet fra Nevajot ved Rama og kom og sa åpent og likefrem til Jonatan: Hvad har jeg gjort, hvad er min misgjerning, og hvad er min synd mot din far, siden han står mig efter livet?

¹Huchiin David bel Rama khuaa Naioth akipan a taia, Jonathan kiangah a hoha, bang ka hiha ahia? bang ahia ka tatsiatna? Na pa tungah bang ahia ka hihkhelha hichi taka honthah a tum mai jen? A chi a.

²Da sa han til ham: Langt derifra! Du skal ikke dø; du vet min far gjør intet, hverken stort eller smått, uten at han åpenbarer det for mig; hvorfor skulde da min far dølge dette for mig? Nei, det er ikke så.

²Huan, aman, that lou e: na si hetkei ding; ngaiin, ka pan kei hon theisak louin bangmah himhim lianin neu leh a hih ngeikeia, bangding mahmahin ahia hiai thute kei a hon im ding? A hon im kei hial ding, a chi a.

³Men David svarte med en ed: Din far vet meget vel at jeg har funnet nåde for dine øine, og derfor tenker han som så: Jonatan må ikke få vite dette, forat han ikke skal bli bedrøvet. Men så sant Herren lever, og så sant du lever: Det er bare et skritt mellem mig og døden.

³Huan, Davidin, na pan lah na hon houpihdan a thei tel mahmah ngala; Jonathanin hiai jaw thei dah heh, huchilouin jaw a lungkham sin tel mai, a chi ahi ding: hitamahleh TOUPA hinna leh na hinna louin ka gen hi, sihna toh ka kikal uh kal khat lel ahi, chiin uang takin a gen a.

⁴Da sa Jonatan til David: Alt hvad du ønsker, vil jeg gjøre for dig.

⁴Huchiin Jonathanin David kiangah, na hinnain a deih peuhpeuh ka hon hihsak jel ding, a chi a.

⁵David svarte Jonatan: Imorgen er det nymåne-dagen; da skulde jeg jo sitte til bords med kongen; men la mig nu få gå, så vil jeg skjule mig ute på marken til iovermorgen aften.

⁵Huan, Davidin Jonathan kiangah, ngai in, jingchianga kha de ding ahi a, kumpipa kianga ankuang um ngeingei ding ka hi a; himahleh a ni thum ni nitaklam tanphain gamlaka bu dingin ka kuan zo ding.

⁶Dersom da din far savner mig, så skal du si: David bad mig inntrengende om han måtte få gå hjem til Betlehem i all hast; for hele ætten holder nu sin årlige ofring der.

⁶Huan, na pan ka omlouh a hon theih khiaka a hih leh, Davidin a khua Bethlehem a va hoh jual a hon ngen ngutnguta; a inkuan ua dinga a kum teng kithoih hun uh ahi a, na na chiin.

⁷Dersom han da sier så: Det er godt - da kan din tjener være trygg; men dersom hans vrede optendes, så kan du være viss på at det er hans faste forsett å gjøre noget ondt.

⁷Huan, a hoih vo oi, a chih leh na sikha a lungmuang dinga; himahleh a heh leh thil hoihlou hih a tum ahi chih thei maiin.

⁸Vis da godhet mot din tjener, siden du har latt din tjener inntrede i vennskapspakt med dig i Herrens navn! Men er det nogen misgjerning hos mig, så drep du mig! Hvorfor skulde du vel føre mig til din far?

⁸Huaijiakin na sikha hoihtakin hihin; na sikha lah TOUPA thukhun ah na lutpihta ngala; himahleh tatsiatna nei ka hih leh nangmahin hon that maiin; bangdingin na pa kiangah non pi chitchiat dia? A chi a.

⁹Jonatan svarte: Nei, det skal aldri hende dig! Men skjønner jeg at det er et fast forsett hos min far å la noget ondt hende dig, skulde jeg da ikke la dig få vite det?

⁹Huan, Jonathanin, that lou e; na tunga thil hoihlou hih ka pan a tum chih ka thei peuhmah leh nang kon hilh sin keia hia? a chi a.

¹⁰Da sa David til Jonatan: Hvem skal varsle mig om det eller si mig om din far svarer dig ublidt?

¹⁰Huchiin Davidin Jonathan kiangah, na pan bou takin honna dawngta leh kuan a honhilh dia? A chi a.

¹¹Og Jonatan sa til David: Kom, la oss gå ut på marken! Så gikk de begge ut på marken.

¹¹Huan, Jonathanin David kiangah, pai dih, gamlakah I va hoh peuhmah ding, a chi a. Huchiin gamlakah a vahoh khawm uh.

¹²Og Jonatan sa til David: Ved Herren, Israels Gud: Når jeg utforsker min far imorgen eller iovermorgen på denne tid og ser han er vel sinnet mot David, og jeg så ikke sender bud til dig og åpenbarer dig det,

¹²Huan, Jonathanin David kiangah TOUPA Israelte Pathian a theipa hi hen; jingchiang hichilh hunin hiam, ni thum niin hiam ka pa ka vadawp hun chia, ngai in, David tungtang thu a hoihlam a hihleh na kianga mi sawlin ka honhilh sin keia hia?

¹³så må Herren la det gå Jonatan ille både nu og siden! Vil min far føre ondt over dig, så skal jeg åpenbare det for dig og la dig slippe bort, så du kan dra din vei i fred. Og Herren være med dig, som han har vært med min far!

¹³Huan, ka pan na tungah thil hoihlou hih ut bang hita leh, ka honhilh louha, lungmuang tak ana pai theihna dia ka honkhah kei leh, TOUPAN Jonathan a bawlbawlin bawl henla, huai sanga thupiin leng; huan, TOUPA na kiangah om hen, ka pa kianga a om jel bangin.

¹⁴Og vil du ikke, hvis jeg enda* er i live - vil du ikke da gjøre Herrens miskunnhet mot mig og ikke la mig dø? / {* nemlig når du er blitt konge.}

¹⁴Huan, ka sih louhna dinga ka damsung kiaa TOUPA hehpihna hon musak hilouin;

¹⁵Og aldri nogensinne vil du ta bort din godhet fra mitt hus, ikke engang når Herren gjør ende på Davids fiender og utrydder dem alle som én av jorden.

¹⁵Khantawnin ka inkote leng na hehpih tawp ken; TOUPAN David melma leitung akipana a hihman khit vek phain leng tawp ken, a a chi a.

¹⁶Så gjorde Jonatan en pakt med Davids hus og sa: Herren ta hevn over Davids fiender!

¹⁶Huchiin Jonathanin, David melmate lakah TOUPAN a phut ding chiin David inkote kiangah thu a khung a.

¹⁷Og Jonatan besvor atter David ved sin kjærlighet til ham; for han hadde ham kjær som sitt eget liv.

¹⁷Huan, Jonathanin amah a itna louin David kiangah a kichiam nawn hi; amah hinna a it bang geihin lah a it ngala.

¹⁸Så sa Jonatan til ham: Imorgen er det nymåne-dagen; da vil du bli savnet når din plass er tom.

¹⁸Huchiin Jonathanin a kiangah, jingchianga kha de ding ahia; na ut mun a vuak sin jiakin na omlouh a kilang ngei sin a.

¹⁹Men gå iovermorgen skyndsomt ned til det sted hvor du holdt dig skjult den dag ugjerningen skulde vært utført*, og sett dig ved Ezelstenen. / {* 1SA 19, 2. 3.}

¹⁹Ni thum na om nungin pai suk pah inla, tumaa thil a hongom laia na bukna munah na hoh inla, Ezel suang chinah na om gigein.

²⁰Da skal jeg skyte tre piler bortover mot den som om jeg skjøt til måls.

²⁰Huan, muitum bangin thal thum a sikah ka honlawn dinga.

²¹Så skal jeg sende min tjener der bort og si: Gå og finn pilene! Sier jeg da til tjeneren: Se, pilene ligger hitenfor dig, ta dem - så kom! For da kan du være trygg, og der er ingen fare, så sant Herren lever.

²¹Huan, ngaiin, kuan inla, thalte vamu khiain, chiin naupang ka sawl ding. Naupang kianga, en in, na thalte na nunglam ah a om, la inla hongpaiin, ka chihleh TOUPA hinna louin ka gen hi, nanga dingin a galmuanhuaiin lau ding omlou ahi ding.

²²Men sier jeg til den unge mann: Se, pilene ligger bortenfor dig - så gå! For da vil Herren at du skal dra bort.

²²Ahihhangin naupang kianga, en in, thalte na pamlam ah a om uh, ka chih leh pai mang maiin; TOUPAN a honpai mangsak ahi ding.

²³Og vedkommende det vi har talt om, jeg og du, så er Herren vidne mellem mig og dig til evig tid.

²³Huan, nang leh ken thil I gensa tungtang thu ah ngaiin, nang toh I kalah TOUPA a om tawntung ahi, a chi a.

²⁴Så skjulte David sig ute på marken. Da det blev nymåne, satte kongen sig til bords for å holde måltid.

²⁴Huchiin David gamlakah a bua; huan, kha a hong de a kumpipa ankuang umin a tu a.

²⁵Og kongen satt på sin vanlige plass, på plassen ved veggen, og Jonatan stod op, og Abner satte sig ved siden av Saul; men Davids plass var tom.

²⁵Huan, kumpipa thu ni danga a tutna ngei bang kianga a tutna ah a tu a; huan, Jonathan a dinga, huan, Abner Saula kiangah a tu a; David mun bel a vuak hi.

²⁶Saul sa ikke noget den dag; for han tenkte: Det har hendt ham noget, så han ikke er ren* - nei, han er ikke ren. / {* 3MO 15, 16 fg.}

²⁶Himahleh Saulain huai niin bangmah a gen kei: A tungah thil banghiam a oma a siangthou lou hiam ahi ding, a siangthou lou ahi ngei ding, a chi sima.

²⁷Men da Davids plass også den næste dag - dagen efter nymåne - var tom, sa Saul til Jonatan, sin sønn: Hvorfor er Isais sønn hverken igår eller idag kommet til måltidet?

²⁷Huan, hichi ahi a, kha det jing a ni nih niin David mun a vuak lailaia; huchiin Saulain a tapa Jonathan kiangah, bang achia Jesai tapa jan leh tuni a ankuang um dinga hong lou ahia? a chi a.

²⁸Jonatan svarte Saul: David; bad mig inntrengende om han måtte få gå til Betlehem;

²⁸Huan, Jonathanin Saula a dawnga, Davidin Bethlehema hoh a hon ngen ngutnguta,

²⁹han sa: Kjære, la mig få gå! For vår ætt holder en offerhøitid i vår by, og min bror har selv pålagt mig å komme; har jeg funnet nåde for dine øine, så gi mig lov til å ta bort og hilse på mine brødre! Derfor er han ikke kommet til kongens bord.

²⁹Hon hohsak teiteiin, ka inkoten khua ah kithoihna nei dingin a hon thukhak chintena, huchiin non hehpih theih leh hon hohsak inla, ka unaute ka unaute ka vaveh ding, a chi a. Huaijiakin kumpipa dohkan ah a hong kei hi, a chi a.

³⁰Da optendtes Sauls vrede mot Jonatan, og han sa til ham: Du sønn av en forvendt og gjenstridig kvinne! Vet jeg ikke at du har Isais sønn kjær til skam for dig selv og til skam for din mors blusel?

³⁰Huaiin Jonathan tungah Saula a heh guiha, a kiangah, nang, numei genhak leh paupeng tapa, Jesai tapa na zahlakna ding leh na nu vuaktanna zahlaksak dingin na tel chih ka theikei mahmaha hia?

³¹For så lenge Isais sønn er til på jorden, er hverken du eller din kongemakt trygg. Send derfor bud og hent ham hit til mig, for han er dødsens.

³¹Jesai tapa hiaia aom sung teng hihkip na hikei dinga, na gam leng. Huaijiakin samsak pah inla, ka kiangah honpi sakin, a sih ngeingei ding ahi, a chi a.

³²Jonatan svarte Saul, sin far, og sa til ham: Hvorfor skal han dø? Hvad har han gjort?

³²Huan, Jonathanin a pa Saula a dawnga, a kiangah, bangdingin maw hihlup ding a hih? Bang a hiha? A chi a.

³³Men Saul slynget spydet mot ham for å felle ham; da skjønte Jonatan at det var hans fars faste forsett å drepe David.

³³Huan, Saulain khoh tumin a teipi a vana; huchi a hih jiakin Jonathanin a pan David thah a natum ngeina hi chih a theia.

³⁴Og Jonatan stod op fra bordet i brennende vrede, og han smakte ikke mat den annen nymåne-dag; for han var bedrøvet for Davids skyld, fordi hans far hadde hånet ham.

³⁴Huchiin Jonathan bel dohkan akipanin heh mahmah kawmin a dinga, huai kha ni nih niin an a um teita kei hi; a pan David a zahlak sak mahmah jiakin a lungkham piha ahi.

³⁵Morgenen efter gikk Jonatan ut på marken på den tid han hadde avtalt med David, og han hadde en liten gutt med sig.

³⁵Huan, hichi ahia, jingsangin Jonathan naupang nou piin gamlakah David toh a mun sehsa uah a hoh a.

³⁶Og han sa til gutten: Spring og finn pilene som jeg skyter ut! Gutten sprang avsted, og han skjøt pilen bort over ham.

³⁶Huan, a naupang kiangah, tai inla, ka thal lotte vazongin, a chi a. Huan, naupang a tai laiin, a pamlamah thal a lawna.

³⁷Og da gutten kom til det sted hvor pilen lå, den som Jonatan hadde skutt, ropte Jonatan til gutten: Ligger ikke pilen bortenfor dig?

³⁷Huan, naupang Jonathan lot kiakna mun a vatun leh Jonathanin naupang a sama, thal na pamlamah ahi kei maw? a chi a,

³⁸Så ropte Jonatan ennu en gang til gutten: Vær snar, skynd dig, stans ikke! Og Jonatans gutt samlet pilene op og kom til sin herre.

³⁸Huan, Jonathanin a naupang a sama, hong mengin, kin in, zekai ken, a chi a. Huan, Jonathan naupangin thalte a tawm khawma, a pu kianglam ah a paita hi.

³⁹Men gutten visste ikke om noget; det var bare Jonatan og David som visste hvad det gjaldt.

³⁹Himahleh naupangin bangmah a theikei a, Jonathan leh David kiain thil omdan a thei uh.

⁴⁰Så gav Jonatan sine våben til gutten og sa til ham: Gå og ta dem med dig til byen!

⁴⁰Huan, Jonathanin a naupang kianga galvan a piaa, a kiangah, pai inla, khua ah nana paipihin, a chi a.

⁴¹Da gutten var kommet dit, kom David frem på sydsiden [av stenen*], og han falt på sitt ansikt til jorden og bøide sig tre ganger; og de kysset hverandre og gråt sammen, og David storgråt. / {* sml. 1SA 20, 19.}

⁴¹Huan, Jonathanin a pai takin David a om mun simlam pang akipan a dinga, maia lei siin chibai thumvei a buka; huan, a kitawp ua, a kap tuaktuak ua, David bel a uang tuanse a.Huan, Jonathanin David kiangah. lungmuangtakin paiin aw, TOUPA nang toh I kalah leh ka suante leh na suante kalah khantawnin om hen, chiin TOUPA minin I kichiam tuaktuak khinta hi, a chi a. Huchiin a dinga, a paitaa; huan, Jonathan bel khua ah a lutta hi.

⁴²Og Jonatan sa til David: Gå bort i fred! Hvad vi to har svoret i Herrens navn da vi sa: Herren være vidne mellem mig og dig og mellem min ætt og din ætt til evig tid [det skal stå fast].

⁴²Huan, Jonathanin David kiangah. lungmuangtakin paiin aw, TOUPA nang toh I kalah leh ka suante leh na suante kalah khantawnin om hen, chiin TOUPA minin I kichiam tuaktuak khinta hi, a chi a. Huchiin a dinga, a paitaa; huan, Jonathan bel khua ah a lutta hi.

⁴³Så brøt han op og gikk sin vei; men Jonatan gikk inn i byen.