¹Så døde Samuel, og hele Israel samlet sig og gråt over ham, og de begravde ham i hans hjem i Rama. Da brøt David op og drog ned til ørkenen Paran.

¹Huan, Samuel a sita; huan, Israel mi tengeng a kisam khawm ua, a kah uh. Rama khuaa a in ah a vui uh. Huan, David a thou a, Paran gamdai ah a hoh suk hi.

²I Maon var det en mann som hadde sin buskap i Karmel. Det var en meget rik mann; han eide tre tusen får og tusen gjeter. Han holdt just på å klippe sine får i Karmel.

²Maon khua ah mi khat a oma, a neihlelam Karmel tangah a om hi; mi thupi tak ahia, belam sang thum leh kel sang a nei a: Karmel tangah a belam mul a meta.

³Mannens navn var Nabal, og hans hustru hette Abiga'il; hun var en forstandig og fager kvinne, men mannen var hård og ond i hele sin adferd. Han var av Kalebs ætt.

³Huai mi min Nabal ahi; a ji min Abigail ahi: huai numei bel teitak mel hoihtak ahia; pasalpen bel chihhak tak leh gilou tak ahi a; Kaleb suan ahi.

⁴Mens David var i ørkenen, fikk han høre at Nabal var i ferd med å klippe sine får.

⁴Huan, Davidin gamdai akipanin nabalin a belam mul a met chih a naja a.

⁵Da sendte David ti av sine menn avsted og sa til dem: Gå op til Karmel, og når I kommer til Nabal, så hils ham fra mig

⁵Huchiin Davidin tangval sawm a sawla, tangvalte kiang Davidin, Karmel tangah vahohtou unla, huan, Nabal kiangah hoh unla ka minin chibai vabuk un:

⁶og si: Lykke til! Fred være med dig, og fred med ditt hus, og fred med alt det du har!

⁶Huan, mi neizoupa kiangah hichiin honchi un; nang tungah, na inkuante tungah, na neih tengteng tungah khamuanna om hen.

⁷Jeg har hørt at du har fåreklipning. Nu har dine hyrder vært sammen med oss; vi har ikke gjort dem fortred, og der er intet kommet bort for dem i all den tid de har vært i Karmel.

⁷Na belam mul metmite a om uh chih ka najaa: na belam chingmite ka kiangah a om sek ua, a poi uh bangmah ka khoih kei ua, Karmel tanga a om sung himhim un bangmah a tan kei uh.

⁸Spør dine folk! De vil fortelle dig det. La nu oss tjenere finne nåde for dine øine! Vi er jo kommet hit på en gledesdag; gi da dine tjenere og din sønn David hvad du har forhånden!

⁸Na tangvalte dong lechin a honhilh mai ding uh: huchiin hiai tangvalte na na hehpihin: a kilawmni taka hong ka hi uh; na neih bangbang na sikhate leh na tapa David na nape dih ve a chi vachi un, a chi a.

⁹Da Davids menn kom dit, sa de alt dette til Nabal i Davids navn; så stod de og ventet.

⁹Huan, David tangvalte a vatun un Davidin minin huai thu tengteng Nabal kiangah a gen ua, a daihsan uh.

¹⁰Men Nabal svarte Davids tjenere og sa: Hvem er David, hvem er Isais sønn? Nu om dagene er der mange tjenere som løper bort fra sine herrer.

¹⁰Huan, Nabalin David sikhate a donga, David kua ahia oi? Jesai tapa kua ahia oi? Tulaiin sikha tampi pute taimang san a tam ua.

¹¹Skulde så jeg ta mitt brød og mitt vann og mitt slaktefe, som jeg har slaktet til dem som klipper for mig, og gi det til menn om hvem jeg ikke vet hvor de er fra?

¹¹Ka tanghou te, ka tui te leh ka belam mul metmite adia ka goh kuate ahi ua chih leng theih louhte ka pe mahmah dia hia? a chi a.

¹²Davids menn vendte om og gikk sin vei, og da de kom hjem igjen, fortalte de ham alt dette.

¹²Huchiin David tangvalte a kihei ua, a kik nawn ua; huai thute tengteng a honghilh uh.

¹³Da sa David til sine menn: Spenn sverdet om eder, alle mann! Så spente de alle sine sverd om sig, og David spente og sverdet om sig. Og de fulgte David op; det var omkring fire hundre mann, og to hundre blev igjen ved trosset.

¹³Huan, Davidin a mite kiangah, na namsau uh kuah chiat un, a chi a. Huan, a namsau uh a kuah chiat ua; Davidin leng a namsau a kuaha, mi za li takin David a jui tou ua; huan, mi za nih van vengin a om ua.

¹⁴Men en av folkene fortalte det til Abiga'il, Nabals hustru, og sa: David sendte bud fra ørkenen med hilsen til vår herre; men han skjelte dem ut.

¹⁴Huan, tangval khatin Nabal ji Abigail kiangah, ngai in, Davidin gamdai akipanin ka pu uh chibai buk dingin mi a honsawla, aman a na sala.

¹⁵Og disse menn har vært meget gode mot oss, og ingen har gjort oss nogen fortred, og vi har ikke mistet noget i all den tid vi ferdedes sammen med dem, når vi var ute på marken.

¹⁵Himahleh huaite lah ka tunguah a hoih mahmah ua, ka poi uh bangmah a khoih kei ua, gamlaka ka om lai ua ka om khawm sung tengteng uh bangmah ka tan kei uh:

¹⁶De var som en mur omkring oss både natt og dag i all den tid vi var sammen med dem og gjætte småfeet.

¹⁶Belam chinga a kiang ua ka om sung tengteng un sun leh jan kou adingin kulh ahi mai uh.

¹⁷Tenk nu efter, så du vet hvad du skal gjøre! For ulykken henger over vår herre og hele hans hus, og selv er han et ondt menneske, så ingen kan tale til ham.

¹⁷Huaijiakin bang ahia na hih sin hoihtakin ngaihtuah dih ve; ka pu uh tungah leh a inkuante tengteng tungah thil hoihlou hih tum a om uhi; amah lah a Belial tapa mahmaha, kuamah houpih theih lah ahi ngal keia, chiin a gen ua.

¹⁸Da skyndte Abiga'il sig og tok to hundre brød og to skinnsekker med vin og fem får som var tillaget og fem mål ristet korn og hundre rosinkaker og to hundre fikenkaker og la dem på asenene.

¹⁸Huan, Abigailin kintakin tanghou beu za nih toh, uain thawl nih toh, belam nga huan dia mansa sipsip toh, vaimim kan buk nga toh, grep gah phou keu bawk ja toh, theipi beu za nih toh a la khawma, sabengtung posak hi.

¹⁹Og hun sa til sine folk: Dra i forveien for mig! Jeg kommer snart efter. Men til sin mann Nabal sa hun ikke noget om dette.

¹⁹Huan, a sikha tangvalte kiangah, ka maah na pai jel unla, ngai un, ka honjui ding, a chi a. Himahleh a pasal nabal a hilh kei.

²⁰Mens hun nu red på asenet og kom ned i en hulvei i fjellet, fikk hun se David og hans menn, som kom ned imot henne, så hun møtte dem.

²⁰Huchiin hichibang ahi a, a sabengtung tunga a tuana, tang sang sing laka a pai suk laiin, ngai in, David leh a miten a honjuan ua; huchiin a kituak uh.

²¹Men David hadde sagt: Til ingen nytte har jeg vernet om alt det denne mann hadde i ørkenen, så det ikke er kommet bort noget av alt det som tilhørte ham; men han har gjengjeldt mig godt med ondt.

²¹Davidin, a bangmah a mansak louhna dingin gamdai ah hiai mipa neih tengteng a thawn lelin ka naven sak a nahi mahmah ve; thil hoih lah thil hoihlouin a hondinta mai ngala.

²²Så sant Gud vil la det gå Davids fiender ille både nu og siden: Jeg vil ikke la en eneste mann av alle dem som hører ham til, bli i live til imorgen!

²²Jingchiang jingsang khovak phaa amaha tengteng laka pasal naupang khat kia lel leng ka hawi peuhmah leh Pathianin David melmate a lohloh loh heh, huai sanga thupijawin leng hih hen, a chita ngala.

²³Da Abiga'il fikk se David, skyndte hun sig og steg ned av asenet, og hun falt på sitt ansikt for David og bøide sig mot jorden.

²³Huan, Abigailin David a muhin a sabengtung akipan a kum suk zoka, David maia lei siin chibai a buk a.

²⁴Og hun falt ned for hans føtter og sa: Det er jeg, herre, det er jeg som har skylden; men la din tjenerinne få lov til å tale til dig, og hør på din tjenerinnes ord!

²⁴Huan, a khebulah a khupboha, keimahin, pu aw, keimah mahin thulimlouhna ka khu ding, huan, na sikhanuin na bila jakah thu gen henla na sikhanu thugen hehpihtakin ngaihkhiak sakin.

²⁵Herre, akt ikke på denne onde mann Nabal! For som han heter, så er han; Nabal* heter han, og full av dårskap er han. Men jeg din tjenerinne har ikke sett de menn som du, herre, hadde sendt. / {* dåre.}

²⁵Pu aw, Belial mi Nabal bangmahin sim ken; a min bangbang ahi geih hi; Nabal a hina maha, a hai ahi; kei na sikhanuin jaw ka pu honsawl tangvalte ka na mukha kei hi.

²⁶Og nu, herre, så sant Herren lever, og så sant du selv lever, har Herren hindret dig fra å pådra dig blodskyld og fra å ta dig selv til rette; og nu skal dine fiender og de som søker å volde min herre ulykke, bli som Nabal.

²⁶Huaijiakin tuin pu aw, TOUPA hinna leh na hinna louin ka gen hi, ka mu mahmah kei hi, TOUPAN sisan suah lou ding leh na khuta phu la lou dingin lah nang honbawl ngala, na melmate leh ka pu hoihlouhna zongmite Nabal bang hi mai uhen.

²⁷Og denne gave som din tjenestekvinne har hatt med til min herre, la nu den bli gitt til de menn som er i min herres følge!

²⁷Huan, hiai ka pu adia na sikhain kipahman ka hontawi ka pu honjui tangvalte piak hi hen.

²⁸Forlat din tjenerinne hvad hun har gjort ille! For Herren vil bygge min herre et hus som står fast; for det er Herrens kriger* du fører, herre, og ondt er ikke funnet hos dig fra den dag du blev til. / {* 1SA 18, 17.}

²⁸Na sikhanu tatlekna hehpihtakin ngaidamin; TOUPAN ka pu innkuan kiptak dingin a phut ngeingei dia, ka pu lah TOUPA kidounate dou ahi ngala; na damsung tengin nangmah gitlouhna himhim muh ding a om kei ding.

²⁹Og om nogen står frem, som forfølger dig og står dig efter livet, da skal min herres liv være gjemt blandt de levendes flokk hos Herren din Gud; men dine fienders liv skal han slynge bort som en sten av slyngen.

²⁹Nang hondelh ding leh na hinna hihmang dingin mite hong kisa mahle uh, ka pu hinna jaw TOUPA na Pathian toh hinna gak laka gak ahi dinga; na melmate hinna bel vaisuanglot kuanga lot bangin a lawn mang ding.

³⁰Når da Herren gjør mot dig alt det gode han har lovt dig, herre, og setter dig til fyrste over Israel,

³⁰Huan, hichi ahi dinga, TOUPAN na tungtang thua a thil hoih achiam bang teng ka pu tunga a hih chianga Israelte kumpipa ding a a honbawl chiangin,

³¹så skal ikke dette bli dig til anstøt eller volde dig samvittighetsnag, herre, at du har utøst uskyldig blod og tatt dig selv til rette, herre. Og når Herren gjør vel mot dig, herre, så kom din tjenerinne i hu!

³¹Ajiak om loua sisan na suah louha, ka puin phu na lak louh nanga dingin lungkhamna himhim ahi kei dinga, ka pu adingin leng lungkimlouhna hi him ahi sam kei ding; huan, TOUPAN ka pu tunga thil hoih a hih hun chiangin na sikhanu thei gigein, a chi a.

³²Da sa David til Abiga'il: Lovet være Herren, Israels Gud, som idag har sendt mig dig i møte!

³²Huan, davidin Abigail kiangah, tunia kei honna dawn dinga honsawlpa TOUPA, Israelte Pathian phatin om hen:

³³Og velsignet være din klokskap, og velsignet være du selv, som idag har holdt mig tilbake fra å pådra mig blodskyld og ta mig selv til rette!

³³Huan, na lemtheihna vualjawlin om henla, huan, nang sisan suah mohna akipana hon humnu leh keimah khuta phu la lou dinga honbawlnu leng vualjawlin om hen.

³⁴Men så sant Herren, Israels Gud, lever, han som har holdt mig tilbake fra å gjøre dig ondt: Hadde du ikke skyndt dig å komme mig i møte, da skulde ikke en eneste mann være blitt tilbake for Nabal til imorgen.

³⁴Kei hondawn dinga hongpawtkhe pah lou hilechin TOUPA, Israelte Pathian hinna louin ka gen hi, jingchiang khovak phain Nabal tuh naupang khat lel leng ka hawisak het kei ding, a chi a.

³⁵Så tok David imot de gaver hun hadde hatt med til ham, og han sa til henne: Dra hjem i fred! Jeg har merket mig dine ord og opfylt din bønn.

³⁵Huchiin Davidin a thil hontawite a laa: huan, a kiangah, lungmuang takin na in lamah pai tou ta inla; huan, na thu ka mang hi, na nget pen ka honsan sak hi, a chi a.

³⁶Da Abiga'il kom hjem til Nabal, var det nettop gjestebud i huset, et gjestebud som hos en konge, og Nabal var lystig og hadde drukket sterkt. Hun fortalte ham intet, hverken smått eller stort, før det blev morgen.

³⁶Huan, Abigail bel Nabal kiangah a hoh toua, huan, ngaiin, a in ah kumpipa ankuanglui bang maiin ankuang a naluia, a kham mahmah jiakin Nabal bel a maitai ngial hi: huaijiakin ajingsang khovak masiah bangmah a hilh kei hi.

³⁷Men da Nabal om morgenen var våknet av sitt rus, fortalte hans hustru ham alt sammen. Da stivnet hjertet i hans bryst, og han blev som en sten.

³⁷Huan, hichi ahi a, jinglama Nabal uain kham a halh in a jiin huai thute a hilha, a lung a dai duaka, suang bangin a hong omta hi.

³⁸Og omkring ti dager efter slo Herren Nabal, så han døde.

³⁸Huan, hichi ahi a, ni sawm nungin TOUPAN Nabal tungah khut a kha a, a sita hi.

³⁹Da David fikk høre at Nabal var død, sa han: Lovet være Herren, som har hevnet min vanære på Nabal og holdt sin tjener tilbake fra å gjøre ondt - Herren, som lot Nabals ondskap komme tilbake på hans eget hode! Så sendte David bud og beilet til Abiga'il for å få henne til hustru.

³⁹Huan, Davidin Nabala a si chih a jakin, ka minsiatna dinga Nabal thilhih akipana hon genpiha, a sikha thil hoihlou hih lou honkhampa TOUPA phatin om hen; Nabal thil hoihlou hih TOUPAN amah tung mahah a kesak ta hi, a chi a. Huan, Davidin Abigail a ji dinga vahoupih dingin mi a sawla.

⁴⁰Davids tjenere kom til Abiga'il i Karmel, og de bar frem sitt ærend og sa: David har sendt oss til dig for å få dig til hustru.

⁴⁰Huan, David sikhaten Karmel tanga Abigail kiang a tun touh un, Davidin a ji dinga nang honpi dingin a honsawl, chiin amah a houpih ua.

⁴¹Da stod hun op og bøide sig med ansiktet mot jorden og sa: Se, her er din tjenerinne, ferdig til å være din tjenestekvinne og tvette min herres tjeneres føtter.

⁴¹Huan, a thou a, a maia lei siin chibai a buka, ngaidih ua, na sikhanu uh ka pu sikhate khe sil dinga sikha ka hi, a chi a.

⁴²Og Abiga'il skyndte sig og gjorde sig ferdig og satte sig på sitt asen, hun og hennes fem piker, som fulgte henne; og hun drog avsted med de menn David hadde sendt, og blev hans hustru.

⁴²Huchiin Abigail a thou zoka, sabengtung tungah a tuanga, a nungjui nungak ngate toh David mi sawlte a jui ua, a jiin a omta hi.

⁴³Dessuten giftet David sig med Akinoam fra Jisre'el og de blev begge hans hustruer.

⁴³Davidin Jezreela mi Ahinaom leng a napikhina; huchiin a ji dingin a om tuaktuak uh.Saulain lah a tanu Mikal David ji Galim khuaa mi Lais tapa Palti toh a na kitengsakta a.

⁴⁴Men Saul hadde gitt sin datter Mikal, Davids hustru, til Palti, sønn av La'is, som var fra Gallim.

⁴⁴Saulain lah a tanu Mikal David ji Galim khuaa mi Lais tapa Palti toh a na kitengsakta a.