¹Og Moses gikk frem og talte disse ord til hele Israel -

¹Huan, Mosiin, Israel mi tengteng kiangah hiai thu a gena.

²han sa til dem: Jeg er idag hundre og tyve år gammel, jeg kan ikke mere gå ut og inn som før, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan her.

²A kiang uah, Tuin kum ja leh sawmnih ka nahitaa; ka vialvak thei nawnta keia; huan TOUPAN, Hiai Jordan lui na kan kei ding, a honchi a.

³Herren din Gud vil selv dra frem foran dig, han vil utrydde disse folk for dig, så du kan ta deres land i eie; Josva han skal dra frem foran dig, således som Herren har sagt.

³TOUPA na Pathian un na ma uh a pi dinga, hiai namte a honhihmangsak dinga, a gam uh na luah ding uh; huan, TOUPAN a nagensa bangin Joshuain na ma uh a pi ding hi.

⁴Og Herren skal gjøre med dem som han gjorde med Sihon og Og, amorittenes konger, dengang han gjorde ende på dem og ødela deres land.

⁴Huan, TOUPAN Amorte kumpipa, Sihon leh Og leh a gam tung ua ahih bangin a tunguah a hih ding; amaute a hihmang ding hi.

⁵Og Herren skal gi dem i eders vold; og I skal gjøre med dem aldeles som jeg har befalt eder.

⁵TOUPAN amau a honpe dinga, thu ka honpiak thupiak tengteng a tunguah na hih ding uhi.

⁶Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for dem! For Herren din Gud går selv med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig.

⁶Kuhkal tak leh hang takin om unla, lau kei unla amau kihta kei un: na kiang ua piapa TOUPA na Pathian uh lah ahi ngala; a honvuallel sak kei dinga, pai leng a honpai san kei hial ding hi, a chi a.

⁷Og Moses kalte Josva til sig og sa til ham så hele Israel hørte det: Vær frimodig og sterk! For du skal dra inn med dette folk i det land som Herren tilsvor deres fedre å ville gi dem; og du skal skifte det ut til arv mellem dem.

⁷Huan, Mosiin Joshua a sama, Israel mite tengteng mitmuhin a kiangah, Hat tak leh hang takin omin, hiai mite kiangah a pi uh leh pute uh TOUPAN kichiama piak a nachiamsa gamah na hoh ding ahi, amaute na luah sak ding ahi.

⁸Og Herren, han som drar foran dig, han skal være med dig - han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig; du skal ikke frykte og ikke reddes.

⁸Huan, na ma pipa TOUPA ahi dinga, na kiangah a om jeljel dinga, a honvuallel sak kei dinga, pai leng a honpai san kei hial ding hi; lau kenla, lunglel sam ken, a chi hi.

⁹Så skrev Moses op denne lov og overgav den til prestene, Levis sønner, som bar Herrens pakts-ark, og til alle de eldste i Israel.

⁹Huan, Mosiin dan a gelha, TOUPA thukhun bawm jawng Levi tapa siampute leh Israel upate tengteng a pia.

¹⁰Og Moses bød dem og sa: Hvert syvende år, i eftergivelsesåret, på løvsalenes høitid,

¹⁰Huchiin, Mosiin, amaute thu a piaa, Kum sagih kum, ngaihdam kum tenga bawkta ankuangluinaa,

¹¹når hele Israel møter frem for å vise sig for Herrens, din Guds åsyn på det sted han utvelger, da skal du lese op denne lov for hele Israel så de hører på det.

¹¹Mun a seh dinga Israel mi tengteng TOUPA na Pathian uh maa a hongkilat hun chiang un hiai dan Israel tengteng jakin na sim ding ahi.

¹²Kall folket sammen, mennene og kvinnene og barna og de fremmede som bor i dine byer, så de kan høre det og lære å frykte Herren eders Gud og akte vel på å holde alle ordene i denne lov,

¹²Mipite numei pasal, na taneu chikchikte uh, na ompih uh gam dang mite, amau a ngaihkhiak ua, a kisin ua, TOUPA na Pathian uh laudan a siam ua, hiai dan thu tengteng pilvang taka a zuih theihna ding uh leh;

¹³og deres barn som ikke kjenner den, kan få høre den og lære å frykte Herren eders Gud alle de dager I lever i det land som I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.

¹³A tate uh a thei nai louten leng a jak ua, Jordan lui kana na valuah ding uh gama na om sung tengteng ua TOUPA na Pathian uh laudansiam a kisin theihna ding un sam khawm un, chiin.

¹⁴Og Herren sa til Moses: Se, nu lider det mot den dag du skal dø; kall på Josva og still eder frem ved sammenkomstens telt, forat jeg kan gi ham mine befalinger. Og Moses og Josva gikk frem og stilte sig ved sammenkomstens telt.

¹⁴Huan, TOUPAN Mosi kiangah, Ngaiin, na sih hun a hongnai ta; Joshua sam inla, kihoupihna puaninah vakihilin, amau thu ka pe sin hi, a chi a. Huan, Mosi leh Joshua a hoh ua, kihoupihna puaninah a vakihil ua.

¹⁵Da åpenbarte Herren sig ved teltet i en skystøtte, og skystøtten stod ved inngangen til teltet.

¹⁵Huan, TOUPA puanin ah meipi dingin a kilaka; huan, meipi ding Puanin kongpi lu tungah a ding hi.

¹⁶Og Herren sa til Moses: Når du hviler hos dine fedre, da vil dette folk komme til å holde sig med de fremmede guder i det land de kommer inn i, og de vil forlate mig og bryte min pakt, som jeg har gjort med dem.

¹⁶Huan, TOUPAN Mosi kiangah, Ngaiin, na pi leh pute kiangah na ihmu sinta hi, hiai mite a thou ding ua a vaomna dingte uh lakah huai gam pathiante lakah ang a kawm ding ua, honlehngatsan ding ua, ka thukhun a kiang ua ka khun a bohse ding uh.

¹⁷Den dag skal min vrede optendes mot dem, og jeg vil forlate dem og skjule mitt åsyn for dem, så de går til grunne, og mangfoldige ulykker og trengsler kommer over dem. Og de skal si på den dag: Er det ikke fordi min Gud ikke er med mig at disse ulykker er kommet over mig?

¹⁷Huchiin, hiai hun chiangin a tunguah ka heh dinga, ka lehngatsan dinga, ka buk mangsan dinga, amang ding ua, thil hoihlou leh mangbatna tampi a tunguah a tung ding; huchiin huai ni chiangin, I Pathian uh i lak ua a om louh jiakin hiai thil hoih lou i tunguah a hongtung ahi kei maw? a chi ding uh.

¹⁸Men jeg vil på den dag skjule mitt åsyn for dem, fordi de har gjort så meget ondt og vendt sig til andre guder.

¹⁸Pathian dangte lam ngaa thil hoih lou a hohhih ding tengteng uh jiakin huai niin ka bu ngeingei ding hi.

¹⁹Så skriv nu op for eder denne sang* og lær Israels barn den, legg den i deres munn, så den kan være et vidne for mig mot Israels barn. / {* 5MO 32, 1 fg.}

¹⁹Huaijiakin hichibang la nang dinga phuah, Israel suante kisin sakin; Israel suante tungtang thuah hiai la kei dinga hontheihpihtu a hih theihna dingin vom sakin.

²⁰For jeg vil føre dem inn i det land som jeg har tilsvoret deres fedre, et land som flyter med melk og honning, og når de har ett og er blitt mette og fete, da skal de vende sig til andre guder og dyrke dem og forakte mig og bryte min pakt.

²⁰A pi leh pute uh kianga kichiama ka chiam, nawitui leh khuaiju luang gamah ka pia, ne leh taa a om ua, a tai ua, a hongthau hial uleh pathian dangte lam a nga ding ua, a nate a sem ding ua, kei a hon simmoh ding ua, ka thukhunte a bohseding uhi.

²¹Når da mange ulykker og trengsler kommer over dem, da skal denne sang lyde for dem som et vidne - den skal ikke glemmes hos dem som kommer efter, og ikke dø i deres munn. For jeg kjenner de tanker som de går med allerede nu, før jeg fører dem inn i det land jeg har tilsvoret dem.

²¹Huan, hichi ahi dinga, thil hoihlou leh mangbatna tampi a tung ua a hongtun hun chiangin hiai la a theikhesaktu ahi ding; a suante uh kama kipanin mangngilh theih lah ahi sin keia; tuin ka kichiam gama li pima himin leng a lunggel kawikawi dan uh ka theikhin pah hi, a chi a.

²²Samme dag skrev Moses op denne sang og lærte Israels barn den.

²²Huchiin Mosiin, huai la, huai ni mahmahin a phuaka, Israel suante a kisin sak hi.

²³Og han* bød Josva, Nuns sønn, og sa: Vær frimodig og sterk! For du skal føre Israels barn inn i det land jeg har tilsvoret dem, og jeg vil være med dig. / {* Herren.}

²³Huan, Nun tapa Joshua a hasuana, Kuhkal tak leh hang takin omin; Israel suante a kiang ua kichiama ka chiam gamah na pi lut sin ahi; huan, na kiangah ka om jel ding, a chi a.

²⁴Da Moses var ferdig med å skrive denne lovs ord i en bok helt til enden,

²⁴Huan, hichi ahia, Mosiin hiai dan thute laibua a gelh khita mansaa a om vek nungin,

²⁵bød han levittene, som bar Herrens pakts-ark, og sa:

²⁵TOUPA thukhun bawm jawng Levite Mosiin thu a piaa,

²⁶Ta denne lovens bok og legg den ved siden av Herrens, eders Guds pakts-ark! Der skal den ligge som et vidne mot dig.

²⁶Hiai dan bu la unla, na tungtang thu ua theihpihtu dingin TOUPA na Pathian uh thukhun bawm sikah koih un.

²⁷For jeg kjenner din gjenstridighet og din stive nakke; se, ennu idag mens jeg lever og er iblandt eder, har I vært gjenstridige mot Herren; hvor meget mere da efter min død!

²⁷Na helhat dan uh leh na paupendan uh ka thei hi; ngai un, tua ka hondam pih lai abawn TOUPA tunga hel naknak na hi ua; ka sih nung ngialin houh bangchiphetin a thupi de aw?

²⁸Kall nu sammen til mig alle de eldste i eders stammer og eders tilsynsmenn, så vil jeg tale disse ord for dem og ta himmelen og jorden til vidne mot dem.

²⁸A bil ua jaka hiai thu ka gena, a tungtang thu ua theihpihtu dia lei leh van ka sap theihna dingin na nam ia intekpen tengteng, na heutute uh honsap khawm sak un.

²⁹For jeg vet at efter min død vil I forderve eders vei og vike av fra den vei jeg har befalt eder å vandre, og ulykken skal komme over eder i de siste dager, fordi I gjør det som er ondt i Herrens øine, og egger ham til vrede med eders henders verk.

²⁹Ka sih nung chiangin nakpi takin na kihihse ding ua, ka honthupiak lampi akipan na pial ding uh chih ka thei kilkel ahi; huan, a tawp chiang ngialin houh thil hoih louin a honbuak khum dinga; na khut thil hih ua hihheh dingin TOUPA mitmuhin thil hoih lou na hih sin jiak un, chiin.Huchiin, Mosiin, Israel kikhawm khawm tengteng bila jakin hiai la thu a tawp phain a gen veka.

³⁰Derefter fremsa Moses denne sang, fra begynnelsen til enden, for hele Israels menighet.

³⁰Huchiin, Mosiin, Israel kikhawm khawm tengteng bila jakin hiai la thu a tawp phain a gen veka.