¹I perserkongen Kyros' tredje år kom det i en åpenbaring et ord til Daniel, som hadde fått navnet Beltsasar; dette ord er sant og varsler stor trengsel. Og han merket sig ordet og gav akt på synet.

¹Persia kumpipa Kura kum thumna kumin Danial, a min Beltesazar kiangah thu khat a hongkihilha; huan huai thu tuh a tak ahi a, kidouna thupi mahmah; huchiin huai thu a theisiama, mengmuhna theihsiamna a nei hi.

²På den tid hadde jeg, Daniel, sørget i tre uker;

²Huai laiin kei Danialin nipikal pumpi kal thum ka sun a.

³nogen kostelig mat åt jeg ikke, og kjøtt og vin kom ikke i min munn, og heller ikke salvet jeg mig, før de tre uker var til ende.

³Tanghou lim ka ne kei a; sa hiin uain hileh ka kam ah a lut keia; sathau leng, nipikal pumpi thum a tunkum masiah, ka nilh het kei hi.

⁴På den fire og tyvende dag i den første måned, mens jeg stod ved bredden av den store elv, det er Hiddekel*, / {* d.e. Tigris; 1MO 2, 14.}

⁴Huan kha masapen ni sawmnih leh li niin, lui lian, Hiddekel pangah ka nadinga

⁵så jeg op, og da fikk jeg se en mann som stod der; han var klædd i linklær, og hans lender var omgjorde med et belte av gull fra Ufas;

⁵Ka daka, huan ngaiin, mi khat puan malngat silh, a kawngte Uphazi dangkaeng sianga gak ka mu a;

⁶hans legeme var som krysolitt, hans ansikt skinte som lynet, hans øine var som ildsluer, hans armer og ben var som blankt kobber å se til, og lyden av hans ord var som et veldig drønn.

⁶A pumpi leng beril-suang bang ahi a; a mai khophia kilatdan bang ahi; a mitte meisel kuang bang, a bante leh a khepekte a jia dal nawttet bang; a thugen ging mipi aw bang ahi;

⁷Jeg, Daniel, var den eneste som så synet; de menn som var med mig, så ikke synet, men en stor redsel falt på dem, og de flyktet og skjulte sig.

⁷Huchiin kei Danial kiain mengmuhna ka mu hi; ka kianga om miten lah huai mengmuhna a mu ngal kei ua; himahleh a tunguah nakpia linna a hong tunga, bu dingin a taikekta uhi

⁸Så blev jeg alene tilbake. Og da jeg så dette store syn, blev jeg rent maktesløs, og mitt ansikt mistet sin friske farve, så jeg så rent ille ut, og jeg hadde ingen kraft mere.

⁸Huchiin kei kiaa nutsiatin ka oma; huan hiai mengmuhna thupi ka muta hi; huchiin keiah hatna a om nawnta keia; ka kilawmna keiah siatna a hongsuak taa; hatna keplai ka neita kei hi.

⁹Og jeg hørte lyden av hans ord; og da jeg hørte lyden av hans ord, sank jeg sanseløs fremover med ansiktet mot jorden.

⁹Hina piin a thute aw ka jaa; a thute aw ka jak laiin, a khupin nakpi takin ka ihmutaa, ka mai lei lam ngain.

¹⁰Da merket jeg en hånd som rørte ved mig, den hjalp mig op, så jeg skjelvende hvilte på mine knær og hender.

¹⁰Huan, ngaiin, khutin a hon khoiha; ka khuk leh ka khut pekte tungah hon lungsaka.

¹¹Og han sa til mig: Daniel, du høit elskede mann! Gi akt på de ord jeg vil tale til dig, og reis dig op igjen! For nu er jeg sendt til dig. Og da han talte således til mig, stod jeg skjelvende op.

¹¹Huan aman ka kiangah, Aw Danial, nang nakpitaka ita ompa, na kianga ka thugente theisiam inla, ding tangin; na kianga tua sawl lah ka hi ngala; a chi a; Huan hiai thu ka kianga a gen laiin, ling kawmin ka dingta hi.

¹²Og han sa til mig: Frykt ikke, Daniel! For fra den første dag du vendte din hu til å vinne forstand og til å ydmyke dig for din Guds åsyn, er dine ord blitt hørt, og for dine ords skyld er jeg kommet.

¹²Huan aman ka kiangah, Lau ken, Danial, theisiam ding leh na Pathian maa kiniamkhiak dinga, na lungtang na koihkip ni masapen akipan, na thute jakin a om hi; huan na thute jiaka hong ka hi.

¹³Perserrikets fyrste* stod mig imot i en og tyve dager; men da kom Mikael, en av de fornemste fyrster**, og hjalp mig, så jeg fikk overhånd der hos kongene av Persia. / {* d.e. onde engel. DNL 10, 19.} / {** DNL 12, 1. JUD 1, 9. ÅPE 12, 7.}

¹³Himahleh Persia gam lalpan ni sawmnih leh khat kei hon doua; himahleh, ngaiin, Mikael lal liante laka khat kei honpanpih dingin a hongpaia; huailaiah Persia kumpipa kiangah ka om nilou ta hi.

¹⁴Og nu er jeg kommet for å oplyse dig om hvad som skal vederfares ditt folk i de siste dager*; for dette er atter et syn som sikter til de dager. / {* 1MO 49, 1.}

¹⁴Huchiin ni nanung lam chianga na mite tunga hongtung ding bang ahia chih nang hon theisiam sak dia hong ka hi; mengmuhna lah ni tampi ading ahi lai ngala, chiin.

¹⁵Og da han talte således til mig, vendte jeg mitt ansikt mot jorden og var målløs.

¹⁵Huan hiai thute banga ka kianga aman thu a gen khitin ka mai lei lam ka ngata, ka pau theikei.

¹⁶Og se, en som lignet et menneske, rørte ved mine leber, og jeg åpnet min munn og talte og sa til ham som stod foran mig: Herre! Ved det syn jeg har hatt, er svære smerter kommet over mig, så jeg ikke lenger har nogen kraft;

¹⁶Huan, ngaiin, mi khat mite tapate toh kibangin ka mukte a honkhoih saka; huan ka kam kaa, thu ka gena ka maa dingpa kiangah, Aw ka TOUPA, mengmuhna jiakin ka lungkhamnate ka tungah hongkibunga, hatna ka neikei hi, ka chi a.

¹⁷hvorledes skulde da min herres tjener, en slik som jeg, kunne tale med en slik som min herre er? Hos mig finnes fra nu av ingen kraft, og det er ikke ånde tilbake i mig.

¹⁷Bangchiin ahia hiai ka TOUPA sikhain hiai ka TOUPA toh a houlim theih ding? kei ka hihleh, keiah hatna a om kei paha, keiah leng hatna nutsiatin a om kei hi, chiin.

¹⁸Og atter rørte en som så ut som et menneske, ved mig og styrket mig, og han sa: Frykt ikke, du høit elskede mann! Fred være med dig! Vær du bare frimodig! Og som han talte med mig, blev jeg styrket og sa: Tal, herre! For du har styrket mig.

¹⁸Huailaiin mi khat mihing toh kibangin a honkhoih nawna, a honhatsakta hi.

¹⁹Da sa han: Vet du nu hvorfor jeg er kommet til dig? Nu må jeg vende tilbake for å stride mot Persias fyrste*; og når jeg drar ut, da kommer Grekenlands fyrste. / {* DNL 10, 13.}

¹⁹Huan aman, Aw nakpi taka it mipa, lau ken; na kiangah muanna om hen, hat takin om in; ahi, hat takin omin, a chi a. Huan aman ka kianga thu a gen khitin, ka hattaa; Ka TOUPAN thugen heh, ka chia a; nang lah na honhatsakta ngala, chiin.

²⁰Men først vil jeg kunngjøre dig hvad som er optegnet i sannhets bok. Og det er ikke en eneste som hjelper mig mot dem, uten Mikael, eders fyrste;

²⁰Huan aman, Na kianga bang dinga hongpai ka hia na thei hia? huan tuin Persia lalpa kidoupih ding in ka kik nawn dinga; huchia ka pai khiak chiangin, ngaiin, Grik lalpa a hongpai ding.Himahleh thutak gelhnaa kigelh nang ka honhilh ding hi; huan kuamah hiaite kalha kei honlet pih a om kei uh, na lalpa Mikael chih ngallouh chiin.

²¹Himahleh thutak gelhnaa kigelh nang ka honhilh ding hi; huan kuamah hiaite kalha kei honlet pih a om kei uh, na lalpa Mikael chih ngallouh chiin.