¹Når nogen stjeler en okse eller et får og slakter eller selger dem, så skal han gi fem okser istedenfor oksen og fire får for fåret.

¹Min bawngtal hiam, belam hiam guin, gouin, hiam juak leh; bawngtal khat gunin bawngtal nga, belam khat gunin belam li a piak nawn ding ahi.

²Dersom tyven blir grepet mens han bryter inn, og blir slått så han dør, da kommer det ingen blodskyld derav.

²Guta inluh kimuin, a sihna dingin kivota leh, amah jiaka sisan suah ding ahi kei hi.

³Men skjer det efterat solen er gått op, da blir det blodskyld derav. Tyven skal gi full bot; har han intet, skal han selges til vederlag for det han har stjålet.

³A tungah ni suak leh, amah jiakin sisan suah ding ahi: bangmah a neih keileh, huchi a hihleh aguktak jiakin amah juak ding ahi.

⁴Dersom det han har stjålet, finnes levende hos ham, enten det er en okse eller et asen eller et får, da skal han gi dobbelt igjen.

⁴Van guk a khutah a hingin teltakin kimu leh, bawngtal hiin, a hihkeileh sabengtung hiam, a hihkeileh belam; a munnih a piak nawn ding ahi.

⁵Når nogen lar sitt fe beite på sin aker eller i sin vingård, og han slipper det løs så det kommer til å beite på en annens aker, da skal han gi i vederlag det beste på sin aker og det beste i sin vingård.

⁵Min lou hiam, grephuan hiam nekin om sakin, a gan lut sakin, midang lou ah taleh; amah lou hoihna pen leh amah grephuan hoihna pen akipanin ditna a bawl ding ahi.

⁶Når ild bryter løs og fatter i tornehekker, og kornbånd eller det stående korn eller hele akeren brenner op, da skal den som voldte branden, gi fullt vederlag.

⁶Mei hongkangin, ling lak hongkuangin, huchiin buhvumte, hiam a hihkeileh buhdinglaite, a hihkeileh lou huaiin kangse taleh; a meikhahpan ditna a bawl ngeingei ding.

⁷Når nogen gir sin næste penger eller gods å gjemme, og det blir stjålet bort fra mannens hus, da skal tyven, om han finnes, gi dobbelt igjen.

⁷Min a invengpa kep dingin dangka sum hiam van hiam pe khia henla, huai mi ina kipan kigu taleh; guta a kimuh leh a zahnihin pia hen.

⁸Men finnes ikke tyven, da skal husets eier føres frem for Gud*, forat det kan avgjøres om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom. / {* se 2MO 21, 6.}

⁸Guta a kimuh keia ahihleh, in neipa vaihawmte kianga pi ding ahi, a invengpa van tungah a khut a kha na hiam chih thei ding in.

⁹Hver gang det gjelder svikefull adferd med gods, enten det er en okse eller et asen eller et får eller klær eller i det hele noget som er kommet bort, og så en sier: her er det, da skal saken mellem de to komme frem for Gud*; den som Gud dømmer skyldig, han skal gi sin næste dobbelt igjen. / {* se 2MO 22, 8.}

⁹Tatlekna chi tengteng, bawngtal thu ah hiam, sabengtung thu ah hiam, belam thu ah hiam, puansilh thu ah hiam, van mang dan himhim hiam, huai midangin keia ahi a chih leh, a lang tuak thu vaihawmmite maa tut ding ahi; huan vaihawmte mohpaihpan a invengpa azahnih a piak ding ahi.

¹⁰Når nogen gir sin næste et asen eller en okse eller et får eller i det hele noget husdyr å ta vare på, og det dør eller kommer til skade eller røves uten at nogen ser det,

¹⁰Min a invengpa kiangah kep dingin sabengtung hiam, bawngtal hiam, belam hiam gan himhim hiam pekhia henla: si hiam, liam hiam, hawl mang hiama omin, kuamahin muta kei leh:

¹¹da skal ed ved Herren skille mellem dem og avgjøre om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom, og eieren skal ta eden for god, og den andre skal ikke gi noget vederlag.

¹¹Huchiin TOUPA kichiamna amaute gel kalah a om ding: a invengpa van tungah a khut a kha kei chihna; huchiin a van neipan huai a pom dinga, a din kei ding hi.

¹²Men blir det stjålet fra ham, da skal han gi dets eier vederlag.

¹²Amah akipana guka a om leh, huai bel a neipa kiangah ditna a bawl ding ahi.

¹³Blir det revet ihjel, da skal han føre det frem til bevis; han skal ikke gi vederlag for det som er revet ihjel.

¹³Boh nenin na omta leh, huchiin theihpih dingin hontawi henla, huan bohnen a ompen a din kei ding hi.

¹⁴Når nogen låner et dyr av sin næste, og det kommer til skade eller dør, og dets eier ikke er til stede, da skal han gi full bot.

¹⁴Min a invengpa banghiam leitawi henla, liamin, hiam si leh, huaiah a neipa a kiangah om keileh, a dit ngeingei ding ahi.

¹⁵Men dersom eieren er til stede, da skal han ikke gi vederlag; dersom det er leiet, går det inn i leien.

¹⁵Ahihhangin a neipa a kianga a om leh, a din kei ding: van khelh a hihleh, a khelh dia hongom ahi hi.

¹⁶Når nogen forfører en jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos henne, da skal han gi festegave for henne og ta henne til hustru.

¹⁶Khamsa hilou pasalin nungak khem henla, luppih leh, a ji dinga a neih ngeingei ding ahi.

¹⁷Dersom faren ikke vil la ham få henne, da skal han gi så meget i pengebøter som en pleier å gi i festegave for en jomfru.

¹⁷A numei pan a kianga a piak a nial bilbel leh, nungak siangthoute man dungjuiin sum a pe ding.

¹⁸En trollkvinne skal du ikke la leve

¹⁸Numei mitkhialdawitawi a hin na phal ding ahi kei.

¹⁹Enhver som blander sig med fe, skal visselig late livet.

¹⁹Ganta luppih peuhmah sihsak ngeingei ding ahi.

²⁰Den som ofrer til avgudene og ikke til Herren alene, skal være forbannet.

²⁰TOUPA kianga kia loungal, pathian himhim kianga kithoih peuhmah siat gamsak ding ahi.

²¹En fremmed skal du ikke plage og ikke undertrykke; for I har selv vært fremmede i Egyptens land.

²¹Mikhual na subuai hiam, na nuaisiah hiam ding ahi kei hi: Aigupta gama mikhual na hihtak jiakun.

²²I skal ikke plage nogen enke eller farløs;

²²Meithai hiam, naupang paneilou hiam nahihgenthei ding uh ahi kei.

²³dersom du plager dem, og de roper til mig, skal jeg visselig høre deres rop,

²³Bangchipeuha amau na gentheihsaka, ka kianga a kah peuhmah uhleh, a kahna uh ka ngaikhe ngeingei ding;

²⁴og min vrede skal optendes, og jeg skal slå eder ihjel med sverdet, og eders hustruer skal bli enker og eders barn farløse.

²⁴Huan ka thangpaihna a sou dinga, namsauin nou ka hon that ding; huchiin na jite uh meithai ahi ding ua, na tate uh paneilou ahi ding uh.

²⁵Dersom du låner penger til nogen av mitt folk, til den fattige som bor hos dig, da skal du ikke være imot ham som en ågerkar; I skal ikke kreve renter av ham.

²⁵Na kiang ua om genthei na mite laka kuapeuh sum na leitawi sak leh, amah adinga punna bawlpa na hih louh dinga, a tunga punna na bawl louh ding ahi.

²⁶Dersom du tar din næstes kappe i pant, skal du gi ham den igjen før solen går ned;

²⁶Khamna dinga na inveng puansilh na lak himhima leh, ni a tumin a kianga na vapiak nawn ding ahi.

²⁷for den er det eneste dekke han har, det er den han skal klæ sitt legeme med; hvad skal han ellers ligge i? Og når han roper til mig, vil jeg høre; for jeg er barmhjertig.

²⁷Huailah a kikhuhna sun ahi ngala, a vun adinga a puansilh ahi: bangin a ihmu dia? huan hichi ahi dinga, ka kianga a kah chiangin a kap ka za ding; hehpihthei ka hih jiakin.

²⁸Gud* skal du ikke spotte, og en høvding blandt ditt folk skal du ikke banne. / {* se 2MO 21, 6.}

²⁸Pathiante na kou ding ahi keia, na mite vaihawmmi leng na hamsiat ding ahi kei hi.

²⁹Av alt det som fyller din lade, og som flyter av din vinperse, skal du ikke dryge med å gi mig. Den førstefødte av dine sønner skal du gi mig.

²⁹Na thei min masate, na uaina pan lan dingin na zekai ding ahi kei, na tapate laka piang masapen kei non piak ding ahi.

³⁰Det samme skal du gjøre med ditt storfe og ditt småfe; syv dager skal det være hos moren; den åttende dag skal du gi mig det.

³⁰Huchibang mahin na bawngtalte lakah leng na hih ding, na belamte lakah; ni sagih sung a pi kianga a om ding; ni giat nia kei non piak ding ahi.Huan keidingin mi siangthoute na hi ding ua; gamlaka gamsa thah sa himhim na nek louh ding uh; uite kianga na paih ding uh.

³¹I skal være hellige mennesker for mig; I skal ikke ete kjøtt av ihjelrevne dyr som I finner på marken; I skal kaste det for hundene.

³¹Huan keidingin mi siangthoute na hi ding ua; gamlaka gamsa thah sa himhim na nek louh ding uh; uite kianga na paih ding uh.