¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹Toupa thu ka kiangah a hongtung nawna, ka kiangah.

²Menneskesønn! Du bor midt iblandt den gjenstridige ætt, som har øine å se med, men ikke ser, og ører å høre med, men ikke hører; for en gjenstridig ætt er de.

²Mihing tapa, helhat innkuan, muhna ding bil neia, lah mu ngal lou, jakna ding bil neia lah za ngal loute lakah na om ahi, helhat inkuan ahi him ngal ua.

³Og du menneskesønn, rust dig ut til å gå i landflyktighet og dra ut om dagen midt for deres øine! Dra fra det sted hvor du bor, til et annet sted midt for deres øine! Kanskje de da vil komme til å se; for en gjenstridig ætt er de.

³Huaijiakin, nang mihing tapa, saltannaa pai ding bangin na vante lomgak dimdiam inla, sun khovak ah a mitmuh mahmah un paikhia in: a muh mah mah uh na mun akipan mun dangah na pai khe ding ahi: helhat inkuan ahi ua, a kingaihtuah loh kha mai ding uah.

⁴De ting du kan få med dig, skal du bære ut om dagen midt for deres øine, som om du skulde gå i landflyktighet. og selv skal du ta ut om aftenen midt for deres øine, likesom de som går i landflyktighet.

⁴Huan na van sun khovakin a mitmuh mahmah uah saltang pai ding van lakin na lakhe dinga, nang mahmah leng mitmuh uah gam danga khak mang ding paiin na pai ding ahi.

⁵Bryt dig et hull i veggen midt for deres øine og bær dine ting ut gjennem den!

⁵A mitmuh mahmah uah kulh bang vangsak inla, huaiah lakhia in.

⁶Midt for deres øine skal du ta det på skulderen; i mørket skal du bære det ut; ditt ansikt skal du tildekke, så du ikke ser landet; for jeg har satt dig til et varselstegn for Israels hus.

⁶A mitmuh mahmah uah na po dinga, mialah napai khe ding ahi: lei na muh louhna dingin na mai nakhuh ding ahi; Israel inkote a dingin etsak kholhna din nang ka honbawl ahi ngala, a chi a.

⁷Og jeg gjorde således som det var sagt mig: Mine ting bar jeg ut om dagen. som om jeg skulde gå i landflyktighet, og om aftenen brøt jeg mig med hånden et hull i veggen; i mørket bar jeg mine ting ut; på skulderen tok jeg dem midt for deres øine.

⁷Huan a honthupiak bangin ka hihta; ka van saltang ding van bangin sun khovakin ka la khiaa, ka khutin in ka la khiaa, a mitmuh mahmah uah ka puaa.

⁸Og Herrens ord kom til mig morgenen efter, og det lød så:

⁸Huan jingsangin TOUPA thu ka kiang ah a hongtunga.

⁹Menneskesønn! Har ikke Israels hus, den gjenstridige ætt, sagt til dig: Hvad gjør du?

⁹Mihing tapa, Israel inkuan, helhat inkuanten na kiangah. Bang hih na hia oi? a honchi uh ahi keimaw?

¹⁰Si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Denne flytning gjelder fyrsten* i Jerusalem og alt Israels hus som er der inne. / {* Sedekias.}

¹⁰A kiang uah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi: hiai thuphuan Jerusalem heutute leh Israel inko pumpi, a omna uh mite tungthu ding ahi.

¹¹Si: Jeg er et varselstegn for eder; likesom jeg har gjort, så skal det gjøres med dem; i landflyktighet, i fangenskap skal de gå.

¹¹Nou adin etsak kholhna ka hi a, ka chih bang geiha a tung ua hih ahi ding; khak mangin, saltang dingin a pai mang ding uh, chiin.

¹²Og fyrsten som er iblandt dem, skal ta sine ting på skulderen i mørket og dra ut; de skal bryte et hull i muren og føre ham ut gjennem den; sitt ansikt skal han tildekke, forat han ikke skal se landet med sine øine.

¹²Huan a lak ua heutu om sunin mial nuaiah a liangin a po dinga, a pai khe ding: a lak khiakna ding un bang vangsak ua, a mitin gam a muh nawn louh jiakin a mai a khuh ding ahi.

¹³Og jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil føre ham til Babel i kaldeernes land; men det skal han ikke se*, og der skal han dø. / {* 2KG 25, 7.}

¹³Amah ka lenin ka khuh dinga, ka thanga awk ahi ding: Kaldai gama babulon ah ka honpi ding a, muh jaw a mu kei ding; huaiah a si sin hi.

¹⁴Alle som er omkring ham, hans hjelpere, og alle hans krigsskarer vil jeg sprede for alle vinder, og jeg vil forfølge dem med draget sverd.

¹⁴Amah panpih dinga a kianga om jelte leh a chingmite tengteng gam chihah ka hihjak dinga, namsau dokin ka delh ding.

¹⁵Og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg spreder dem blandt folkene og strør dem ut i landene.

¹⁵Huan namte laka ka delh jaka, gam chiha ka hih dalh hun chiangin TOUPA ka hi chih a thei ding uh.

¹⁶Bare nogen få av dem vil jeg la bli igjen efter sverdet og hungeren og pesten, forat de skal fortelle om alle deres vederstyggeligheter iblandt de folk som de kommer til, og de skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁶Himahleh namsau te, kial te, hipi te akipan mi tawm chik ka hawi ding; huaiten a hongpaina gam ua namte kiangah a kihhuaina tengteng a phuanna ding un; huan kei TOUPA ka hi chih a thei ding uh, a chi a.

¹⁷Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁷Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawn a,

¹⁸Menneskesønn! Ditt brød skal du ete skjelvende, og ditt vann skal du drikke bevende og med frykt.

¹⁸Mihing tapa, na an ling vonvon kawmin ne inla, na tui lungjinga ling kawmin dawnin;

¹⁹Og du skal si til landets folk: Så sier Herren, Israels Gud, om Jerusalems innbyggere i Israels land: Sitt brød skal de ete med frykt, og sitt vann skal de drikke med forferdelse, fordi deres land skal bli øde og miste sin fylde for de voldsgjerningers skyld som alle dets innbyggere har gjort.

¹⁹Huan gama mite kiangah TOUPA PATHIANIN Jerusalema tengte tungtang ah leh Israel gam tungtangah hichiin a chi ahi: A annte uh lau kawmin a ne ding ua, a tui uh lungjing takin a dawn ding ua, a gam a sunga tengte hiamgamna jiakin a sunga thil om tengteng akipan hihgawpin aom sin ngala.

²⁰Og de byer som det nu bor folk i, skal legges øde, og landet bli en ørken, og I skal kjenne at jeg er Herren.

²⁰Huan mi tenna khopite a in-gam dinga, gam hihsiatin a om dinga, huchiin TOUPA ka hi chih na thei ding uh, chiin gen, achi a.

²¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga,

²²Menneskesønn! Hvad er dette for et ord I fører i munnen i Israels land, når I sier: Tiden blir lang, og hvert syn blir til intet?

²²Mihing tapa, Israel gama hiai paunak na neih uh bang chihna ahia. A nite a sawt chian kilakna peuhmah a vuaksuak nawn mai jel, na chih uh.

²³Derfor skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gjøre ende på dette ord som de fører i munnen, så de ikke mere skal bruke det i Israel; men si til dem: Nu er tiden nær da ordene i hvert syn skal bli opfylt!

²³Huaijiakin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Hiai paunakin a zang nawn ngei kei ding uh; ni lah a naitaa, kilakna chih tun dik ni ding, chiin a kiangah gen jawin.

²⁴For det skal ikke mere være noget tomt syn eller nogen dårende spådom i Israels hus;

²⁴Israel inkuante lakah kilakna hongvuaksuak himhim leh aisan hoih lama maitangphatna himhim a omtakei ding hi.

²⁵for jeg, Herren, taler det ord jeg taler, og det skal skje, det skal ikke lenger utsettes; for i eders dager, du gjenstridige ætt, taler jeg et ord og setter det i verk, sier Herren, Israels Gud.

²⁵TOUPA lah ka hi ngala, ka gen dinga, ka gen tangtun ahi ngal dinga, sit ahi kei ding: Aw helhat inkuante aw, na dam lai mahmah un thu ka gen sin ahi, ka tangtung sak sin ngala, chih TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu bangmah sit ahi kei dinga, ka thugen peuhmah hihtangtunin a om jel zo ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi chiin hilh in, a chi a.

²⁶Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²⁶TOUPA tuh ka kiangah a hongtung nawna,

²⁷Menneskesønn! Se, Israels hus sier: Det syn han skuer, opfylles først efter mange dager, og det er om fjerne tider han spår.

²⁷Mihing tapa, ngai in, Israel inkotea min, Kilaaknaa muhte bel denchianga ding ahi a, a genkholhte leng gamla pia ding ahi, a chi ua.Huaijiakin a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu bangmah sit ahi kei dinga, ka thugen peuhmah hihtangtunin a om jel zo ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi chiin hilh in, a chi a.

²⁸Derfor skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Intet av alt jeg har sagt, skal utsettes lenger; det ord jeg taler, det skal skje, sier Herren, Israels Gud.

²⁸Huaijiakin a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu bangmah sit ahi kei dinga, ka thugen peuhmah hihtangtunin a om jel zo ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi chiin hilh in, a chi a.