¹Men da folket så at Moses drygde med å komme ned fra fjellet, samlet folket sig om Aron og sa til ham: Kom, gjør oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som førte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.

¹Tang akipana Mosi a hongpai suk pah louh miten a theih un, mite Aron kiangah a hongkikhawm khawm ua, a kiangah, Kisain, ka ma ua pai ding, pathiante honbawl sakin; hiai Mosi, Aigupta gam akipana honpi khepa lah, bang chita ahia ka thei ngal kei ua, a chi ua.

²Da sa Aron til dem: Ta gullringene som eders hustruer, eders sønner og eders døtre har i sine ører, og kom til mig med dem!

²Huan Aronin a kiang uah, Na jite uh bila om, natapate uh bila om, na tanute uh bila om, dangkaeng bilbahte khong khia unla, ka kiangah huaite hontawi un, a chi a.

³Da tok alt folket gullringene ut av sine ører og kom til Aron med dem;

³Huchiin mite tengtengin a bil ua om dangkaeng bilbahte a khong khia ua, huaite Aron kiangah a tawi uhi.

⁴og han tok imot gullet og støpte det om og laget det med meiselen til en kalv. Da sa de: Dette er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egyptens land.

⁴Huan aman a khut ua kipanin huaite a laa, bawngnou suna a bawl zohin, gelhna vanin a bawlta hi: huan Israel aw, hiaite na pathiante, Aigupta gama kipan a honlakhete hi uhen, a chi uh.

⁵Da Aron så dette, bygget han et alter for den og lot utrope: Imorgen er det høitid for Herren!

⁵Aronin huai a muh takin, a maah maitam a bawla, huan Aronin thuphuanna a neia, Jingchiang TOUPA dia ankuangluina ahi, a chi a.

⁶Dagen efter stod de tidlig op og ofret brennoffer og bar frem takkoffer; og folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke.

⁶Huchiin a jingin beltakin a thou ua, halmang thillat a lan ua, lemna thillat a tawi uh: huan mite ne ding leh dawn dingin a tu ua, mawl dingin a ding uh.

⁷Da sa Herren til Moses: Skynd dig og stig ned! Ditt folk, som du har ført op fra Egyptens land, har fordervet sin vei.

⁷Huan TOUPAN Mosi kiangah, Paiin, kumsukin, na mi Aigupta gama kipana na pi khiakte, a kihihsiat jiakun:

⁸De er hastig veket av fra den vei jeg bød dem å vandre; de har gjort sig en støpt kalv; den har de tilbedt og ofret til og sagt: Dette er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egyptens land.

⁸Amau ka lampi hilhna akipanin a pial pah manhial uhi: bawngnou sun a kibawl ua, huai a bia ua, huaia kithoihin, Israel aw, hiaite na pathiante, Aigupta gama kipana honkhete hi uhen, a chi uh, a chi a.

⁹Og Herren sa til Moses: Jeg har lagt merke til dette folk og sett at det er et hårdnakket folk.

⁹Huan TOUPAN Mosi kiangah, Hiai mite ka mutaa, ngaiin, mi genhakte ahi uh:

¹⁰La nu mig få råde, så min vrede kan optendes mot dem, og jeg kan ødelegge dem; så vil jeg gjøre dig til et stort folk.

¹⁰Huaijiakin tuin a tung ua ka thangpaihna a puah jaka, amaute ka hul theihna dingin honomsak maimai un: huchiin nam thupiin ka honbawl ding a chi a.

¹¹Men Moses bønnfalt Herren sin Gud og sa: Herre! Hvorfor skal din vrede optendes mot ditt folk, som du har ført ut av Egyptens land med stor kraft og med veldig hånd?

¹¹Huan Mosiin TOUPA a Pathian a ngena, TOUPA, thilhihtheihna thupi leh, ban thahata Aigupta gama kipana na pi khiaksa, na mite tungah bang dinga na thangpaihna puakjak ding ahia?

¹²Hvorfor skal egypterne si: Til ulykke har han ført dem ut; han vilde slå dem ihjel i fjellene og utrydde dem av jorden? Vend om fra din brennende vrede og angre det onde du har tenkt å gjøre mot ditt folk!

¹²Bangdingin ahia Aiguptaten thu gena, Siatna dinga amau pi khia eive, tangtea amau that ding leh, lei tengtenga kipana amaute hul dingin? chiin, Na thangpaihna thupi la kik inla, na mite tunga hiai gilou kikhel sakin.

¹³Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Israel, til hvem du har sagt og svoret ved dig selv: Jeg vil gjøre eders ætt tallrik som stjernene på himmelen, og hele dette land som jeg har talt om, vil jeg gi eders ætt, og de skal eie det til evig tid.

¹³A kiang ua, Vana aksite bangin na suante ka puangsak dinga, na suante kianga a thu ka gensa hiai gam tengteng ka honpe ding, huchiin khantawnin a luah ding uh, a chi a, nangmah ngeia na kichiamna, na sikhate, Abraham, Isaak leh Jakob theigigein, a chi hi.

¹⁴Så angret Herren det onde han hadde talt om å gjøre mot sitt folk.

¹⁴Huchiin a mite tunga gilou hih dinga a ngaihtuah TOUPAN a kikhel sakta hi.

¹⁵Og Moses vendte sig og gikk ned fra fjellet med vidnesbyrdets to tavler i sin hånd, og på begge sider av tavlene var der skrevet; både på forsiden og baksiden var der skrevet.

¹⁵Huan Mosi a kiheia, tang akipan a pai sukta, a khutah theihpihna suangpek nihte a om: suang pekte a langnih tuaka gelh ahi, khat lam leh langkhat lama gelh ahi uh.

¹⁶Og tavlene var Guds arbeid, og skriften var Guds skrift, som var inngravd på tavlene.

¹⁶Suangpekte Pathian thilhih ahi a, a gelhte leng Pathian gelh ahi, suangpekte tunga gelhte.

¹⁷Da Josva hørte hvorledes folket støiet og skrek, sa han til Moses: Det lyder krigsrop i leiren.

¹⁷Huchia Joshuain mite akikou husa uh a jakin Mosi kiangah, Giahbuk ah kidouna husa a om, a chi a.

¹⁸Men han svarte: Det lyder ikke som seiersrop og ikke som skrik over mannefall; det er lyd av sang jeg hører.

¹⁸Huan a man, Tungnun kithua kikou te aw ahi keia, nuaisiaha om jiaka kapte aw leng ahi sam kei: lasate husa ahi jaw ka jak, a chi a.

¹⁹Og da Moses kom nær til leiren, så han kalven og dansen; da optendtes hans vrede; han kastet tavlene fra sig og slo dem i stykker ved foten av fjellet.

¹⁹Huan hichi ahi a, giahbuk kiang a hongtun takin, bawngnou leh lam a mutaa: huchiin Mosi hehna a sou a, a khuta kipanin suangpekte a paia, tangnuaiah a keksakta hi.

²⁰Og han tok kalven som de hadde gjort, og kastet den på ilden og knuste den til den blev til støv, og støvet strødde han ovenpå vannet og gav Israels barn det å drikke.

²⁰Huan a bawngnou bawl uh a laa, meiah a khula, a gawi nena, tui tungah a theha Israel suante a dawnsak hi.

²¹Så sa Moses til Aron: Hvad har dette folk gjort dig, siden du har ført så stor en synd over det?

²¹Huan Mosiin Aron kiangah, Hiai miten bang ahia na kianga a hih uh, a tung ua hichitela khelhna thupi na tun sak? a chi a.

²²Aron svarte: La ikke din vrede optendes, herre! Du vet selv at dette folk ligger i det onde;

²²Huan Aronin, Ka pu hehna puak jak kei hen: mite na thei hi, siatna a zon dan uh.

²³de sa til mig: Gjør oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som førte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.

²³Ka ma ua pai ding, pathiante honbawl sakin: hiai Mosi Aigupta gama kipana honpi khetoupa lah, bang suakta ahia ka thei ngal kei ua, ka kianga a chih jiak un.

²⁴Da sa jeg til dem: Den som har gullsmykker på sig, ta dem av sig! Så gav de mig dem, og jeg kastet dem på ilden, og således blev denne kalv til.

²⁴Huchiin ken a kiang uah, Dangkaeng neipeuhin, khong khia un, ka chi a. Huchiin amau kei a honpia ua: huan ken mei ah ka khiaa, huan hiai bawngnou a hongsuakta hi, a chi a.

²⁵Da Moses så at folket var ustyrlig - for Aron hadde sloppet det løs til spott for deres motstandere -

²⁵Huan, Mosi in mite vuaktang a om a muh in; Aron in lah a melmate uh lak a a zahlakna ding un, amau a vuaktang sak ngal a:

²⁶så stilte han sig i porten til leiren og sa: Hver den som hører Herren til, han komme hit til mig! Da samlet alle Levis barn sig om ham.

²⁶Huailai in giahbuk kongpi ah Mosi a ding a, TOUPA lam a pang kua ahia? ka kiang ah hong pai heh, a chi a. Huan, a kiang ah Levi tate tengteng a kikhawmkhawm ta uh.

²⁷Og han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Hver binde sitt sverd ved sin lend! Gå så frem og tilbake fra port til port i leiren og slå ihjel hver sin bror og hver sin venn og hver sin frende!

²⁷Huan aman a kiang uah, Israel TOUPA Pathian in hichi in a chi, Michih in a pang ah a namsau kuah henla, giahbuk tuansuak in kongpi khat a kipan kongpi dang ah, lut in pawt henla, michih in a sanggampa that henla, michih in a lawmpa, michih in a innveng, chi in.

²⁸Og Levis barn gjorde som Moses sa; og den dag falt det av folket omkring tre tusen mann.

²⁸Huan Levi tate’n Mosi thu dungzui in a hih ta uh: huchi in huai ni in mite lak ah mi sangthum khawng a puk uh.

²⁹For Moses sa: Innvi eder idag til prester for Herren, om det så er med blodet av sønn eller bror; så skal han idag gi eder sin velsignelse.

²⁹Mosi in lah, Tuni in TOUPA lam ah kihih siangthou un, michih a tapa tungah leh, a unaupa tungah; tuni a na tung ua vualzawlna a honpiak theihna ding in, a na chi ta ngal a.

³⁰Dagen efter sa Moses til folket: I har gjort en stor synd. Nu vil jeg stige op til Herren; kanskje jeg kunde gjøre soning for eders synd.

³⁰Huan a zing in hichi ahi a, Mosi in mite kiang ah, Khelhna thupi na khial ta uh: huchi in tu in TOUPA kiang ah ka hohtou dia; na khelhna uh a ding in lemna ka bawl khamai ding, achi a.

³¹Så vendte Moses tilbake til Herren og sa: Akk, dette folk har gjort en stor synd; de har gjort sig en gud av gull.

³¹Huan Mosi TOUPA kiang ah a kik nawn a, Aw, hiai mite'n khelhna thupi a khial uh, dangka-eng pathiante a kibawl ta uh

³²Å, om du vilde forlate dem deres synd! Men hvis ikke, da slett mig ut av din bok som du har skrevet!

³²Ahi a lah tu in, a khelhna uh na ngaihdam leh; na ngaihdam kei ding leh, na gelhsa na laibu a kipan, hon siakmang in, ko'n ngen hi, achi a.

³³Da sa Herren til Moses: Hver den som har syndet mot mig, ham vil jeg slette ut av min bok.

³³Huan TOUPA'N Mosi kiang ah, Kuapeuh ka tung a khial, huai ka laibu a kipan ka siakmang ding.

³⁴Så gå nu og før folket dit jeg har sagt dig! Se, min engel skal gå foran dig, men på min hjemsøkelses dag vil jeg hjemsøke dem for deres synd.

³⁴Huaiziak in tu innkuan inla, na kiang a ka genna mun ah mite pi in: ngai in, na ma ah ka Angel a pai ding: akoi-abang hileh ka veh ni chiang in a tunguah a khelhna uh ka veh ding, achi hi.Huchi in Aron bawl bawngnou a bawl ziak un, TOUPA'N mite a gawt ta.

³⁵Således slo Herren folket fordi de hadde gjort kalven - den som Aron hadde laget.

³⁵Huchi in Aron bawl bawngnou a bawl ziak un, TOUPA'N mite a gawt ta.