¹Så hør nu, Israel, de lover og de bud som jeg lærer eder å holde, forat I må leve og komme inn i det land som Herren, eders fedres Gud, gir eder, og ta det i eie!

¹Khaile, Israelte aw, TOUPA na pi leh pute uh Pathianin a hon piak gam dama na luah theihna ding ua na zuih ding ua ka honhilh sek dante leh vaihawmte ngaikhia un.

²I skal ikke legge noget til det ord jeg byder eder, og I skal ikke ta noget fra, men I skal holde Herrens, eders Guds bud som jeg gir eder.

²TOUPA na Pathian uh thupiak ka honpiak na pom theihna ding un, ka honthupiak na behlap ding uh ahi keia, na kiamsak ding uh leng ahi kei.

³I har med egne øine sett hvad Herren gjorde da det hendte det med Ba'al Peor; hver mann som holdt sig til Ba'al Peor, utryddet Herren din Gud av din midte,

³Baal-peor ziaka TOUPA thilhih na mit un na mu ua: Baal-peor bemi tengteng TOUPA na Pathian un na lak ua kipanin a hihmang hi.

⁴men I som holdt fast ved Herren eders Gud, I lever alle den dag idag.

⁴TOUPA na Pathian uh lenkip peuhmahte bel tutanin damin a om lai chiat uh.

⁵Se, jeg har lært eder lover og bud, således som Herren min Gud bød mig, forat I skal gjøre efter dem i det land I drar inn i og skal ta i eie.

⁵Ngai un, na valuah ding gam ua leng na zuih jel ding un TOUPA ka Pathianin thu honpiak bang geihin dante leh vaihawmte ka honhilha.

⁶Så skal I da ta vare på dem og holde dem; det vil bli regnet for visdom og forstand hos eder av andre folk; for når de får høre om alle disse lover, vil de si: Sannelig, et vist og forstandig folk er dette store folk.

⁶Huchiin, pom unla, jui un; huai mahmah, hiai dan tengteng jaa, Hiai nam thupi tak mipil tak leh thil theisiammi tak ahi mahmah ngut uh, chih namte mitmuhah na pilna uh leh thil theisiammi na hihna uh ahi ding.

⁷For hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har guder som er det så nær som Herren vår Gud er oss, så titt vi kaller på ham?

⁷I sap peuhmaha TOUPA i Pathianin a honnaih banga amau naih sek pathian nei nam thupi kua a om tei ua?

⁸Og hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har så rettferdige lover og bud som hele denne lov jeg legger frem for eder idag?

⁸Hichi taka dik, dante leh vaihawmte, tua na ma ua ka khun tengteng bang dan nei nam thupi dang kua a om teia?

⁹Vokt dig bare og ta dig vel i akt at du ikke glemmer det dine øine har sett, så det ikke går ut av din hu alle ditt livs dager, men kunngjør det for dine barn og dine barnebarn,

⁹Abangabang hi heh, pilvang unla, ngentel takin kikem peuhmah phot un; huchilouin jaw na mit un a thil muhte na mangngilh ding ua, na damsung un na lungtangua kipan a mang kha ding hi; na tate uh leh na tute uh sinsak un;

¹⁰det du så den dag du stod for Herrens, din Guds åsyn ved Horeb, da Herren sa til mig: Kall folket sammen for mig, forat jeg kan la dem høre mine ord, så de kan lære å frykte mig alle de dager de lever på jorden, og også lære sine barn dem.

¹⁰Huan, Horeb tanga TOUPA na Pathian uh maa na din ua, TOUPAN ka kianga, Mipite honsap khawm sakin, leitunga a om sung teng ua hon kihtak dan a kisin theihna ding uh leh a tate uh sinsak dingin ka thute ka hon na za sak ding, a honchih ni leng na mangngilh kha ding uhi.

¹¹Da kom I nær til og stod nedenfor fjellet, mens fjellet stod i brennende lue like inn i himmelen, og der var mørke og skyer og skodde.

¹¹Huchiin na hongnai ua, tang bulah na hong ding ua, van lakpi suin tang mial te, meipi te, mial bikbek te omsakin a kangtaa.

¹²Og Herren talte til eder midt ut av ilden; I hørte lyden av ordene, men nogen skikkelse blev I ikke var; I hørte bare lyden.

¹²Huan, TOUPAN meia kipanin a honhoupiha; a thugen na ja ua, himahleh lim bangmah namu kei ua, aw lel na uhi.

¹³Og han forkynte eder sin pakt, som han bød eder å holde, de ti ord; og han skrev dem på to stentavler.

¹³A thukhun jui dinga nou thu a honpiak, thupiak sawm na kiang uah a genkhiaa, suang pek nihah a gelha.

¹⁴Og mig bød Herren på samme tid å lære eder lover og bud, som I skal leve efter i det land I drar over til og skal ta i eie.

¹⁴Huan, huai laiin luah dinga na vagalkahna gam ua na zuih ding un dante leh vaihawm te sinsak dingin TOUPAN thu a honpiaa.

¹⁵Så ta eder nu vel i vare, så sant I har eders liv kjært - for I så ingen skikkelse den dag Herren talte til eder på Horeb midt ut av ilden -

¹⁵Huaijiakin pilvang mahmah un; Horeb tanga mei akipana TOUPAN nou a honhoupih niin lim bangmah lah na mu ngal kei ua:

¹⁶at I ikke forsynder eder med å gjøre eder noget utskåret billede, noget slags avgudsbillede, i skikkelse av mann eller kvinne

¹⁶Nou leh nou kihihsiain, milim gelh kibawlin, lim kibatpih, a pa lim hiam, a nu lim hiam,

¹⁷eller av noget firføtt dyr på jorden eller av nogen vinget fugl som flyver under himmelen,

¹⁷Lei tunga am gamsa himhim kibatpih, huihkhuaa leng kha nei vasa kibatpih,

¹⁸eller av noget dyr som kryper på jorden, eller av nogen fisk i vannet nedenfor jorden,

¹⁸Leia vak thil himhim kibatpih, lei nuaia tuia om ngasa mawngmawng kibatpih na kibawl kha ding uh:

¹⁹og at du ikke, når du løfter dine øine op til himmelen og ser solen og månen og stjernene, hele himmelens hær, lar dig føre vill, så du tilbeder dem og dyrker dem, de som Herren din Gud har tildelt alle folkene under hele himmelen.

¹⁹Van lam nanga un, ni te, kha te, aksi te, vana om tengteng khawng leng na mu un, TOUPA na Pathian un van nuaia mi tengteng a honsehsakte un a honhip un, na bia un, a na uh na sepsak kha ding uhi.

²⁰Men eder har Herren tatt og ført ut av jernovnen, av Egypten, forat I skal være hans eiendomsfolk, således som det kan sees på denne dag.

²⁰TOUPAN a mite, a gou hi dingin sik haltuina akipan, Aigupta gama kipanin nou a honpi khe zota ahi, tua na hih bang uh.

²¹Og Herren blev vred på mig for eders skyld og svor at jeg ikke skulde få gå over Jordan og ikke komme inn i det gode land som Herren din Gud gir dig til arv.

²¹Huai kia leng hi louin, noute jiakin TOUPA ka tungah aheha, Jordan lui ka galkah louha, naluah ding ua gam hoih tak TOUPA na Pathian un nou a honpiak ua ka lut louhna dingin leng akichiam ahi:

²²For jeg må dø her i dette land, jeg kommer ikke over Jordan; men I skal gå over den og ta dette gode land i eie.

²²Kei jaw hiai gama si ding ka hi a, Jordan lui galkah lou ding ka hi; nou bel nagalkah ding ua, hiai gam hoih tak na luah ding uhi.

²³Ta eder da i vare at I ikke glemmer Herrens, eders Guds pakt, som han har gjort med eder, og gjør eder noget utskåret billede av noget slag; for det har Herren din Gud forbudt dig!

²³Pilvang mahmah un, TOUPA na Pathian uh thukhun na kiang ua a khun na mangngilh ding ua, TOUPA na Pathian un bangmah kibatpih himhim bawl a phallouh milimte na kibawl tawm kha mahmah ding uhi.

²⁴For Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkjær Gud.

²⁴TOUPA na Pathian uh lah katmanghatmei, mullit hat tak Pathian ahi ngala.

²⁵Når du får barn og barnebarn og I blir gamle i landet, og I forsynder eder med å gjøre noget utskåret billede av noget slag, så I gjør hvad ondt er i Herrens, eders Guds øine og dermed egger ham til vrede,

²⁵Tu leh tate na neih ua, huai gama sawt kuam na om nung ua, na kihihthulimlouh ua, banghiam kibatpihpeuha milimbawl tawm lelte na bawlkhiak ua, hih heh dinga TOUPA na Pathian uh mit muha thil hoih lou na hih maijen uleh:

²⁶så tar jeg idag himmelen og jorden til vidne mot eder at I visselig snart skal utryddes av det land som I nu drar inn i over Jordan og skal ta i eie; I skal ikke leve mange dager der, men bli helt ødelagt.

²⁶Jordan kana na valuah ding uh gama kipan namangthang pah ding uh chih na tungtang thu ua hontheihpih dingin tuin lei leh van ka chial ahi; sawt na teng kei dingua, na mangthang vek mai ding uh.

²⁷Herren skal sprede eder blandt folkene, så bare en liten flokk av eder blir tilbake blandt de hedningefolk Herren fører eder bort til.

²⁷TOUPAN nam chih lakah a hondalh sak dinga, TOUPAN a honpai mangsakna namte lakah tawm chik kiain na om ding uh.

²⁸Og der skal I dyrke guder som er gjort av menneskehender, stokk og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke eter og ikke lukter.

²⁸Huai laiah, pathian sing leh suanga min a bawl uh, mu theilou peuh, za theilou peuh, ne theilou peuh, dik theilou peuh na be ding ua.

²⁹Der skal I søke Herren din Gud, og du skal finne ham når du søker ham av alt ditt hjerte og av all din sjel.

²⁹Himahleh huai lai maha TOUPA na Pathian uh na zon ua, na lungtang tengteng uh leh na lungsim tengteng ua na zon uh leh namu nawn ding uh.

³⁰Når du er i trengsel, og alle disse ting kommer over dig, i de siste dager, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre på hans røst.

³⁰Haksaa na om ua, na tung ua hiai thil tengteng a hongtun chiang in, TOUPA na Pathian uh lam na hongnga khongkhong ding ua, a thu na pomta ding uhi:

³¹For Herren din Gud er en barmhjertig Gud; han skal ikke slippe dig og ikke la dig gå til grunne; han skal ikke glemme den pakt med dine fedre som han tilsvor dem.

³¹TOUPA na Pathian uh lah chitnaa dim Pathian ahi ngala; a hondonsakloukei dia, a honhihmang kei ding, na pi leh pute uh kianga kichiama a thukhun a mangngilh het kei ding.

³²For spør bare om de fremfarne dager, som var før din tid, like fra den dag da Gud skapte menneskene på jorden, og spør fra den ene ende av himmelen til den andre om det er hendt eller hørt noget som er så stort som dette,

³²Na om ma uh, nidanglai te khawng sui le uchin leitunga Pathianin mihing siam nungsiah van nuaiah, hichibanga thil thupi a om ngeiin, jak ahi ngei hiam?

³³om noget folk har hørt Guds røst tale midt ut av ilden, således som du har gjort, og er blitt i live,

³³Najak bang un, meia kipanin Pathian aw min aza ngei mawng-mawng un, lah a hing uhia?

³⁴eller om Gud har prøvd på å komme og ta sig et folk midt ut av et annet folk ved prøvelser, ved tegn og undergjerninger og ved krig og med sterk hånd og utrakt arm og store, forferdelige gjerninger, således som du med egne øine har sett Herren eders Gud gjorde med eder i Egypten.

³⁴Namdang laka kipan zeetna te, chiamtehna te, thil lamdang te, kidouna te, khut hat tak te, ban jak te, thil mulkimhuai tea TOUPA na Pathian un namit muh ua Aigupta gama a hih tengteng banga nam pi khe ngam Pathian a om ngei hia?

³⁵Du har fått se alt dette, forat du skal vite at Herren han er Gud, og ingen uten han alene.

³⁵TOUPA bel Pathian ahi chih na theihtheihnading ua na kiang ua a hihlat ahia; amah loungal a dang himhim a om kei.

³⁶Fra himmelen har han latt dig høre sin røst for å lære dig, og på jorden har han latt dig se sin store ild, og hans ord har du hørt midt ut av ilden.

³⁶A honsinsak theihna dingin van akipanin a aw a honza saka, leitungah a mei thupi a honmu saka, meia kipana a thu naja uhi.

³⁷Og fordi han elsket dine fedre og utvalgte deres efterkommere, så førte han dig selv med sin store kraft ut av Egypten

³⁷Na pi leh pute uh a it jiakin a nung ua a suante uh a hontela, a mitmuhin a thilhihtheihna thupi takin Aigupta gama kipan a honpi khiaa;

³⁸for å drive ut for dig større og sterkere folk enn du er, og føre dig inn og gi dig deres land til arv, som det kan sees på denne dag.

³⁸Nam dang nou sanga thupi leh thilhihthei jaw a hondelh khiak saka, a gam uh honluah saka honlut sak dingin, tua na hih bang uh.

³⁹Så skal du da idag vite og ta dig det til hjerte at Herren han er Gud både i himmelen der oppe og på jorden her nede, han og ingen annen.

³⁹Huaijiakin tuin na lungtanguah vom unla, tunglam vanah leh nuailam leiah TOUPA jaw Pathian ahi chih thei un; a dang himhim a om kei uh.

⁴⁰Og du skal ta vare på hans lover og hans bud, som jeg gir dig idag, forat det kan gå dig vel og dine barn efter dig, og forat du kan leve mange dager i det land Herren din Gud gir dig til evig eie.

⁴⁰Khantawn adia TOUPA na Pathian un nou a honpiak gamah noumau leh na suante uh adia hoih ding leh na ten sawt theihna ding un a dante leh a thupiakte, tua ka honpiakte bang na zop ding uh ahi, chih.

⁴¹På den tid skilte Moses ut tre byer på hin side Jordan, på østsiden,

⁴¹Huchiin Mosiin Jordan gal, nisuahna lam pangah kho thum a sepa;

⁴²forat en manndraper som hadde slått sin næste ihjel av vanvare og uten før å ha båret hat til ham, kunde fly dit - til en av disse byer - og redde livet;

⁴²Tualthatmi, a insakinkhang, tu malama leng mudah khol louh that khami humbitna dingin; huai khua, khat peuhpeuha a tai leh humbitin a om ding:

⁴³det var Beser i ørkenen på sletten for rubenittene, og Ramot i Gilead for gadittene, og Golan i Basan for manassittene.

⁴³Huaite bel Reubente tuam dia gadaia mual tama Bezer te, Gad te dia Gileada Ramot te, Manassete dia Basana Golan te ahi hi.

⁴⁴Og dette er den lov som Moses la frem for Israels barn;

⁴⁴Huan, hiai Mosiin Israel suante a dan piak ahi:

⁴⁵dette er de vidnesbyrd og forskrifter og bud som Moses forkynte Israels barn da de var gått ut av Egypten,

⁴⁵Hiaite Mosiin Israel Aigupta gama kipana a hongpawt khiak nung ua Israel suante kianga a gen theihsakna te, dan te, vaihawm te ahi;

⁴⁶på hin side* Jordan i dalen midt imot Bet-Peor, i det land som hadde tilhørt amorittenes konge Sihon, han som bodde i Hesbon, og som Moses og Israels barn slo da de var gått ut av Egypten; / {* østenfor. 5MO 1, 4.}

⁴⁶Jordan gala, Bet-peor jawn phaijanga, Hesbona teng Amorte, Aigupta gama kipana a hongpawt khiak nung ua Mosi leh Israel suanten a thahte kumpipa Sihon gamah:

⁴⁷da inntok de både hans land og Basan-kongen Ogs land, begge amoritterkongenes land på hin side Jordan, på østsiden,

⁴⁷A gam leh Basan kumpipa Og gam, Jordan gal nisuahna lama Amorte kumpipa nihte gam a luah ua;

⁴⁸fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, til fjellet Sion, det er Hermon,

⁴⁸Arnon dunga Aroer akipana Sidon tang (Hermon leng a chih uh) pha leh,Jordan gal suahlam pang Araba tengteng, Pisga tanghap nuaia Araba tuipi tanin.

⁴⁹og hele ødemarken på hin side Jordan, på østsiden, like til Ødemarks-havet nedenfor Pisga-liene.

⁴⁹Jordan gal suahlam pang Araba tengteng, Pisga tanghap nuaia Araba tuipi tanin.