¹Utsagn om Syne-dalen*. Hvad fattes dig siden alt ditt folk er steget op på takene? / {* d.e. Jerusalem, hvor profetene skuet syner fra Herren; JES 22, 5.}

¹Kilanna guam puak gik, Bang na chi ua amai, in tung khawnga na kal touh vek uh?

²Du larmfulle, du brusende stad, du jublende by! Dine drepte er ikke drept med sverd og ikke død i krig.

²Aw kikou husaa dim, khopi chiak vengvung, kho kipaktak, na sunga a thahte uh temsaua thah ahi kei ua, kikapnaa si leng ahi sam kei uh.

³Dine høvdinger har alle sammen flyktet bort, uten bue er de fanget; alle som fantes i dig, er fanget, enda de hadde flyktet langt bort.

³Na vaihawmmi tengteng a tai mang chiat ua, thalkap mite gakin a om ua, gamlapi akipana hongtai mangte

⁴Derfor sier jeg: Se bort fra mig! Jeg må gråte bittert. Treng ikke inn på mig for å trøste mig over mitt folks undergang!

⁴Huaijiakin ken, Honen louin lehlam en un, nakpiiin ka kap sin; ka mite tanu gallaka a lak thu uah honnem nuam vang lak dah un, ka chi hi.

⁵For en dag med forferdelse og nedtramping og forvirring holder Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, i Syne-dalen*; murer brytes ned, og skrik lyder op imot fjellet. / {* JES 22, 1.}

⁵TOUPA, sepaihte TOUPA akipanin kilakna guamah buaina leh sikdenna leh mangbatna ni lah ahi ngala; kulhpi bang hihsiatna leh tangte sapna

⁶Elam* bærer kogger, drar frem med stridsmenn på vogner og med ryttere, og Kir** har tatt dekket av sitt skjold. / {* JES 21, 2.} / {** 2KG 16, 9.}

⁶Huchiin, Elamten thalbawm a tawi ua, mihing tuanna kangtalaite leh sakol tung tuangmite toh; Kirten lum tuamna lah a phel ua.

⁷Dine herligste daler fylles med vogner, og rytterne stiller sig op imot portene.

⁷Huan, hichi ahi a, na guam hoihpente lah kangtalaiin a dimta a, sakol tungtuangmite lah kulh kongkhak bulah a kiphu noinoi uh. Huan, Judate khuhna a la mang hi.

⁸Så tar Herren dekket bort fra Juda, og du ser dig på den dag om efter rustningene i skoghuset*, / {* 1KG 7, 2 fg.}

⁸Huan, Judate khuhna a la mangta. Huchiin huai niin Gammang Ina galthuamna lam na enta uh.

⁹og I ser at Davids stad har mange revner, og I samler vannet i den nedre dam,

⁹David khopi kulhpi siatna tate leng na en ua, a tam chih na thei uh: huan, dil khangnungjaw tuite na luangkhawm sak uhi.

¹⁰og I teller Jerusalems hus, og I river husene ned for å styrke muren,

¹⁰Huan, Jerusalem inte na sim ua, kulhpi bang bawl hoihna dingin inte khawng na phel uh.

¹¹og I gjør en grav mellem begge murene for vannet fra den gamle dam; men I ser ikke op til ham som gjorde dette*, og ham som uttenkte det for lang tid siden, ser I ikke. / {* det som rammer Jerusalem. 2KG 19, 25. JES 37, 26.}

¹¹Dil lui tui omna dingin kulhpi nih kikalah tuichin khawmna na bawl ua; himahleh huai hihmi lam lah na en ngal kei ua, nidanglaia anabawlpa lah na limsak het kei uh.

¹²Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, kaller eder den dag til gråt og veklage og til å rake hodet og binde sekk om eder.

¹²Huai niin TOUPA, sepaihte TOUPAN, kap ding leh awm kitum ding leh lugiau sak ding leh saiip puan teng dingin a sam a:

¹³Men se, der er fryd og glede; de slakter okser, de slakter får, de eter kjøtt og drikker vin; [de sier:] La oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

¹³Himahleh, ngaiin, nuamna leh kipahnate, bawng thahna leh belam thahnate, sa nekna leh uain dawnna te a om zota a, ne ni dawn ni, jingchiangin lah i si sin ngal ua, a chi uh.

¹⁴Men i mine ører lyder Herrens, hærskarenes Guds åpenbaring: Sannelig, denne misgjerning skal I ikke få utsonet så lenge I lever, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.

¹⁴Huchiin sepaihte TOUPA tuh ka bil ah a kilaka. Pellouin hiai khelhna na sih masiah uh na lak uah silsiang a hita kei ding, TOUPA, sepaihte TOUPAN a chi, chiin.

¹⁵Så sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud: Gå inn til denne overhovmester Sebna, han som står for huset, og si:

¹⁵TOUPA, sepaihte TOUPAN, hichiin a chi, Kuan inla, hiai sumkempa vial kiangah, Shebna, in tunga heutu-a om kiang ngeingei ah, hohin.

¹⁶Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har hugget dig ut en grav, du som hugger dig ut en grav i høiden, huler dig ut en bolig i berget?

¹⁶Huan, a kiangah hichiin genin, Hiaia bang hih na hia? hiai ah kua na neia, han hiaia na khuak vial? Amah adingin sangpi-a a han a khuaka, amah adinga suangpi-a omna a bawl vial!

¹⁷Se, Herren skal slynge dig, ja slynge dig bort, mann! Han skal rulle dig sammen,

¹⁷Ngaiin, TOUPAN nang a paihin a honpai ek ding, mi hatin a paih bangin; ahi, a tunin nang a hontun ikek ding.

¹⁸han skal nøste dig til et nøste og kaste dig som en ball bort til et vidtstrakt land; dit skal du, og der skal du dø, og dit skal dine herlige vogner, du skamflekk for din herres hus!

¹⁸Pellouin aman nang lum bangin a honpei dinga, gam zapi-ah a honvawk lut ding: huailaiah na si dinga, huailai mahah, nang, na pu insung zahlaksakpa, na thupina kangtalaite a om ding hi.

¹⁹Jeg vil støte dig bort fra din post, og fra din plass skal du bli kastet ned.

¹⁹Na nasepna akipan ka hondelh khe ding a, aman heutu na hihnaa kipan a honkaikhesuk ding hi.

²⁰Og på den dag vil jeg kalle min tjener Eljakim, Hilkias' sønn,

²⁰Huan, huai niin hichi ahi dinga, ka sikha Eliakim, Hilkha tapa, ka sam dinga; amah na puannnak tual ka silh sak dinga.

²¹og jeg vil klæ ham i din kjortel og binde ditt belte om ham og gi din makt i hans hånd, og han skal være en far for Jerusalems innbyggere og for Judas hus.

²¹Na kawnggakin ka hihhat dinga, na vaihawmna amah khutah ka kem sak ding: Huchiin Jerusalema omte adin leh Juda inkuanpihte adingin pa ahi ding.

²²Og jeg vil legge nøklen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op, og ingen lukke til, og lukke til, og ingen lukke op.

²²Huan, David inkuanpihte tahbi a liangjang ah ka koih dinga: aman a hong dinga, kuamahin a khak kei ding uh: a khak dinga, kuamahin a hong kei ding uh.

²³Og jeg vil feste ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal bli et æressete for sin fars hus.

²³Huan, amah, kilhna mun kiptaka a kilh ngiungeu bang un, ka hihkip ngiungeu dinga: huchiin amah tuh a pa inkuanpihte adingin laltutphah thupi mahmah ading ahi ding hi.

²⁴Og de skal henge på ham hele tyngden av hans fars hus, de edle og de ville skudd, alle småkarene, både fatene og alle krukkene*. / {* d.e. hele hans ætt.}

²⁴Huan, amahah a pa inkuanpihte thupina tengteng a bang vek ding ua, a tate leh a suante, tuiumbelsuan neu chiteng, belhbu tuiumbelsuan akipan tui koihna tuiumbelsuan tengteng tanin.Huai niin, kilhna, mun kip taka kilh ngiungeu-a omin a nangzou kei dinga; sat khiaka omin, a keta dinga, a tunga thil gik om lah hihmanthatin a omta dinga; TOUPAN huai lah a genta ngala, sepaihte TOUPAN a chi, chiin.

²⁵På den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, skal den nagle som var festet på et sikkert sted, løsne; den skal hugges av og falle ned, og den byrde som hang på den, skal ødelegges; for Herren har talt.

²⁵Huai niin, kilhna, mun kip taka kilh ngiungeu-a omin a nangzou kei dinga; sat khiaka omin, a keta dinga, a tunga thil gik om lah hihmanthatin a omta dinga; TOUPAN huai lah a genta ngala, sepaihte TOUPAN a chi, chiin.