¹Hør på mig, I øer, og gi akt, I folk fra det fjerne! Herren har kalt mig fra mors liv av, han har nevnt mitt navn fra min mors skjød.

¹Tuikulh-ate aw, ka thu ngaikhia unla, gamla pi-a mi chih aw, ngaikhia un: Toupan sul akipana hon sap him ka hi; ka nu gilsunga kipan him in ka min a nagenta hi:

²Han har gjort min munn til et skarpt sverd og skjult mig i sin hånds skygge; han har gjort mig til en blank pil og gjemt mig i sitt kogger.

²Ka kam namsau hiam mahmah bangin a bawla, a khutah a honsela; thal nawttet vilvelin a honbawla, a thalbawmah a hnkhum a:

³Og han sa til mig: Du er min tjener, du er Israel, på hvem jeg vil åpenbare min herlighet.

³Huan, ka kiangah, Nang jaw ka sikha na hi a; Israel pahtawia ka omna ding, na hi, a chi a.

⁴Men jeg sa: Forgjeves har jeg arbeidet mig trett, og til ingen nytte har jeg fortært min kraft; men min rett er allikevel hos Herren, og min lønn hos min Gud.

⁴Ken bel, A thawn lelin ka semgima, bangmah lou ding leh huihkhua lel dingin ka tha pai: himahleh pellouin ka tunga vaihwamna ding Toupa kiangah ahi a om, hon ditna ding leng ka Pathian kiangah ahi a om, ka chi.

⁵Og nu sier Herren, som fra mors liv har dannet mig til sin tjener, for å føre Jakob tilbake til ham og samle Israel for ham, og jeg er æret i Herrens øine, og min Gud er blitt min styrke -

⁵Huan, tuin Toupa, Jakobte a kianga pi nawnna ding leh, Israelte a kianga pi khawma a omna ding un, a sikhaa om dinga sula kipana honbawlpan a gen (Toupa mitmuhin mi zahtakhuai ka hi ngala, ka Pathian lah ka hatna ahi behlapta hi)

⁶han sier: Det er for lite at du er min tjener til å gjenreise Jakobs stammer og føre den frelste rest av Israel tilbake; så vil jeg da gjøre dig til hedningenes lys, forat min frelse må nå til jordens ende.

⁶A hi, aman, Jakobte namte tundingna ding leh Israelte laka humbitte a omsak naawna dingin, ka sikhaa na om jaw, thil neuchik mahmah a hilai: Jentelte vaksakpa dingin leng ka honsep ding, kawlmong phaa ka hondampa dia na om theihna dingin, a chi a.

⁷Så sier Herren, Israels gjenløser, Israels Hellige, til ham som er foraktet av hver sjel, til ham som vekker folks avsky, til ham som er herskeres tjener: Konger skal se det og reise sig, fyrster skal se det og kaste sig ned, for Herrens skyld, som er trofast, for Israels Helliges skyld, som utvalgte dig.

⁷Toupa, Israelte tanpa leh a Mi Siangthou un, mite muhsitpa, namte kihtuntun, vaihawmmite sikha kiangah hichiin a chi: Muanhuai Toua, Israelte Mi Siangthou, nang hontelpa jiakin kumpipaten a mu ding ua, a thou ding uh; mi lianten leng chibai a buk ding uh, chiin.

⁸Så sier Herren: På den tid som behager mig, bønnhører jeg dig, og på frelsens dag hjelper jeg dig, og jeg vil bevare dig og gjøre dig til en pakt for folket, forat du skal gjenreise landet og utskifte de øde arvelodder

⁸Toupan hichiin a chi, Hun kipahhuaiah ka hondawngtaa, hotdamna ni ah ka hon panpihta: ka honhawi dinga, mipite thukunna dingin ka honpe ding, lei dingkipsak ding, gouluah nutsiatsa luahsak dingin;

⁹og si til de fangne: Gå ut! - til dem som er i mørket: Kom frem! På veiene skal de beite, og på alle de bare hauger skal det være beitemark for dem.

⁹Suangkulh tangte kianga, Pawt un, miala omte kianga, Hongkilang un, na chih theihna dingin. Lampi-ahte a ne jel ding ua, tangsang mai pengpong ahte a tatna mun uh a om ding hi.

¹⁰De skal ikke sulte og ikke tørste, og hverken det glødende sandhav eller solen skal skade dem; for han som forbarmer sig over dem, skal føre dem og lede dem til kildevell,

¹⁰A gil kial un a dangtak kei ding ua; kholuma bawlgimin niin leng a hai sam kei ding hi: amaute itpain a pi ding a ahi ngala, tui naknei kiang ngeiah te a pi sin ngala.

¹¹og jeg vil gjøre alle mine fjell til veier, og mine ryddede veier skal bygges høiere.

¹¹Huchiin ka tang tengteng lampi din ka bawl dinga, ka lamliante leng sansakin a om ding uh.

¹²Se, de kommer langt borte fra, nogen fra nord og nogen fra vest og nogen fra Sinims land.

¹²Enin, hiaite gamlapi akipanin a hongpai ding ua; enin hiaite mallam akipan te, tumlam akipante in a hongpai sin uh; huaite Sinim gama kipanin a hongpai sin uhi.

¹³Juble, I himler, og fryd dig, du jord! I fjell, bryt ut i frydesang! For Herren trøster sitt folk, og over sine elendige forbarmer han sig.

¹³Vante aw, nuamtakin lasa un; lei aw, nuamsain omin; tangte aw, lasa khe guih un: Toupan lah mite a lungmuan ngala, a mi haksat thuakte leng a hehpih ding hi.

¹⁴Sion sa: Herren har forlatt mig, Herren har glemt mig.

¹⁴Himahleh Zionin, Jehova-in honpai sana, Toupan ahongmangngilh ta, a chi.

¹⁵Glemmer vel en kvinne sitt diende barn, så hun ikke forbarmer sig over sitt livs sønn? Om også de glemmer, så glemmer ikke jeg dig.

¹⁵Numeiin a tapa, a gila gah ngei, hehpih louhna dingin a nau nwinelai a mangngilh thei ahia! Thei e, huaiten jaw a mangngilh uh ahi thei, himahleh ken jaw ka honmangngilh kei ding.

¹⁶Se, I begge mine hender har jeg tegnet dig, dine murer står alltid for mig.

¹⁶Enin, ka khutpekah ka hon gelh hi; na kulh bangte ka maah a om gige ahi.

¹⁷Dine barn kommer i hast; de som brøt dig ned og ødela dig, de skal dra bort fra dig.

¹⁷Na tate a kin ua, nang honhihmangmite leh nang honhihsemiten a honpawt san ding uh.

¹⁸Løft dine øine og se dig omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig. Så sant jeg lever, sier Herren, du skal iføre dig dem alle sammen som en prydelse og binde dem om dig lik bruden;

¹⁸Dak inla, en vialvial inla, en in: hiai tengteng a kikhawm ua, na kiangah a hongpai uhhi. Ka hinna louin, Nang pahtawina kisilh bangin hiaite na kisilha, mou a kigak bangin hiaite in na kigak ngei ding, Toupan a chi hi.

¹⁹for dine ruiner og dine øde steder og ditt herjede land - sannelig, nu skal du være for trang for innbyggerne, og dine ødeleggere skal være langt borte.

¹⁹Na mun sia leh nusiatsate leh na gam hihmansa nung thu ajaw tuin a omte adingin na neu lota ngeingei dinga, nang honvalhte gamla-pi ah aomta ding uhi.

²⁰Ennu skal du få høre barna fra din barnløshets dager si: Plassen er for trang for mig; flytt dig, så jeg kan få bo her!

²⁰Na ta mansak nunga na ta neihnawnten, Mun kei adingin a neu luaa: ka omna dingin mun honpiain, chiin, na bilah a hon gen ding uh.

²¹Og du skal si i ditt hjerte: Hvem har født mig disse barn? Jeg var jo barnløs og ufruktbar, landflyktig og jaget bort. Og hvem har fostret disse? Jeg var jo enslig tilbake. Hvor var da disse?

²¹Huchiin nangna lungsimin; Hiaite honsuaksak ahi ua eita? ka tate ka mangsaka, keimah kiaa, sala, vialvak ka hi ngala: huchiin hiaite kuan kem ahia eita? Ngaiin, keimah kiaa nutsiatin lah ka om ngala, hiaite koia na om uh ahia eita? na chi ding, chiin.

²²Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vil løfte min hånd til hedningene og reise mitt banner for folkene, og de skal komme med dine sønner ved barmen, og dine døtre skal de bære på skulderen.

²²Toupa Pathianin hichiin a chi, Ngaiin, nam chih adingin ka khut ka jakin, mi chih a dingin ka chiamtehna ka tat khe ding: huchiin na tapate a poma pomin na kiangah a honpi ding ua, na tanute te leng liangkolou-a suana piin a om ding uh.

²³Og konger skal være dine fosterfedre, og deres dronninger dine ammer; de skal kaste sig på sitt ansikt til jorden for dig, og dine føtters støv skal de slikke, og du skal kjenne at jeg er Herren, og at de som bier efter mig, ikke skal bli til skamme.

²³Huan, Kumpipate na tate donpate ahi ding ua, a khupinute u leng na tate donnu ahi ding uh: amau a mai ua lei siin chibai honbuk ding ua, na khea leivui a liak ding uh; huchiin kei Toupa ka hi chih na thei mai ding, hon ngakmite zahlakin a om kei ding uh.

²⁴Kan vel nogen ta hærfanget fra en kjempe, eller kan fangene slippe fra den som de med rette* tilhører? / {* JER 25, 9; 27, 5-8.}

²⁴Gallakte mi hattak akipana suha omin, mi lauhuai salte hotkhiakin a om ding ua hia?

²⁵Ja! For så sier Herren: Både skal fangene tas fra kjempen, og voldsmannens hærfang slippe unda, og med din motpart vil jeg gå i rette, og dine barn vil jeg frelse.

²⁵Om nake, Toupan hichiin a chi, Mi hattak salte hial leng suhin a om ding ua, mi lauhuai gallakte hotkhiak in a om ding: nang doute lah ka dou sin ngala, na tate leng ka hondam ding hi.Huan, nang homsimmohte amau sa ka ne sak ding; uain khum kham bangin amau sisain a kham ding uh: huchiin mi tengtengin, kei Toupa nangmah Hondampa leh nangmah Tanpa, Jakob-a Mi Hat ka hi chih, a thei ding uh, chiin.

²⁶Og jeg vil la dine undertrykkere ete sitt eget kjøtt, og av sitt eget blod skal de bli drukne som av druesaft; og alt kjød skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser, Jakobs Veldige din gjenløser.

²⁶Huan, nang homsimmohte amau sa ka ne sak ding; uain khum kham bangin amau sisain a kham ding uh: huchiin mi tengtengin, kei Toupa nangmah Hondampa leh nangmah Tanpa, Jakob-a Mi Hat ka hi chih, a thei ding uh, chiin.